Kostfaglighed på plejehjem/madområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

 

Sager til efterretning

 

14.      Kostfaglighed på plejehjem/madområdet

 

SOU 190/2006  J.nr. 37/2006

 

 

INDSTILLING

Sundheds og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status og udviklingstiltag på kostområdet på plejehjem og i hjemmeplejen til efterretning.

 

RESUME

I lyset af den seneste tids kritik i medierne af maden på udvalgte plejehjem gives i sagen en kort status for arbejdet med kostpolitikken, de hidtidige indsatser og de fremadrettede initiativer og ønsker. I forhold til ønskelisten for budget 2007 er der meldt en række tiltag ind, der kan imødekomme opfyldelsen af disse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i maj 2003 en kostpolitik for ældreområdet. Kostpolitikken rummer 14 målsætninger med fokus på de ældres ernæringstilstand, på mad- og måltidskvalitet samt på rammerne for måltidet.

 

En status for arbejdet med kostpolitikken og dens implementering ser ud som følger:

2003 Kostpolitikken blev vedtaget i maj måned (Bilag 1)

2004 Projektmidler blev bevilget til modelprojekter målrettet hjemmeboende ældre

a.       Ernæringsterapi i hjemmeplejen

b.      Fællesspisning i nærmiljøet for hjemmeboende

2005 Evaluering af modelprojekterne forelå i marts måned (Bilag 2)

2005 Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte i juni 2005 indstilling om videre udrulning af kostpolitikken frem til udgangen af 2006 (SOU 174/2005). Implementeringen af kostpolitikken evalueres ved årets udgang og i forlængelse heraf vil Sundheds- og Omsorgsudvalget blive orienteret om fremdrift og resultater.

 

Indsatser der er sat i gang:

 

Forbedret ernæringsindsats blandt ældre i  hjemmeplejen

·        Tilbud om ernæringsterapi til småtspisende og undervægtige ældre i hjemmeplejen er udrullet i hele byen. Evidens fra ernæringsforskningen viser, at 30 % af modtagere af hjemmepleje må forventes at være småtspisende og undervægtige eller i risiko herfor. I København svarer det til at omkring 5.000 vil være i dårlig ernæringstilstand eller i risiko herfor. Øget opmærksomhed på risikofaktorer for dårlig ernæringstilstand i forbindelse med den daglige pleje og omsorg kan dæmme op for behovet for ernæringsterapi i hjemmeplejen. Det estimerede behov for ernæringsterapi er 3.500 ældre visiteret til hjemmepleje. I 2006 visiteres 800 borgere til ernæringsterapi. En kvalitetsstandard for ernæringsterapi i hjemmeplejen er sat på ønskelisten for budget 2007 baseret på en yderligere tilgang til ernæringsterapi på 1.500 hjemmeboende.

 

Kvalitetsudvikling af madservice

·        I forbindelse med implementering af ernæringsterapi i hjemmeplejen har Københavns Madservice a la Carte udviklet en ny menu: "Menu til småtspisende", der opfylder de officielle anbefalinger for mad til småtspisende ældre. Småtspisende ældre skal tilbydes små og energitætte måltider.

·        For at udvikle den gastronomiske kvalitet i madsservice til hjemmeboende indgik forvaltningen i 2005 et tæt samarbejde med kokken Bo Jakobsen fra "Restaurationen" i Indre By. Kvalitetsforbedringerne bliver synlige for borgerne, når de nye menuer introduceres til oktober 2006 i forlængelse af, at centralkøkkenet i Bystævneparken genåbner efter om- og udbygning.

·        For at sikre den ernæringsmæssige kvalitet er samtlige menuer fra Københavns Madservice a la carte energi- og næringsberegnede.

 

Fællesspisning – fokus på de sociale rammer for måltidet

·        I 2004 blev der etableret en række tilbud om fællesspisning for hjemmeboende ældre på lokaliteter i nærmiljøet. De ældre udtrykker stor glæde ved fællesspisningen, og evalueringen viser, at 2 ud af 3 har øget deres deltagelse i andre sociale aktiviteter efter, at de er begyndt til fællesspisning. 40% af deltagerne er mænd.

 

Opbygning af nyt fagdomæne – og behov for øget faglighed

·        Arbejdet med kostpolitikken har tydeliggjort, at der både i hjemmeplejen og på plejehjemmene er behov for at opbygge en faglighed inden for ernæring og tilføre de nødvendige ressourcer til styrkelse dette fagdomæne både centralt og decentralt, ligesom der er behov for en ledelsesmæssig forankring af samme på plejehjemmene og i hjemmeplejen.

·        For at styrke fagligheden i udførerenhederne og understøtte personalet i implementeringen af kostpolitikkens målsætninge r er der i 2006 ansat en kostkonsulent i hvert lokalområde på ½ tid. En opgradering af de syv kostkonsulentstillinger til fuld tid er sat på ønskelisten for budget 2007.

·        For at kunne sikre et godt fundament for kost som nyt fagdomæne i forvaltningen og imødekomme de voksende krav, der stilles til ernæring og hele kostforplejningsområdet er der medio 2005 etableret et Kostsekretariat i Sjællandgade.

 

Kvalitetsudvikling af måltidet på plejehjem

·        Kostpolitikken peger på behovet for at basere madlavningen på de ældres individuelle præferencer og behov, forankre menuplanlægningen i de officielle kostanbefalinger og arbejde med de sociale rammer omkring måltidet så de ansporer de ældre til at spise.

 

I 2006 bliver arbejdet med ernæring og madens kvalitet kvalificeret gennem etablering af en højere grad af erfaringsudveksling mellem faggrupperne på de enkelte plejehjem og plejehjemmene imellem. Arbejdet er sat i gang i foråret 2006, hvor alle plejehjem har meldt udviklingsønsker og -mål ind i forhold til følgende tre fokusområder, som de hen over året vil arbejde videre med:

 

1.      udvikling og dokumentation af madens gastronomiske og ernæringsmæssige kvalitet

2.      integration af ernæring og måltider i omsorg og pleje af beboerne.

3.      det gode spisemiljø

 

Erfaringerne fra året samles og præsenteres på en temadag for plejehjemsledere og -personale den 22. november i år og vil være retningsgivende for udviklingen i 2007 og frem.

 

Mediernes kritik af plejehjemsmaden

 

BT har den seneste tid rejst kritik af maden på tilfældigt udvalgte plejehjem, herunder 2 københavnske plejehjem. Udgangspunktet for plejehjemskøkkenerne er produktion af normalmenu til ældre til både cafegæster og beboerne på afdelingerne. Normalmenuerne kan tilpasses enten i køkkenet eller på afdelingerne, så dagens måltider passer til den enkelte ældres ernæringsmæssige behov. Den undersøgte mad i artiklerne fra BT er købt i plejehjemmenes cafe, der sælger måltider til ældre borgere fra lokalområdet. Denne gruppe ældre borgere vil typisk spise og drikke, som alle andre og derfor ikke have behov for en særlig fed mad.

 

Ønsker for 2007

 

Kvalitetsstandard for den kommunale kostforplejning bør udarbejdes

 

Kommunens kvalitetsstandarder for kvalitetsområdet "Ernæring og måltider" rummer muligheder for støtte i forbindelse med måltider i hjemmeplejen. Samme grundlag indgår i kommunens retningslinier for BUM på plejehjem.

 

Kvalitetsområdet rummer ikke en standard for den kommunale kostforplejning. For at skabe en ensartet service for ældre, der modtager kostforplejning, er der behov for at udarbejde kvalitetsstandarder, som beskriver den service og de tilbud visiterede borgere kan forvente. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarder revideres de nuværende kvalitetskrav til leverandører af kostforplejning.

 

I praksis skal kvalitetsstandarder for ernæring og måltider samt opfyldelse af krav til kostforplejningen støttes af en offensiv strategi for forbedring af kostfagligheden og udviklingstiltag med forventelige budgetmæssige konsekvenser:

·        Indkøb og implementering af kostberegningsprogrammer til plejehjemmene, der muliggør dokumentation og planlægning af madens energi- og næringsindhold

·         Kompetenceudvikling af pleje- og køkkenpersonale i forhold til ernæringspleje, mad og måltider på plejehjem

·        Udarbejdelse af kvalitetsmål for ernæringspleje på plejehjem og præcisering af de nødvendige faglige kompetencer, der kan understøtte ydelsen og systematisk controlling.

·        Udarbejdelse af en kosthåndbog for plejehjemmene – et opslagsværk, der tydeliggør, hvad kommunens standarder og kvalitetskrav forpligter institutionerne til at kunne levere, herunder i form af energitrin i maden, portionsstørrelser, diæter mm.

·        En kostfaglig stilling til Kostsekretariatet med ansvar for kostforplejningsområdet

 

 

MILJØVURDERING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om at understøtte de kommunale mål for økologi som Københavns Kommune tiltrådte i 2001.

 

 

ØKONOMI

Imødekommelse af ønsker til Budget 2007 vil i givet fald skulle adresseres ved budgetforhandlingerne vedrørende 2007.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Bilag 1: Kostpolitikken

Bilag 2: Evaluering af kostpolitikkens modelprojekter

 

Lene Sillasen                                                                                     

                      /Jens Egsgaard