Krav til ny overenskomst for de praktiserende læger

Overenskomsten for de praktiserende læger skal fornys. Københavns Kommune fremsender ønsker til krav til KL, der kan indgå i forhandlingerne.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte (bilag 1), som Københavns Kommunes ønsker til krav til den nye overenskomst for de praktiserende læger.

De praktiserende lægers overenskomst skal fornys. Overenskomsten indgås mellem, på den ene side, Praktiserende Lægers Organisation og, på den anden side, Regionernes Lønnings- og Takstnævn. KL har plads i Lønnings- og Takstnævnet. KL har bedt alle landets kommuner om at indsende ønsker til krav til ny overenskomst. Overenskomsten fastsætter opgaver og pligter for de praktiserende læger.

Samspillet og samarbejdet med de praktiserende læger er af stor betydning for kommunen bl.a. i forhold til borgere med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient samt tidlig indsats og forebyggelse af indlæggelser.

For Københavns Kommune er det vigtigt, at kommunerne får en mere fremtrædende rolle i den nye overenskomst, hvor lægerne understøtter kommunerne i at være en central aktør i det nære sundhedsvæsen.

A. Centrale krav til overenskomsten for de praktiserende læger
Kommunen har følgende centrale krav til overenskomsten for praktiserende læger:

Forpligtelse i forhold til sundhedsaftaler
De praktiserende læger er en central samarbejdspart i arbejdet med sundhedsaftalerne. De er i dag ikke direkte aftalepart i sundhedsaftalen. Lægerne skal forpligtes i forhold til sundhedsaftalen, så de indgår som en ligeværdig samarbejdspart i samarbejdet og kan forpligtes på opgaver.    

Økonomien i almen praksis - i den næste overenskomstperiode skal der afprøves forskellige finansierings/honoreringsmodeller
Ved de sidste overenskomstforhandlinger var honorering af de praktiserende læger et af de store emner. Overenskomstens parter aftalte, at der i den kommende periode skulle arbejdes videre med, hvordan de praktiserende læger skal honoreres. For Københavns Kommune er det centralt, at en ændret honorarstruktur skal have fokus på, at der skal etableres et tættere samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne.  

Samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om ældre medicinske patienter skal understøttes i overenskomsten
Samarbejdet mellem kommuner og almen praksis om ældre medicinske patienter skal understøttes i overenskomsten med et ”særligt kommunalt afsnit”. Dette vil lægge vægt på den lægelige supervision, samarbejde med kommunerne og det vil understøtte kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen. Der skal særligt fokuseres på følgende: 

• De praktiserende læger skal forpligtes til at deltage i afprøvning af Shared Care modeller mellem kommuner, hospital og almen praksis i forhold til at forebygge indlæggelser.
• Mulighed for møde om konkrete komplekse borgere mellem den kommunale sygepleje og de praktiserende læger.
• Faste læger på kommunale institutioner f.eks. plejehjem – borgerens ret til frit lægevalg skal respekteres.
• Systematisk medicingennemgang.
• Skriftlig information/journaloplysninger fra den praktiserende læge til den kommunale sygepleje og omvendt.
• Handlepligt for lægerne til at reagere på viden og observationer, som de modtager fra kommunen. 

Kronisk sygdom og borgerrettet forebyggelse
Der er brug for et paradigmeskifte hos lægerne fra en reaktiv til en proaktiv opsøgende forebyggelsesindsats. Lægerne skal opspore patienter med kronisk sygdom tidligere. Der skal fokuseres på følgende: 

• Borgere med kronisk sygdom: De praktiserende læger skal forpligtes til at følge forløbsprogrammer og i større omfang henvise til kommunale forebyggelsestilbud. 
• Borgerrettet forebyggelse: De praktiserende læger skal have en mere opsøgende adfærd i forhold til de borgere, der er i størst risiko for at udvikle kroniske sygdomme, f.eks. rygere og borgere med et BMI over 30+.
• Lægerne skal bidrage med data, der understøtter i kommunerne i forebyggelsesarbejdet.  

B. Krav af mere generel karakter til overenskomsten
Kommunen har udover de centrale krav følgende krav af mere generel karakter:

Elektronisk fraværsagent
Lægerne skal i forhold til den elektroniske kommunikation forpligtes til at indberette deres fravær fra praksis elektronisk, så kommunen nemt kan få et overblik over, hvem der er fraværende fra praksis. 

Udbud af lægefaglige ydelser
Der skal skabes mulighed for, at kommunen kan udbyde lægefaglige sundhedsydelser til en gruppe af praktiserende læger i tilfælde, hvor kommunen har brug for særlige ydelser fra de praktiserende læger.

Forbedret tilgængelighed for handicappede  
For at forbedre handicaptilgængeligheden for bevægelseshæmmede skal lægernes praksis fremadrettet indrettes, så de opfylder kravene i bygningsreglementet.

Brug af telemedicin  
De praktiserende læger skal understøttes i at anvende telemedicin herunder mulighederne for at deltage i telemøder.  

Ulighed i sundhed - øget fokus på borgere med psykiske sygdomme og socialt udsatte
Københavns Kommune oplever en generel problemstilling vedrørende ulighed i sundhed. Alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, stærkt psykisk syge mv. er markant mere syge end resten af befolkningen, og deres vurdering af eget helbred er meget dårligere. Derfor skal der: 

• Sættes fokus på ulighed i sundhed i den nye overenskomst ved vidensindsamling og ved at indføre en årlig helbredsundersøgelse og systematik medicingennemgang.
• I arbejdet med ændret honorarstruktur sættes særligt fokus på at udvikle en incitamentsstruktur, der tager højde for de særlige problemstillinger, der kendetegner udsatte borgere. Et meget væsentligt element heri er udgående funktioner. 

Tvangsindlæggelser
Københavns Kommune oplever, at det ofte er meget svært at få patientens egen læge til at rykke ud til tvangsindlæggelsessituation, da det er tidskrævende arbejde. Honoraret for tvangsindlæggelse skal vurderes nøje, og honorarets størrelse skal afspejle tidsforbruget.

Optimering af samarbejde med de praktiserende læger og sundhedstjenesten
Københavns Kommune ønsker at samarbejdet med de praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste (bl.a. sundhedsplejen) optimeres i forhold til:  

Elektronisk kommunikation mellem læger og den kommunale sundhedstjeneste.
Der skal i overenskomsten skabes mulighed for elektronisk kommunikation (korrespondancemeddelelse) mellem den kommunale sundhedstjeneste og lægerne.

Udvikling af samarbejdet.
Samarbejde mellem den enkelte sundhedsplejerske og praktiserende læge skal sikres ved tidlig indsats gennem dialog, koordinering og møder.    

Høringssvaret er behandlet af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har meldt ønsker ind til krav til overenskomsten. Forslag til høringssvar kan ses som (bilag 1). 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

Forhandlingerne om ny overenskomst starter i august 2012 og forventes afsluttet ultimo 2012.

 

                Anne Mette Fugleholm                               

                                                                                / Jens Egsgaard

Indstillingen blev godkendt.