Mødedato: 01.02.2007, kl. 14:00

Høring om rapport for konsulentundersøgelse på Fælledgården

Se alle bilag

Høring om rapport for konsulentundersøgelse på Fælledgården

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. februar 2007

 

 

8.      Høring om rapport for konsulentundersøgelse på Fælledgården

 

SOU  31/2007  J.nr. 39/2006

 

 

 

I forlængelse af udviklingsplanen for plejehjemsområdet er der udarbejdet endelig rapport vedrørende konsulentundersøgelsen på Fælledgården. Konsulent Tom Christensen vil på mødet give en kort præsentation af rapporten.

 

BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter rapporten vedrørende konsulentundersøgelsen på Fælledgården og godkender at den sendes i høring.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2007

Udvalget godkendte indstillingen og benyttede lejligheden til at udtrykke tak og respekt for Fælledgårdens personale og ledelse, for at man er kommet så flot igennem perioden efter TV-udsendelsen.

 

 

PROBLEMSTILLING

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 22. juni 2006, at der skulle iværksættes en konsulentundersøgelse af Fælledgården. Undersøgelsen af Fælledgården er nu afsluttet og skal sendes i høring. Efter høring vil der blive udarbejdet en handleplan, hvor flere af de øvrige tiltag fra udviklingsplanen på plejehjemsområdet vil indgå.

 

LØSNING

Konsulentrapporten peger på en række problemstillinger, der dels er specifikke for Fælledgården, dels er generelle for plejehjemsområdet i København.

Konsulentrapporten viser blandt andet,

-         at der tegner sig et andet og mere nuanceret billede af Fælledgården, end billedet fra TV-udsendelsen fra DR den 21. maj 2006.

-         at beboere, pårørende og medarbejdere er glade for Fælledgården, som især i dagtimerne opleves som velfungerende.

-         at der generelt er en god stemning og motivation blandt medarbejderne på Fælledgården, der har betydning for den vi dere proces.

-         at der er en sårbarhed blandt nogle medarbejdere ud fra de oplevelser, som de har været igennem.

 

På baggrund af konsulenternes samtaler og analyser har de anbefalinger om formelle og strukturelle forhold, om udviklingsmæssige forhold samt om gennemførelsesprocessen.

 

Anbefalingerne om de formelle og strukturelle forhold indeholder:

-         Justering af værdigrundlaget for Fælledgården – dels ved konkretisering og eksemplificering, dels ved tilføjelse af yderligere 2 værdier: "godt indhold i hverdagen for beboeren" samt "god planlægning og tilrettelæggelse".

-         Omformulering af kvalitetsstandarderne – så det kan blive mere direkte forståelige og anvendelige for medarbejdere, borgere og pårørende.

-         Revision og genforhandling af driftsoverenskomsterne – dels for at ajourføre dem i forhold boligantal og type på Fælledgården, dels for at beskrive samspillet mellem Fælledgården og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

-         Præcisering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ledelses- og samarbejdsprincipper i forhold til de selvejende institutioner – herunder tydeliggøre de selvejende institutioners rolle og samspil med ældrekontorerne.

-         Fælledgårdens referenceforhold føres tilbage til Ældrekontoret på Østerbro.

-         Fremtidig organisations- og ledelsesstruktur på Fælledgården tilpasses med henblik på at styrke de faglige forhold, uddannelses- og personaleudviklingen, stedfortræderfunktionen samt ledelsesforhold i de beskyttede boliger.

-         Organisationshåndbog med stillingsbeskrivelser, vision, værdigrundlag, organisationsdiagram, mødestruktur introduktion af nye medarbejdere mv.

-         Udbygning af klagevejledning.

-         Udarbejdelse af bygningstilstandsrapport med forslag til tidsplan for renovering og vedligeholdelse.

 

Konsulenternes anbefalinger om de udviklingsmæssige forhold indeholder:

-         Fokus på helhed i døgnet og på indhold i hverdagen for beboerne – dels ved bedre personale- og ledelsesmæssigt samarbejde og overlap mellem de forskellige vagter, dels ved at dele gode erfaringer.

-         Fokus på rengøring og mad – for rengøringen dels på arbejdstilrettelæggelsen af i de enkelte afdelinger og på møder med ledelsen og samarbejdsudvalget. For maden ved en udviklingsproces om med "Fra gryde til bord".

-         Værdigrundlaget forankres blandt alle medarbejdere.

-         Styrkelsen af faglighed på pleje- og omsorgsområdet gennem supervision.

-         Etablering af lederudviklingsprogram.

-         Proces for udvikling af det fremtidige samarbejde mellem Ældrekontoret og Fælledgården.

-         Klagesager giver anledning til refleksion.

 

Endelig indeholder konsulenternes anbefalinger gennemførelsesprocessen

-         at den sker i den normale ledelses- og samarbejdsstruktur på Fælledgården.

-         at der nedsætte en udviklings- og gennemførelsesgruppe samt

-         at der ydes procesbistand fra eksterne konsulenter.

 

ØKONOMI

Der ingen økonomiske konsekvenser forbundet med rapporten fra konsulentundersøgelsen på Fælledgården. Der kan være økonomiske i forbindelse med forslag til handleplan for udvikling af plejehjemsområdet, som udarbejdes på baggrund af konsulentrapporten. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil blive beskrevet og forelagt til politisk behandling i forbindelse med udvalgets møde den 19. marts 2007.

 

VIDERE PROCES

Rapporten sendes i høring og vil sammen med høringssvarene og en videre handleplan for plejehjemsområdet i København blive forelagt for udvalget på mødet den 19. marts 2007.

 

BILAG

Øvrige bilag:

1.      Konsulentrapporten: En undersøgelse – som led i en udviklingsproces på Fælledgården.

 

 

 

Jesper Fisker

                                                         /                             Lene Sillasen

 


 

Til top