Godkendelse af visitationskoncept til plejehjemsområdet i Københavns Kommune

2. Godkendelse af visitationskoncept til plejehjemsområdet i Københavns Kommune

SOU 28/2004 J.nr. 29/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at visitationen af ydelser til borgere på plejehjem sker i form af ydelsespakker, som sammensættes individuelt inden for rammerne af de vedtagne "Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet i Københavns Kommune".

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i mødet den 26. februar 2004 "Kvalitetsstander for hjemmepleje- og plejehjemsområdet i Københavns Kommune" (SOU 9/2004, j.nr. 1/2004). Det fremgik heraf, at en indstilling om visitationskonceptet ville blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i foråret 2004.

I Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM) er Pensions- og Omsorgskontorerne ansvarlige for myndighedsfunktionen og dermed for visitation og opfølgning på visitation. Udførerenhed/leverandør er ansvarlig for den leverede ydelse og dermed også for kvaliteten af det udførte arbejde.

Udgangspunktet for visitationen er funktionsvurderingen - en grundig afdækning af borgerens funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens aktuelle situation. Sundhedsforvaltningen anvender i forbindelse med funktionsvurdering "Fælles sprog på ældre- og handicapområdet", som er en model for funktionsvurdering udviklet af Kommunernes Landsforening.

På grundlag af funktionsvurderingen sammensætter visitator en ydelsestildeling, som er individuel og bygget op ud fra borgerens særlige behov og egne ressourcer. Kvalitetsstandarderne udgør den overordnede ramme for ydelsestildelingen. Indenfor denne ramme skal visitationen ske individuelt på baggrund af en sundhedsfaglig helhedsvurdering af den enkelte borgers behov.

Kvalitetsstandarderne omfatter visitationskriterier, kvalitetsområder og ydelser.

Sundhedsforvaltningen indstiller en visitationspraksis for plejehjemsområdet, hvor borgerne visiteres til "pakker". Der er defineret fem "pakker" samt en opstartspakke. Pakkerne udgør en gennemsnitstildeling for en typisk borger inden for et fastsat funktionsniveauområde.

Det konkrete indhold i pakkerne for den enkelte borger baseres på de individuelle faglige helhedsvurderinger af borgerne. Der kan således være forskel på, om to borgere med samme pakketildeling har samme behov og dermed, hvorledes ydelserne vægtes indenfor pakkerne.

Pakkernes omfang i tid er en gennemsnitsbetragtning og derfor kan en borger i nogle perioder have behov for mindre hjælp rent tidsmæssigt i forhold til den aktuelle pakketildeling, mens der i andre perioder er behov for lidt mere hjælp. I forbindelse med tildeling af pakker, uanset hvilken kombination af pakker der er tale om, kan der endvidere tildeles specifikke enkeltydelser.

I relation til fleksibel hjemmehjælp har borgeren mulighed for at bytte en ydelse indenfor den visiterede pakke efter aftale med hjælperen. Hvis den samme ydelse byttes flere gange, skal det vurderes, om der er belæg for en revurdering.

Med indførelse af visitation af borgere på plejehjem, vil Sundhedsforvaltningen få præcis viden om de enkelte borgeres plejetyngde, via funktionsvurderingerne, og et samlet overblik over plejetyngden på de enkelte plejehjem. Det giver mulighed for en mere fleksibel og præcis ressourcetildeling til de enkelte plejehjem.

Det nye visitationskoncept for plejehjemsområdet vil på sigt blive understøttet af kommunens omsorgssystem - KOS – hvilket også vil forbedre den generelle ledelsesinformation på området.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i mødet den 26. februar 2004 "Kvalitetsstander for hjemmepleje- og plejehjemsområdet i Københavns Kommune" (SOU 9/2004, j.nr. 1/2004). Det fremgik heraf, at en indstilling om visitationskonceptet ville blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i foråret 2004. De lovgivningsmæssige rammer og formelle krav til kvalitetsstandarder/visitation fremgår af indstillingen af 26. februar 2004.

I Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM) er Pensions- og Omsorgskontorerne ansvarlige for myndighedsfunktionen og dermed for visitation og opfølgning på visitation. Udførerenhed/leverandør er ansvarlig for den leverede ydelse og dermed også for kvaliteten af det udførte arbejde.

Udgangspunktet for visitationen er funktionsvurderingen - en grundig afdækning af borgerens funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens aktuelle situation. Beskrivelsen af borgerens funktionsniveau tjener som forvaltningens dokumentation for at give ydelserne til borgeren. På grundlag af funktionsvurderingen sammensætter visitator en ydelsestildeling, som er individuel og bygget op ud fra borgerens særlige behov og egne ressourcer, og denne tidsfastsættes i en endelig bestilling til udfører/leverandør. På grundlag af funktionsvurdering og ydelsestildeling udformes en skriftlig afgørelse til borgeren.

