Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

18.      Styringsværktøjer på ældre- og handicapområdet

 

SOU 193/2006  J.nr. 2006

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at  Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den fremlagte rapport om styringsværktøjer på ældre- og handicapområderne til efterretning.

 

RESUME

I forbindelse med indkaldelsescirkulæret 2006 besluttede Økonomiudvalget, at der inden sommerferien 2006 skal foreligge en redegørelse om mulighederne for at overføre styringskonceptet på ældreområdet til handicapområdet. Redegørelsen er nu færdig og vedlægges som bilag til denne indstilling. Redegørelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Baggrunden for Økonomiudvalgets beslutning var et ønske om at øge gennemsigtigheden i ressourceforbruget på handicapområdet, således at Borgerrepræsentationen får et bedre grundlag for at træffe beslutninger om budgettildeling og serviceniveau på handicapområdet.

 

Redegørelsen viser, at den overordnede budgetudmøntning og budgetopfølgning udarbejdes efter de samme økonomistyringsprincipper i såvel Socialforvaltningen som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Yderligere viser redegørelsen, at med hensyn til organisering og beskrivelse af det eksisterende serviceniveau er forskellene af mere grundlæggende karakter. Hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har en fuldt implementeret BUM model på hjemmeplejeområdet og er ved at indføre samme styringsmodel også på plejehjemsområdet, er det hos Socialforvaltningen alene handicapområdet, som er delvist organiseret efter BUM modellens principper. 

 

Økonomiforvaltningen lægger op til, at Socialforvaltningen med henblik på at skabe større gennemsigtighed i såvel organiseringsmodel som økonomistyringsmodel lader sig inspirere af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens model.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med indkaldelsescirkulæret 2006 besluttede Økonomiudvalget den 7. februar 2006, "At der udarbejdes en redegørelse om mulighederne for at overføre styringskonceptet på ældreområdet til handicapområdet. Redegørelsen udarbejdes i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Redegørelsen færdiggøres før sommeren 2006 med henblik på at kunne indgå i Socialudvalgets budgetstyring i 2007."

Baggrunden for Økonomiudvalgets beslutning var et ønske om at øge gennemsigtigheden i ressourceforbruget på handicapområdet, således at Borgerrepræsentationen har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om budgettildeling og serviceniveau på handicapområdet. Øget politisk gennemsigtighed er dermed et selvstændigt mål i sammenligningen og vurderingen af de styringsværktøjer, der i dag benyttes i henholdsvis Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Sun dheds- og Omsorgsforvaltningen har i samarbejde med Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdet en redegørelse om styringsværktøjer på ældre- og handicapområdet.

Redegørelsen udmønter Økonomiudvalgets beslutning og vedlægges til orientering som bilag 1.

Redegørelsen viser, at mens Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen overordnet udarbejder budgetudmøntning og -opfølgning efter de samme økonomistyringsprincipper, er forskellene mere grundlæggende, når det gælder organisering og beskrivelse af det eksisterende serviceniveau.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har organiseret hjemmeplejen fuldt ud efter BUM modellens (Bestiller-Udfører-Modtager) principper. Budgetansvaret for hjemmeplejen er delt mellem de decentrale Pensions- og Omsorgskontorer, der som bestillerfunktion har ansvaret for aktivitetsstyringen, og ældrekontorer, der har ansvaret for udførerdelen og dermed skal sikre, at den aftalte service kan leveres til den aftalte pris. Sundhedsforvaltningen er desuden i gang med at reorganisere plejeboligområdet efter principperne i BUM modellen.

Den klare opdeling af aktivitetsstyring og forbrugsstyring på hjemmeplejeområdet i Sundhedsforvaltningen medvirker til øget gennemsigtighed, dels i den overordnede økonomistyring af området, dels i forhold til det politiske niveau. Priser og aktivitet er let at følge, også i kraft at det datagrundlag, som Sundhedsforvaltningen har i KOS-systemet.

