Indstilling om forbedret politisk betjening, decentralisering og fremtidige vilkår og krav til den kommunale opgaveløsning

Drøftelse af forbedret politisk betjening, kommunens decentrale organisering samt fremtidige vilkår og krav til den kommunale opgaveløsning.

Forbedret politisk betjening og kommunens decentrale organisering
Strukturudvalget skal som opsamling på sine møder i september og oktober om sammenhængende indsats overfor borgeren og politisk styring drøfte hensyn og mulige løsninger vedr. kommunens decentrale organisering og forbedret politisk betjening

Fremtidige vilkår og krav til kommunens opgaveløsning
Den offentlige sektor er under løbende forandring og det samme gælder vilkårene for og kravene til kommunernes opgaveløsning og det kommunalpolitiske virke. Dette medfører både udfordringer og muligheder for kommunens fremtidige opgaveløsning.

Udvalget skal på baggrund af drøftelserne af disse emner tage stilling til om der er behov for justering af de relevante afsnit i rapportudkastet.

Drøftelse af behovet for forbedret politisk betjening samt styrkelse af udvalgsarbejdet

Strukturudvalget har under behandlingen af emnet politisk styring drøftet behovet for en forbedret betjening af Borgerrepræsentationens medlemmer, hvis der sker ændringer i udvalgs- og forvaltningsstrukturen enten i form af sammenlægning af ressortområder eller ved styreformsændringer.

Sekretariatet har på baggrund af disse drøftelser udarbejdet forslag til forbedret politisk betjening samt styrkelse af udvalgsarbejdet.

Formålet er at skabe mere tid til politik, således at man fra politisk side udstikker mål – og rammer for opgavers varetagelse, inden for hvilke administrationen herefter kan løse en større del af kommunens opgaver uden, at der skal ske en politisk behandling heraf.

Se bilag 1-2 for en nærmere beskrivelse af henholdsvis forslaget om forbedret politisk betjening samt styrkelse af udvalgsarbejdet.

Drøftelse af kommunens decentrale organisering
Strukturudvalget har på temadrøftelserne i  september og oktober drøftet organiseringen af borgerindgange og betydningen af kommunens decentrale opgaveløsning for målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i borgerbetjeningen.. Sekretariatet har på baggrund af disse drøftelser udarbejdet forslag til styrkelse den decentrale organisering.

Et centralt aspekt af betjeningen af borgere herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen, er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning.

Kommunens nuværende decentrale organisering er i dag præget af:

§  Manglende helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov.

§  Mange forskellige borgerindgange,

§  Uensartet områdestruktur for byen på tværs af forvaltninger

§  Manglende nærhed til borgerne i opgaveløsningen

§  Behov for at styrke den lokale opgaveløsning med viden om det lokale hverdagsliv

§  Lokaler og faciliteter anvendes effektivt og sammenhængende på tværs af fagområder.

Nedenfor er angivet to overordnede forslag til at styrke den decentrale organisering i retning af større sammenhæng, nærhed og effektivitet. Derudover er beskrevet forskellige forslag til at styrke nærdemokratiet. Forslagene udelukker ikke hinanden og kan med fordel implementeres samtidig. Forslagene skal samlet set understøtte følgende målsætninger:

Løsningsretninger for den decentrale organisering herunder nærdemokrati

1) Helhedsperspektiv og sammenhæng i borgerrettede tilbud og faciliteter

Det første forslag går ud på at samlokalisere og samtænke brugen af eksisterende borgerrettede kommunale tilbud og faciliteter, som fx biblioteker, Sundhedshuse, skoler og institutioner, trænings- og idrætstilbud, borgerservice på biblioteker, kulturtilbud m.v. Eksempelvis kan man i højere grad udvikle skolen som et lokalt kultur- og læringscenter, samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter m.v.

Løsningerne kan give en række gevinster i form af øget fokus på borgernes behov, en mere sammenhængende viden om borgernes lokale liv, øget synlighed omkring den samlede vifte af kommunale borgerrettede tilbud og mere effektiv udnyttelse af kommunale kvadratmeter, deling af udstyr og faciliteter m.v.

2) Nærhed og sammenhæng for særligt udsatte borgere

Det andet forslag går ud på at samlokalisere og samtænke de forskellige sagsbehandlings- og myndighedsopgaver, som i dag er placeret i forvaltningernes forskellige lokale forvaltningskontorer. Det drejer sig fx om børnefamilieenheder, voksenenheder, lokalområdekontorer, jobcentre, borgerservicecentre m.v. Der kan desuden arbejdes med forskellige ordninger, hvor kommunen i højere grad møder borgerne, hvor de er i hverdagen (fx særlige kontaktpersonordninger eller socialrådgivere på skoler og daginstitutioner m.v.) i tilfælde hvor borgerne har særlige udfordringer der på tværs af fagligheder og forvaltningsskel.

Dette kan give en række gevinster, særligt for borgere i særlige situationer, i form af en mere sammenhængende, gennemsigtig og koordineret servicerejse for borgerne, øget kvaliteten i kommunens afgørelser og skabe en mere effektiv drift ved bedre udnyttelse af fællesfunktioner, større fleksibilitet ved ændrede lokalebehov m.v. 

3) Nærdemokrati

Udover at styrke kvaliteten og effekten af den lokale opgaveløsning kan målet med en ny decentral organisering være, at styrke borgernes nærdemokratiske stemme herunder:

1)      At flere forskellige borgergrupper engagerer sig i udviklingen af byens lokalområder

2)      At borgerne oplever større nærhed til kommunen.

3)      At udvikle kvaliteten i kommunens opgaveløsning.

Som bilag 3 og 4 er vedlagt henholdsvis notat samt uddybende plancher med beskrivelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger for kommunens decentrale organisering. Indholdet i notatet svarer til afsnit 5.1 i udkast til samlet rapport, som behandles som dagsordenspunkt 3 på Strukturudvalgets møde 8. november 2012.

Fremtidige vilkår for kommunens opgaveløsning
Den offentlige sektor er under løbende forandring og det samme gælder vilkårene for og kravene til kommunernes opgaveløsning. Staten har strammet styringen af kommunernes økonomi - der skal leveres samme service for færre penge. Tilsvarende er der fra borgernes side forventning om, at kommunen løbende udvikler kvaliteten i ydelserne. I København skal denne udvikling ses i sammenhæng med befolkningstilvækst og øget regional konkurrence om vækst og kvalificeret arbejdskraft. Kompleksiteten i opgaveløsningen er endvidere stigende og dermed er rollen som lokalpolitiker udfordret betydeligt.  Samtidig er borgernes sociale og politiske engagement i bylivet og nærdemokratiet under forandring bl.a. i takt med udviklingen af sociale medier.

Disse vilkår og tendenser medfører både udfordringer og muligheder for kommunens fremtidig opgaveløsning.

Håndtering af nye tendenser og vilkår for kommunen
De nye vilkår og tendenser der påvirker kommunestyret generelt påvirker også Københavns Kommunes muligheder for at skabe en sammenhængende indsats overfor borgerne, effektiv drift og nærhed for borgerne, som er omdrejningspunktet for kommissoriet for Strukturudvalget.
 
De forskellige måder at håndtere kravene på kan have indflydelse på både organiseringen og den måde man arbejder på i kommunen. De  varierer i karakter, men eksempler kan nævnes:

·         Systematisk indsats for at styrke innovation og udvikling samt eksekvering af smarte løsninger i Københavns Kommune, der øger kvaliteten for borgeren samtidigt med at der frigives ressourcer

·         Strategisk borgerinddragelse og ”samproduktion”, som man er startet på eksempelvis i kommunens hjemmepleje og i beskæftigelsesindsats

·         Styrkelse af Københavns Kommunes rolle som førende på digitaliseringsområdet

·         En udvikling af kommunens rolle fra myndighed til drivende aktør gennem flere strategiske partnerskaber med universiteter, virksomheder og staten eksempelvis inden for grøn, sund og kreativ vækst

·         Videreførelse af kommunens arbejde med afbureaukratisering, effektivisering af administrative støttefunktioner og fokus på kernedriften.

Bilag med uddybning af ovenstående måder at håndterer udfordringerne på, og hvordan det kan indarbejdes i rapportudkastet eftersendes mandag d. 5. november til udvalget.

Udvalget skal på baggrund af drøftelserne af ovenstående tre emner tage stilling til om der er behov for justering af de relevante afsnit i rapportudkastet.

Struktursekretariatet vil på baggrund af udvalgets drøftelser tilrette de relevante afsnit i rapportudkastet, der skal forelægges til godkendelse i udvalget fredag den d. 23. november.



Karoline Amalie Steen                                                                  /Morten Spangenberg