Mødedato: 01.06.2006, kl. 14:30

Statistik vedr. kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser

Statistik vedr. kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Statistik vedr. kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser

 

SOU 188/2006  J.nr. 36/2006

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med udarbejdelse af statistikker til brug for beregning af den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, foretages registrering og behandling af personoplysninger

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med ibrugtagning af et IT – system. IT – systemet skal anvendes i forbindelse med behandling af persondata, ved udarbejdelse af statistikker til brug for beregning og budgettering af den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser.

 

RESUME

Der er til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anskaffet et IT-system, der skal anvendes til bearbejdning og samstilling af personoplysninger. Data stilles til rådighed fra Landpatientregistret og fra Sygesikringssystemet. Der skal foretages udarbejdelse af statistikker ud fra de ovennævnte data.

 

I forbindelse med udarbejdelse af statistikkerne samt beregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, vil der blive arbejdet med oplysninger der omfatter køn, alder, diagnose, operationskode, indplacering i Diagnose Relateret Gruppe (DRG), dato for indlæggelse og udskrivning, hospitalskoder mv.

 

Det er hensigten på sigt at kunne sammenstille oplysningerne fra Landspatientregistret og sygesikringssystemet, hvilket vil medfører, at der på dette tidspunkt også vil indgå borgernes cpr.nr.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens IT – Service vil forestå databehandlingen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I henhold til §47 i Regulativ for IT -sikkerhed i Københavns Kommune (Sikkerhedsregulativet) skal beslutning om behandling af personoplysninger "træffes af vedkommende udvalg", der afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling. Da der er tale om behandling af oplysninger, der udelukkende behandles af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, træffes beslutningen således af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Der skal forinden iværksættelsen foretages anmeldelse og indhentes udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.

 

Formålet med IT-systemet er at kunne foretage registreringerne elektronisk samt kunne foretage elektronisk behandling af data:

 

Formålet med behandlingen er at kunne:

·        Foretage udarbejdelse af statistikker med henblik på beregning og budgettering af kommende udgifter i forhold til de regionale sundhedsydelser

·        Foretage vurdering af opgave løsning på baggrund af resultaterne fra de udarbejdede statistikker

 

Der registreres oplysninger som:

·        Henvisnings dato – henvisningsmåde - hospital – hospitalsafdeling – indlæggelses dato – udskrivnings dato - operationskode – DRG(Diagnose relateret gruppe) køn – alder – diagnoser m m.

 

 

Der vil kunne videregives oplysninger til følgende modtager:

·        Københavns Kommunes Statistisk Kontor.

·        Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune.

 

De personoplysninger der indgår i behandlingen, skal eventuelt indgå i den løbende statistikproduktion som foretages i Københavns Statistiske Kontor.

 

Endvidere indgår personoplysningerne i den løbende behandling af indsigtsanmodninger og klagesager.

 

 

MILJØVURDERING

Ingen.

 

 

ØKONOMI

Ingen.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Ingen.

 

Hanne Baastrup                                                                                 

/Flemming Engstrøm


 

Til top