Sundhedspolitik i Københavns Kommune
Sundhedspolitik i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Sager til beslutning
4. Sundhedspolitik i Københavns Kommune
SOU 174/2006 J.nr. 79/1998
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udkast til sundhedspolitik
2006-2010,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter den administrative og politiske
organisering for udmøntning af sundhedspolitikken,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at udkast til sundhedspolitik
2006-2010 sendes i høring.
RESUME
Sundhedspolitikkens overordnede mål er, at middellevetiden i København
skal stige samtidig med, at den enkelte københavner får flere leveår med et
godt helbred, og at den sociale ulighed i sundhed skal mindskes betydeligt. For
at opnå de mål, er der i politikken otte fokusområder med strategiske mål, der
gælder perioden 2006-2010. En særlig udfordring er indsatsen for at reducere
den sociale ulighed i sundhed.
Der skal i efteråret 2006 udarbejdes handleplaner for sundhedspolitikken.
Handleplanerne konkretiserer, hvordan de strategiske mål i politikken udmøntes.
Alle forvaltninger inddrages i arbejdet. For at sikre den politiske
koordinering foreslås det, at der løbende er temadrøftelser om sundhedspolitikken
med deltagelse af de politiske udvalg, hvor der er særlige problemstillinger på
tværs.
Det indstilles, at politikken sendes i høring hos de øvrige politiske udvalg, Ældrerådene og Integrationsrådet samt hos relevante eksterne samarbejdspartnere.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Baggrunden for udarbejdelsen af sundhedspolitikken er dels en
beslutning i Borgerrepræsentationen ved budgetforliget for 2006 om, at der skal
udarbejdes en ny folkesundhedsplan og dels en konsekvens af kommunalreformen,
hvor kommunen overtager nye sundhedsopgaver.
I budgetforliget for 2006 står der:
"Parterne er enige om, at der skal udarbejdes en
ny folkesundhedsplan,
som har fokus på at bringe middellevetiden op på landsniveau samt at mindske de
sociale forskelle i sundheden"
" Parterne ønsker herudover at tilkendegive, at Folkesundhed er et højt
prioriteret område og vil derfor drøfte behovet for yderligere indsatser i
forbindelse med budget 2007".
Sundhedspolitikken erstatter en ny folkesundhedsplan samtidig med, at
den beskriver, hvordan kommunen vil løse de nye sundhedsopgaver, som følger med
kommunalreformen fra januar 2007. Udformningen af sundhedspolitikken bygger på
anbefalingerne fra en evaluering af den tidligere folkesundhedsplan.
Der blev givet en status for sundhedspolitikken på Sundheds- og
Omsorgsudvalgsmøde d. 27. april 2006. Kommentarerne fra mødet er så vidt muligt
blevet indarbejdet i det foreliggende udkast til politikken.
Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle kommunens
forvaltninger. Der er nedsat en styregruppe for sundhedspolitikken med
repræsentanter fra alle forvaltninger, og der har været nedsat arbejdsgrupper
for fokusområderne, som er kommet med oplæg til politikkens strategiske mål og
målepunkter. Arbejdsgrupperne har været sammensat af repræsentanter fra
relevante forvaltninger samt enkelte eksterne ressourcepersoner.
Sundhedspolitikkens mål og fokusområder
Sundhedspolitikken indeholder en vision samt tre overordnede mål. De
overordnede mål skal opfyldes i løbet af de næste 10 år. Derudover er der
opstillet seks tværgående principper for sundhedsindsatsen i København. For at
kunne opfylde de overordnede mål skal der arbejdes målrettet med københavnerens
sundhed inden for otte udvalgte fokusområder. Under hvert af disse fokusområder
er der opstillet fire-årige strategiske mål samt en række centrale målepunkter
for opfyldelsen af de strategiske mål.
Sundhedspolitikkens opbygning vises i vedlagte bilag. Vedlagt er også
et bilag med diagram, som giver overblik over de strategiske mål på alle fokusområder.
Der er en række særlige udfordringer i sundhedspolitikken, herunder
social ulighed i sundhed samt etniske minoriteters sundhed.
I budgetforliget for 2006 er social ulighed i sundhed fremhævet
og indgår derfor i sundhedspolitikken. Det overordnede mål om at reducere den
sociale ulighed i sundhed er ambitiøst og vil kræve en betydelig tværsektoriel
indsats. Københavnere med en kort uddannelse lever i gennemsnit 7,5 år kortere
end københavnere med en lang uddannelse. Denne ulighed i sundhed sætter
sundhedspolitikken fokus på at reducere. En reduktion af den sociale ulighed i
sundhed kræver, at kommunen i fremtiden har mere fokus på denne problematik end
tidligere. Dette gælder ikke kun Sundheds- og Omsorgsforvaltningen men også de
øvrige forvaltninger, idet den sociale ulighed er forårsaget af en række
faktorer som fx arbejdsforhold, uddannelse, opvækstvilkår og sociale netværk.
