Brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere i plejeboliger, 2006
Brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere i plejeboliger, 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. februar 2007
3. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere i plejeboliger, 2006
SOU 30/2007 J.nr. 24/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal beslutte, om to rapporter fra TNS Gallup om resultater af brugertilfredshedsundersøgelser blandt beboere og pårørende til beboere i plejeboliger, skal sendes i høring.
BESLUTNING
|
Sundheds-og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter to rapporter med resultater fra brugertilfredshedsundersøgelserne blandt beboer i plejeboliger og blandt pårørende til svage beboere i plejeboliger, jf. bilag 1 og 2, 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at de rapporter sendes i høring forud for forvaltningens forslag til handleplan. Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2007 Udvalget godkendte, at rapporterne sendes i høring. Udvalget besluttede at udsende en pressemeddelelse om sagen. |
PROBLEMSTILLING
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 12. oktober 2006, at der skulle gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere i plejeboliger. Det blev samtidig besluttet, at der første gang skulle gennemføres en kvalitativ undersøgelse blandt pårørende til svage beboere i plejeboliger, for også at inddrage disse beboeres oplevede tilfredshed med plejetilbuddet.
LØSNING
Hovedresultaterne i de to undersøgelser foretaget af TNS Gallup er kort skitseret nedenfor, og de to rapporter fremgår af bilag 1 og 2.
1.262 beboere på 48 plejehjem har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen blandt beboere i plejeboliger i Københavns Kommune. Det svarer til ca. 40 pct. af samtlige beboere på de 48 plejehjem. I rapporten fremgår det samlede resultat for kommunen og for de syv lokalområder.
Samlet for kommunen er:
· & nbsp; 81 pct. alt i alt tilfredse med at bo på plejehjem, og 5 pct. er alt i alt utilfredse
· 85 pct. er alt i alt tilfredse med personalet, og 2 pct. er alt i alt utilfredse
· 69 pct. er alt i alt tilfredse med maden, og 13 pct. er alt i alt utilfredse
Der er generelt en høj tilfredshed med at bo på plejehjem. På en skala fra 1 til 5, hvor 3 er neutral (hverken tilfreds eller utilfreds), er den gennemsnitlige tilfredshed i 10 af de 20 stillede spørgsmål på over 4. Det drejer sig blandt andet om spørgsmålene om personalets imødekommenhed og evne til at optræde venligt og lyttende, egen bolig, den personlige pleje mv. Den gennemsnitlige tilfredshed er lavest i spørgsmålene om maden, hvor den svinger mellem 3,55 – 3,77.
Brugertilfredsheden fordeler sig generelt relativt jævnt på de syv lokalområder og på de enkelte plejehjem. I forhold til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugertilfredshedsundersøgelse i 2005 er tilfredsheden generelt marginalt lavere i 2006, når resultaterne sammenlignes. Idet den samlede tilfredshed i 2005 med at bo på plejehjem var 87 pct.
Der er gennemført en analyse af dataene for at finde faktorer med betydning for den samlede tilfredshed med plejehjemmene. Analysen viser, at det ikke er et enkelt element, men en lang række faktorer, der har betydning for beboernes tilfredhed. Der er dog en tendens til, at forholdene om egen bolig (faciliteter og størrelse samt rengøring) samt personalets evne til at optræde venligt og lyttende vægter tungt.
Herudover kan valget af metode også have en betydning for målingen af tilfredsheden. I 2006 er det tale en total undersøgelse med mange flere deltagere end i 2005, hvor der deltog 686 beboere. Dertil er der i 2006 arbejdet mere målrettet med at sikre en ensartet udvælgelse af beboere.
Som noget nyt er der i 2006 gennemført en pårørendeundersøgelse for også at give de svageste beboere en stemme. Pårørendeundersøgelsen var tilrettelagt som fokusgruppeinterview med deltagelse af 22 pårørende med tilknytning til 17 plejehjem.
Interviewene vedrørte tilfredsheden på de samme parametre som i den kvantitative tilfredshedsundersøgelse. Der var dog tale om en kvalitativ undersøgelse, hvor der ikke som i en kvantitativ undersøgelse arbejdes med entydige resultater ud fra en fastlagt skala. Interviewene gav derudover også de pårørende mulighed for at videregive deres visioner om det ideelle plejetilbud og om deres egen tilfredshed med deres kontakt til og samarbejde med plejehjemmene.
Den overordnede tilfredshed blandt de pårørende i fokusinterviewene var primært middel til høj på en skala gående fra meget utilfreds til meget tilfreds med de aktuelle forhold på plejehjemmene både på beboernes og de pårørende egne vegne.
Når de pårørende direkte skulle rangordne beboernes tilfredshedsfaktorer, pegede de på dagligdagens kontakt og oplevelser som væsentligst.
De pårørendes forslag til en umiddelbar prioritering af indsatsområder centrerede sig om en mere stabil og personlig kontakt med den enkelte beboer i dagligdagen, et øget fokus på aktivering af beboerne, og at sikre at personalet gennemgående er kvalificeret til at varetage deres opgave. Enkelte nævnte også, at de pårørende bør opfordres til selv at deltage mere aktivt i beboernes verden, samt at den personlige pleje kan opprioriteres.
ØKONOMI
Den samlede udgift til de to separate undersøgelser er inden for den budgettede udgift på ca. 600.000 kr. plus moms. Brugertilfredshedsundersøgelsen og pårørendeundersøgelsen finansieres af budgetreserven under ældrebevillingen vedrørende drift til pleje, service og boliger for ældre, funktion 6.51.1.
VIDERE PROCES
Det indstilles, at de to rapporter sendes i høring hos eksterne høringspartnere. Efter endt høringsrunde vil Sundheds- og Omsorgsudvalget få forelagt høringssvarene og forvaltningens forslag til handlingsplan på udvalgets møde den 19. marts 2007.
BILAG
Bilag 1. Det mener brugerne i København – undersøgelse af brugernes tilfredshed med plejehjem
Bilag 2. Interview af pårørende til svage plejehjemsbeboere