Det samlede visitationskoncept bygger på Fælles sprog, en struktureret model for funktionsvurdering, og politisk fastsatte kvalitetsstandarder, herunder visitationskriterier, definerede kvalitetsområder og ydelser.

Sundhedsforvaltningen anvender i forbindelse med funktionsvurdering "Fælles sprog på ældre- og handicapområdet", som er en model for funktionsvurdering udviklet af Kommunernes Landsforening.

Modellen tager udgangspunkt i en individuel vurdering af den enkelte borgers funktionsevne set ud fra en helhedsvurdering, dvs. ud fra en samlet vurdering af borgerens boligsituation, sociale netværk, fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsniveau og ressourcer. Der indgår i alt 9 vurderingsområder i modellen:

Inden for hvert af de første 8 vurderingsområder vurderes den enkelte borgers grad af selvhjulpenhed inden for fire funktionsniveauer. De 4 funktionsniveauer, hvor visitator i sin faglige vurdering indplacerer borgeren, er:

• Funktionsniveau 1:

• Funktionsniveau 2:

• Funktionsniveau 3:

• Funktionsniveau 4:

På grundlag af funktionsvurderingen sammensætter visitator en ydelsestildeling (visitation).

Kvalitetsstandarderne udgør den overordnede ramme for visitationsgrundlaget. Indenfor denne ramme skal visitationen ske individuelt på baggrund af en sundhedsfaglig helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Kvalitetsstandarderne omfatter visitationskriterier, kvalitetsområder og ydelser.

Visitationskriterierne præciserer, hvilke borgere der skal have hjælp, i hvilke situationer de skal have hjælp, hvilke ydelser der skal tildeles, og i hvilket omfang.

I kvalitetsstandarderne systematiseres ydelserne i en række kvalitetsområder. For hvert kvalitetsområde er der defineret en række kvalitetsmål, som de underliggende ydelser skal leve op til.

"Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet i Københavns Kommune" indeholder bl.a. følgende kvalitetsområder: Personlig pleje, praktisk bistand, psykisk pleje og omsorg, undersøgelse og behandling, ernæring og måltider, målrettede pædagogiske opgaver, indflytning samt hverdagen på plejehjem og beskyttet bolig.

Sundhedsforvaltningen indstiller en visitationspraksis for plejehjemsområdet, hvor borgerne visiteres til "pakker". Hver pakke udgør en gennemsnitstildeling for en typisk borger i det pågældende funktionsniveausområde.

Ydelsestildeling indenfor hjemmeplejen vil forsat ske som enkeltydelser.

Sundhedsforvaltningen gennemførte i 2003 test-visitationer af 102 borgere fra 3 forskellige plejehjem, bl.a. med henblik på at afklare metoden for den kommende ydelsestildeling på plejehjemsområdet.

Erfaringerne fra disse test-visitationer viser, at en pakkekonstruktion vil være mest hensigtsmæssig i relation til visitation af borgere på plejehjem, idet pakkekonstruktionen giver mulighed for:

• at udnytte, at der på plejehjem er personale til stede, tæt på borgeren, døgnet rundt,
• fleksibilitet med henblik på at skabe trygge rammer for borgeren,

• at tage højde for borgernes særlige behov, eksempelvis større døgnmæssige udsving i borgerens funktionsevne,

• at planlægge opgaverne hensigtsmæssigt og udnytte fysiske og organisatoriske rammer,
• at modvirke hyppige revisitationer, da pakker er et udtryk for en gennemsnitstildeling med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med kortvarige og/eller mindre ændringer i borgernes funktionsniveau.

Pakkerne udgør en gennemsnitstildeling for en typisk borger inden for et fastsat funktionsniveauområde.

Borgernes funktionsniveau, er et udtryk for borgernes plejetyngde. Man får således præcis viden om de enkelte borgeres plejetyngde, og hermed et samlet overblik over plejetyngden på de enkelte plejehjem. Det giver mulighed for en mere fleksibel og præcis ressourcetildeling til de enkelte plejehjem.

Der er defineret fem "pakker" samt en opstartspakke. Det konkrete indhold i pakkerne for den enkelte borger baseres på de individuelle faglige helhedsvurderinger af borgerne. Der kan således være forskel på, om to borgere med samme pakketildeling har samme behov og dermed, hvorledes ydelserne vægtes indenfor pakkerne.

