Mødedato: 01.04.2004, kl. 15:30

Regnskab 2003

Regnskab 2003

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. april 2004

 

6. Regnskab 2003

SOU 415/2003 J.nr. 58/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2003 og at regnskab 2003 inklusiv specielle bemærkninger og bidragene til kommunens beretning 2003 videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Regnskab 2003 for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område viser merudgifter på de rammebelagte drifts- og anlægsbudgetter på 13,5 mill. kr., svarende til 0,37%. Afvigelsen er fordelt med et merforbrug på bevillingen Sundhed og uddannelse på 2,0 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 14,8 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Administration mv. på 8,7 mill. kr. og et mindreforbrug på anlægsbevillingen på 11,9 mill. kr.

På de lovbundne områder eksklusiv Finansposter og H:S er der mindreudgifter på 20,3 mill. kr., svarende til 1,14%. Afvigelsen er fordelt med et mindreforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 0,5 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser til ældre på 32,5 mill. kr. og et merforbrug på bevillingen Praksissektoren på 12,7 mill. kr.

På bevillingen Finansposter er der en afvigelse på 744,2 mill. kr. Den store afvigelse skyldes primært en ekstraordinær ompostering mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som blev foretaget som korrektion af tidligere fejlregistrering i forbindelse med tilbageførslen af forsøgsbydelene. Den ekstraordinære ompostering er aftalt mellem de to forvaltninger og Økonomiforvaltningen, og der er tale om en rent teknisk korrektion.

 

Til top