Socialforvaltningen har på handicapområdet også organiseret hjemmeplejen efter BUM modellens principper, men med mindre organisatorisk afstand mellem bestiller- og udførerenhed. På handicapområdet er det handicapcentrenes teknisk-administrative teams, der fungerer som bestiller, og voksenteams, der fungerer som udførerenheder. Socialforvaltningens BUM model kan med fordel styrkes således, at der etableres en samlet visitations- og økonomistyringsenhed. Det vil medføre, at bestillerdelen samles centralt, mens udførerdelen forbliver decentralt i social- og handicapcentrene. Det vil styrke adskillelsen af myndigheds- og leverandøropgaverne med mulighed for større gennemsigtighed for det politiske niveau, f.eks. om aktivitetsstyringen. Idet BUM modellen i dag dækker både handicapområdet og psykisk syge området vil en eventuel revidering af den nuværende BUM model ligeledes skulle medføre en tilsvarende ændring på psykisk syge området.

De øvrige ydelser på handicapområdet er i vid udstrækning organiseret sådan, at hele økonomistyringen er placeret hos centralforvaltningen sammen med visitationsfunktionen. Socialforvaltningen vurderer, at BUM modellen også kan indføres på hjælpemiddelområdet, hvor der allerede er foreslået en samling af visitationen på ét handicapcenter (budgetforslag for 2007). For fuldt ud at implementere BUM på dette område, skal udførerenheder placeres adskilt fra visitationen, evt. på de andre handicapcentre.

Socialforvaltningen vurderer, at det i øjeblikket ikke er muligt at indføre BUM principperne på andre af handicapområdets ydelser, fordi der er venteliste og dermed ikke fuld kapacitetstilpasning på disse ydelser. Efter Økonomiforvaltningens opfattelse forudsætter BUM modellen imidlertid ikke fuld kapacitetstilpasning, men indebærer alene, at budgetansvaret for så vidt angår aktivitetsstyringen er placeret hos bestillerenheden. Bestilleren må derfor ikke bestille flere ydelser, end der er budget – og dermed kapacitet – til. Hvis visitationen overstiger kapaciteten, har bestillerenheden ansvaret for ventelister.

Økonomiforvaltningen vurderer, at det med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens igangværende omorganisering af plejeboligområdet vil være naturligt, at Socialforvaltningen lader sig inspirere heraf i arbejdet for at skabe større gennemsigtighed.

Det fintmaskede system af visitationskriterier, som begge forvaltninger har indført på hjemmeplejeydelserne bidrager foruden BUM model til stor politisk gennemsigtighed på dette område. Borgerrepræsentationen har godkendt de fungerende kvalitetsstandarder i Sundhedsforvaltningen og dermed fastsat det gældende serviceniveau for Sundhedsforvaltningens ydelsesmodtagere. Idet kvalitetsstandarderne også er et dagligt redskab for forvaltningens visitatorer, skaber kvalitetsstandarderne en direkte forbindelse mellem det politisk fastsatte serviceniveau og den konkrete individuelle vurdering af den enkelte borgers behov, som visitatorerne foretager.

Tilsvarende kvalitetsstandarder eksisterer ikke på handicapområdet uden for hjemmeplejen. Såfremt der blev formuleret kvalitetsstandarder på hele handicapområdet, ville der kunne skabes en tættere sammenhæng mellem

·        Politisk prioriteret serviceniveau

·        Myndighedens visitation og afgørelse og

·        Leverandørens udførelse af hjælpen.

Samtidigt vil formuleringen af kvalitetsstandarder styrke borgernes retssikkerhed, idet der hermed ville være en formulering af kommunens serviceniveau.

Socialforvaltningen vurderer, at det vil være problematisk at indføre kvalitetsstandarder på handicapområdets øvrige ydelser, fordi kvalitetsstandarder ifølge Socialforvaltningen kun kan indføres på ydelser, hvor der er fuld kapacitetstilpasning. Handicapområdet er kendetegnet ved ventelister på hovedparten af ydelserne til den voksne målgruppe. Kvalitetsstandarder kan derfor resultere i et udgiftspres på området, som politikerne s kal være villige til at prioritere, hvis serviceniveauet skal fastholdes.

Indførelse af kvalitetsstandarder på handicapområdet forudsætter under alle omstændigheder et væsentligt forarbejde i forvaltningen, som ikke umiddelbart vil blive sat i værk uden en politisk beslutning herom.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

Redegørelse om styringsværktøjer på ældre- og handicapområdet.

 

 

Hanne Baastrup

/Andreas Jegstrup