Angående etniske minoriteters sundhed er udfordringen
koordineringen på tværs af forvaltninger. Sundhedspolitikken er koordineret med
integrationspolitikken. Dette betyder, at målene vedr. etniske minoriteters
sundhed er de samme mål, som findes i integrationspolitikken under emnet
sundhed. Integrationspolitikken er indstillet til godkendelse i Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget d. 29. maj 2006.
Nye udviklingsområder i sundhedspolitikken er psykosocial sundhed
og rehabilitering, mens Københavns Kommune har arbejdet med andre af
områderne som fx livsstil i mange år. Psykosocial sundhed vil der blive et
samfundsmæssigt fokus på de kommende år, mens rehabilitering aktualiseres af
opgaveovertagelsen i forbindelse med kommunalreformen.
Den administrative og politiske organisering for udmøntning af
politikken
Når sundhedspolitikken er godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget og
Borgerrepræsentationen, skal der i efteråret 2006 udarbejdes handleplaner, som
skal konkretisere, hvorledes de strategiske mål i sundhedspolitikken skal
udmøntes. Styregruppen for sundhedspolitikken har ansvaret for, at disse
handleplaner udarbejdes i et samarbejde mellem de relevante forvaltninger.
Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra alle forvaltninger, og
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har formandskabet. I handleplanerne redegøres
der for hvilke forvaltninger, der har ansvaret for, at de enkelte handleplaner
implementeres.
For at sikre den politiske opbakning og koordinering foreslås det, at
der løbende afholdes temadrøftelser omkring sundhedspolitikken med delt
agelse
af de udvalg, hvor der er særlige problemstillinger på tværs. Temadrøftelserne
kan afholdes i løbet af den periode, sundhedspolitikken varer, men som minimum
bør der være en drøftelse i forbindelse med midtvejsevalueringen ved årsskiftet
2008/2009.
MILJØVURDERING
Sagen er omfattet af
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste under sagsområdet kost og
økologi. Sagen skal derfor miljøvurderes i forhold til miljømålet om, at "Mindst
75% af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk" . Sagen er dog
ikke miljøvurderet, idet sundhedspolitikken opstiller nogle mere overordnende
mål om, at københavnernes kostvaner skal blive sundere. Først når der er
udarbejdet konkrete handleplaner for sundhedspolitikken, vil det være muligt at
miljøvurdere om, indsatserne på kostområdet vil påvirke miljømålet vedr.
økologi.
I sundhedspolitikken
er der opstillet mål vedr. det fysiske miljø, som generelt vil påvirke miljøet
positivt. Målene er ikke miljøvurderet, idet de ikke er omfattet af Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens positivliste, men af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste.
ØKONOMI
I forbindelse med høringsfasen i de øvrige udvalg, bedes de enkelte
udvalg give en tilbagemelding på økonomien i forhold til de fokusområder i
sundhedspolitikken, som berører deres område. Tilbagemeldingen skal beskrive,
hvilke forslag, der kan gennemføres indenfor den eksisterende økonomiske ramme,
og hvilke forslag der kræver ekstra finansiering samt i givet fald hvor mange
ekstra midler, der skal afsættes.
HØRING
Det indstilles, at sundhedspolitikken sendes i høring i de øvrige politiske
udvalg, Ældrerådene, Integrationsrådet samt hos relevante eksterne
samarbejdspartnere, herunder H:S og Region Hovedstaden. Høringsfasen løber fra
2. juni 2006 til 10. august 2006.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der, når der udarbejdes
handleplaner for udmøntningen af sundhedspolitikkens, foregår en bredere
interessentinddragelse, hvor relevante aktører inviteres til at deltage.
Den bredere interessentinddragelse vil være opdelt efter
sundhedspolitikkens fokusområder, idet aktører typisk vil have en særinteresse
i fx bymiljøet, rehabilitering eller etniske minoriteters sundhed.
BILAG
·
Sunde
københavnere i alle aldre - Udkast Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006-2010
·
Sundhedspolitikkens
opbygning (figur)
·
Oversigt over
vision, overordnede mål og strategiske mål
Ib Haurum
/Jens Egsgaard