Pakkernes omfang i tid er en gennemsnitsbetragtning, og derfor kan en borger i nogle perioder have behov for mindre hjælp rent tidsmæssigt i forhold til den aktuelle pakketildeling, mens der i andre perioder er behov for lidt mere hjælp.

Erfaringen viser, at borgerens funktionsniveau ofte ændres ved indflytning på plejehjem, bl.a. grundet plejehjemmenes fysiske beskaffenhed. Borgerne tildeles derfor en opstartspakke i forbindelse med indflytning til plejehjem. Hvis der er tidligere funktionsbeskrivelser og øvrige oplysninger fra hjemmeplejen, følger det borgeren og indgår i planlægningen af plejen.

Opstartspakken dækker den nødvendige hjælp til personlig og praktisk hjælp og hele kvalitetsområdet "Indflytning". Pakken ydes normalt i 14 dage og erstattes efter et besøg af visitator med en ydelsestildeling, som består af en grundpakke og eventuelle tillægspakker.

På basis af de tildelte ydelser, udarbejder plejehjemmet en endelig plejeplan inden for 2 uger.

Grundpakke I tildeles alle borgere.

Grundpakken indeholder de ydelser, som dækker de grundlæggende behov for hjælp og støtte hos alle borgere visiteret til plejehjem. Grundpakken kan suppleres med tillægspakker og evt. individuelle tillægsydelser.

II Tillægspakke

Tildeles borgere, hvor der er yderligere behov for praktisk hjælp og støtte, og som har egenomsorgsressourcer til at strukturere egen hverdag.

Der suppleres med ydelserne inden for følgende områder: Personlig pleje, psykisk pleje og omsorg, målretttede pædagogiske opgaver, undersøgelse og behandling, måltider og ernæring

III Tillægspakke

Tildeles borgere, der har behov for hjælp til en struktureret hverdag, men ikke nødvendigvis har et fysisk lavt funktionsniveau.

Der suppleres med ydelser indenfor følgende områder: Personlig pleje, psykisk pleje og omsorg, målretttede pædagogiske opgaver, undersøgelse og behandling, måltider og ernæring og hverdagen på plejehjem.

IV Tillægspakke

Tildeles borgere med generelt lavt funktionsniveau, og som derfor har behov for fuld kompenserende hjælp.

Der suppleres med ydelser indenfor følgende områder: Personlig pleje, psykisk pleje og omsorg, målretttede pædagogiske opgaver, undersøgelse og behandling, måltider og ernæring og hverdagen på plejehjem

Udover pakkerne I – IV er der beskrevet en pakke for borgere med særlige behov. Eksempelvis borgere, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats eller tilbud i forhold til fysisk velfungerende demente. Pakken kan tildeles som varig hjælp eller som tidsafgrænset hjælp.

Udover pakker, og uanset hvilken kombination af pakker der er tale om, kan der tildeles specifikke enkeltydelser. Borgerens individuelle behov kan herved sikres samtidig med, at det undgås at skulle tildele en hel pakke, hvor borgeren faktisk kun har behov for en enkelt ydelse. Der er mulighed for at tildele tidsbegrænsede enkeltydelser i særlige situationer. F.eks. kan dette ske i forbindelse med sygdom, fald eller en social begivenhed.

I relation til fleksibel hjemmehjælp har borgeren mulighed for at bytte en ydelse indenfor den visiterede pakke efter aftale med hjælperen. Hvis den samme ydelse byttes flere gange, skal det vurderes, om der er belæg for en revurdering.

Det nye visitationskoncept for plejehjemsområdet vil på sigt blive understøttet af kommunens omsorgssystem - KOS – hvilket også vil forbedre den generelle ledelsesinformation på området.

I forbindelse med Sundhedsforvaltningens ambitioner om udrulning af BUM på plejehjemsområdet, og efter de samme grundlæggende principper som i hjemmeplejen, tilpasset plejehjemmenes særlige forhold, er der nedsat projektgrupper, som skal sikre forankringen af BUM på plejehjemsområdet.

I forbindelse med implementering af BUM på plejehjemsområdet skal der i løbet af foråret udarbejdes og igangsættes en plan for implementering af de enkelte elementer.

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser.

De budgetmæssige konsekvenser af visitationen på plejehjemsområdet er på nuværende tidspunkt for usikre at konkretisere. Der vil løbende blive fulgt op på udmøntningen af ressourceforbrug i forhold til visitationerne på plejehjemmene. Budgetterne afholdes derfor indenfor den givne ramme.

Ingen.

Ingen.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow