Regnskab 2003

6. Regnskab 2003

SOU 415/2003 J.nr. 58/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2003 og at regnskab 2003 inklusiv specielle bemærkninger og bidragene til kommunens beretning 2003 videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Regnskab 2003 for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område viser merudgifter på de rammebelagte drifts- og anlægsbudgetter på 13,5 mill. kr., svarende til 0,37%. Afvigelsen er fordelt med et merforbrug på bevillingen Sundhed og uddannelse på 2,0 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 14,8 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Administration mv. på 8,7 mill. kr. og et mindreforbrug på anlægsbevillingen på 11,9 mill. kr.

På de lovbundne områder eksklusiv Finansposter og H:S er der mindreudgifter på 20,3 mill. kr., svarende til 1,14%. Afvigelsen er fordelt med et mindreforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 0,5 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser til ældre på 32,5 mill. kr. og et merforbrug på bevillingen Praksissektoren på 12,7 mill. kr.

På bevillingen Finansposter er der en afvigelse på 744,2 mill. kr. Den store afvigelse skyldes primært en ekstraordinær ompostering mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som blev foretaget som korrektion af tidligere fejlregistrering i forbindelse med tilbageførslen af forsøgsbydelene. Den ekstraordinære ompostering er aftalt mellem de to forvaltninger og Økonomiforvaltningen, og der er tale om en rent teknisk korrektion.

Det samlede regnskab 2003 for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Regnskab 2003, hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, 1000 kr.

På det rammebelagte område er der i alt et merforbrug på 13,5 mill. kr. fordelt med 25,4 mill. kr. i merforbrug på drift og 11,9 mill. kr. i mindreforbrug på anlæg. På det lovbundne område er der et mindreforbrug på 20,3 mill. kr.

I det følgende opsummeres de væsentligste forklaringer på afvigelserne mellem forbrug og budget for de enkelte bevillinger. For en mere detaljeret gennemgang af regnskabstallene henvises til bilag 1, de specielle bemærkninger.

Regnskabsafvigelsen på 2,0 mill. kr. i merforbrug kan primært henføres til afvigelser på tandplejeområdet og BST. Afvigelserne skyldes især ekstraordinære udgifter samt tidsforskydninger i indtægter og udgifter.

På denne bevilling er der et samlet merforbrug på 14,8 mill. kr. Afvigelsen er sammensat af afvigelser på flere områder. I det følgende gennemgås regnskabsresultatet på en række af hovedområderne

I regnskabsåret har der været en stigning i både købte og solgte pladser, hvilket blandt andet skal henf&osla sh;res til indførelsen af Frit valg af plejebolig. På grund af afregningsforholdene tager det imidlertid længere tid, før aktivitetsstigningen på solgte pladser slår igennem på regnskabstallene. Dette er en medvirkende årsag til merforbruget.

Plejehjemsområdet udviser et samlet merforbrug på 1,8 mill. kr. Afvigelsen er sammensat af et merforbrug på plejehjemmenes drift på 27,9 mill. kr. og et mindreforbrug på plejehjemmenes centrale pulje på 26,1 mill.kr. Merforbruget på 27,9 mill.kr. skyldes flere forhold. Det har bl.a. været vanskeligt at tilpasse sig FOA-aftalen vedrørende aftenpersonale, som har udløst en større stigning i de samlede lønudgifter end der var budgetteret i 2003. Endvidere har flere plejehjem haft ekstraordinære store vikarudgifter grundet langtidssygdom.

Herudover har nogle plejehjem haft problemer med at tilpasse sig den nye budgetmodel for plejehjemsområdet, mens en lang række andre plejehjem har kunne overholde deres budget inden for den fastsatte 2 pct. overførselsadgang. Merforbruget finansieres af et mindreforbrug på 26,1 mill. kr., som skyldes tilbageholdenhed på de centrale puljer til anskaffelser og vedligeholdelse.

Sundhedsforvaltningen vil vende tilbage med et notat om merforbruget til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 15. april 2004.

På området er der et samlet merforbrug på 8,9 mill. kr., som kan primært henføres til hjælpemiddelområdet på 6,5 mill. kr. og ejendomsudgifter på 2,2 mill. kr.

Merforbruget til hjælpemidler skyldes, at man ikke har kunnet nå at tilpasse sig budgettet i 2003. Det er hensigten fremadrettet at iværksætte en analyse med henblik på at kortlægge forbrugsmønsteret, således at der bl.a. kan foretages en mere retvisende budgettering på hjælpemiddelområdet. Hovedparten af merforbruget til ejendomsudgifterne kan primært henføres til en stigning i udgifterne, som har været større end forudsat i budgettet.

På træningscenterområdet er der et mindreforbruget på 4,1 mill. kr., som primært kan tilskrives manglende udmøntning af reserverede midler til ombygning af et træningscenter, da afklaring af den fulde finansiering udestår. Herudover er der iværksat færre udviklingsprojekter i 2003 end forventet, hvilket bla. skyldes, at der er anvendt ressourcer på at implementere flere rehabiliteteringspladser.

På klienters betalinger er der en mindreindtægt på 4,3 mill. kr. Det skyldes primært, at et antal boliger er nedlagt, samt at der i en periode har stået forholdsvis mange beskyttede boliger ledige.

Fyrtårnsprojektet udviser et mindreforbrug på 1,7 mill. kr., som omhandler midler til kompetenceudvikling. Et mindreforbrug på 2 mill. kr. vedrørende uddannelse i det nye omsorgssystem KOS, som skyldes forsinkelse i etablering af systemet. I budgeaftalen var der afsat 4 mill. kr. til arbejdstøj i hjemmeplejen og udgør en del af mindreforbruget, da midlerne ikke blev endelig udmøntet i 2003. Endelig er der et samlet mindreforbrug på 3,5 mill. kr. vedrørende projekter for kompetenceudvikling demens og øget kvalitet i hjemmeplejen.

Udover de nævnte mer- og mindreforbrug er der en række afvigelser på forskellige andre områder på bevillingen, som tilsammen giver et mindreforbrug på 4,5 mill. kr.

På bevillingen Administration er der et samlet merforbrug på 8,7 mill. kr. Heraf kan 2,1 mill. kr. henføres til håndværkerudgifter i forbindelse med renoveringen af bygningerne i Sjællandsgade, mens resten primært kan henføres til etableringsomkostninger i forbindelse med indførelsen af ny struktur.

På det rammebelagte område, anlæg, viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 11,9 mill. kr. Det kan primært henføres til tidsforskydninger i projekter.

På bevillingen er der et samlet mindreforbrug på 0,5 mill. kr. Denne afvigelse består for det første af et merforbrug på 6,6 mill. kr. på tomgangsleje som følge af problemer med at udleje ledige ældreboliger. Til gengæld var der et mindreforbrug på 7,1 mill. kr. vedrørende ydelsesstøtte.

På bevillingen Sikringsydelser til ældre viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 32,5 mill. kr. Heraf kan 26,3 mill. kr. henføres til personlige tillæg, mens 5,9 mill. kr. kan henføres til boligydelse til pensionister. Resten skyldes mindre afvigelser på de øvrige områder.

På bevillingen Praksissektoren er der et merforbrug på 12,7 mill. kr. Det kan især henføres til merforbrug på almen lægehjælp (23,6 mill. kr.) og speciallægehjælp (7,3 mill. kr.) samt mindreforbrug på medicin (15,6 mill. kr.) og begravelseshjælp (5,2 mill. kr.). Derudover er der mindre afvigelser på de øvrige områder som tilsammen giver et merforbrug på 2,6 mill. kr.

På bevillingen Finansposter er der en afvigelse på 744,2 mill. kr. Den store afvigelse skyldes primært en ekstraordinær ompostering mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, som blev foretaget som korrektion af tidligere fejlregistrering i forbindelse med tilbageførslen af forsøgsbydelene. Den ekstraordinære ompostering er aftalt mellem de to forvaltninger og Økonomiforvaltningen, og der er tale om en rent teknisk korrektion.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

Se sagsbeskrivelsen.

Ingen.

1. Specielle bemærkninger
2. Bidrag til Københavns Kommunes Beretning 2003, Sundhedsområdet
3. Bidrag til Københavns Kommunes Beretning 2003, Ældreområdet
4. Personale fordelt på udvalg

Lau Svendsen-Tune

/Hanne Baastrup