Indstilling vedr. fortsat drøftelse af modeller for ny styrelse (styreform)

Strukturudvalgets fortsatte drøftelse af modeller for ny styrelse (styreform) skal ses i forlængelse af udvalgets møde og studietur d. 17. august 2012, hvor der var en første drøftelse af rammerne for modeller for ny styrelse.

I forlængelse af udvalgets første drøftelse af rammerne for modeller for ny styrelse indenfor den gældende styrelseslov har udvalget på møderne i september 2012 haft en række drøftelser af kommunens opgaveløsning.

Udvalgets drøftelser af kommunens opgaveløsning rundes indholdsmæssigt af på mødet d. 5. oktober 2012 med behandling af indstilling vedr. principper for organisering og løsningsmodeller. I indstillingen præsenteres bl.a. fem konkrete modeller for ny udvalgs- og forvaltningsstrukturer, som tager udgangspunkt i kommunens nuværende styreform.

I sammenhæng med denne indstilling skal udvalget drøfte, hvorvidt der er grundlag for at revidere kommunens aktuelle styrelsesmæssige rammer.

Som beskrevet på mødet den 17. august 2012 indeholder den kommunale styrelseslov i dag følgende styreformer, som Københavns Kommune har mulighed for at vælge uden lovændringer:

1.             Det almindelige udvalgsstyre, KSL kap. 3, som stort set alle kommuner har valgt 

2.             Magistratsstyre, KSL § 64, som Århus Kommune har i dag

3.             Mellemformstyre, KSL § 65, som Esbjerg Kommune har i dag

4.             Udvalgsstyre med delt administrativ ledelse, KSL § 64 a, stk. 1 og 2, som ingen kommuner i dag har valgt

5.             Mellemformstyre med delt administrativ ledelse, KSL § 64 a, stk. 3, som København, Odense og Aalborg Kommuner har i dag

6.             Udvalgsløst styre, KSL § 65a, som ingen i dag har valgt

7.             ”Skanderborgmodellen”, KSL § 64b, som Skanderborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner har i dag.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.
 

Ud af disse syv styreformer vurderer Struktursekretariatet med udgangspunkt i Strukturudvalgets drøftelser og retningsanvisninger fra tidligere møder, at særligt to alternative styreformer til kommunens nuværende styreform (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) er relevante at drøfte:

-          Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og delt adm. ledelse

-          Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning

De øvrige styreformer vurderes ikke at have forudsætningerne for at håndtere de i kommissoriet formulerede udfordringer.

”Magistratsstyreformen” er en styreform, som København gik væk fra i 1998, ”Mellemformstyret med enhedsforvaltning” praktiseres i Esbjerg og vurderes i en københavnerkontekst at indeholde en række udfordringer i forhold til samarbejdet mellem det politiske og administrative niveau, ”Det udvalgsløse styre” anvendes ikke i nogen kommuner og ”Skanderborgmodellen” vurderes ikke at kunne fungere i en kommune af Københavns skala.

Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og delt adm. ledelse

Københavns Kommune har mulighed for at vælge en model med almindeligt udvalgsstyre med delt administrativt ledelse. Modellen er en flertalsstyremodel uden enhedsforvaltning og med fuldtidslønnede udvalgsformænd (borgmestre).

Til forskel fra Københavns Kommunes gældende mellemformstyre vælges borgmestrene (udvalgsformændene) af de stående udvalg ved flertalsvalg. Et udvalg kan til enhver tid vælge ny borgmester (udvalgsformand). Borgmesteren vil derfor normalt være i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens flertal eller i hvert fald ikke i modstrid med flertallet.

Ellers indebærer styreformen i lighed med kommunens nuværende styreform følgende:

·         at ØU og de stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning 

·         at Overborgmesteren og udvalgsformændene deler ansvaret for den administrative ledelse af forvaltningen, således at de indenfor hver deres udvalgsområde har ansvaret for den administrative ledelse

·         at der på grund af den delte administrative ledelse er tvungen parallelitet mellem udvalgs- og forvaltningsstrukturen 

·         at forvaltningen på grund af den delte administrative ledelse ikke kan indrettes uafhængig af udvalgsstrukturen

·         at mindretallet har del i ansvaret for den umiddelbare forvaltning som medlemmer af ØU og de stående udvalg 

Modellen indebærer en betydelig usikkerhed vedr. varetagelsen af den administrative ledelse i og med, at udvalgsformændene (borgmestrene) ikke er valgt for hele den kommunale valgperiode.

Vederlag samt politisk betjening

Det bør ved denne model overvejes om, der er behov for fuldtidsvederlæggelse af eksempelvis mindretallets politiske ordfører og/eller gruppeformænd for derigennem at sikre mindretallet et fundament for at bedrive politik ud fra.

Det bør endvidere overvejes om modellen giver anledning til at styrke den politiske betjening eksempelvis igennem en styrkelse af medlemssekretærordningen.

Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning

Denne styreform er den, som stort set alle landets kommuner har valgt.

Styreformen indebærer en række forskelle og ligheder i sammenligning med kommunens nuværende styreform:

Ligheder:

·         at ØU og de stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning 

·         at borgmesteren er valgt af kommunalbestyrelsen for hele den kommunale valgperiode

·         at mindretallet har del i ansvaret for den umiddelbare forvaltning som medlemmer af ØU og de stående udvalg

Forskelle:

·         at udvalgsformændene vælges af udvalgene ved flertalsvalg, som ikke er bindende for hele den kommunale valgperiode

·         at borgmesteren har ansvaret for den administrative ledelse af forvaltningen (enhedsforvaltning)

·         at forvaltningen kan indrettes uafhængig af udvalgsstrukturen

Udvalget har på studieturen d. 17. august 2012 besøgt to kommuner, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, der begge praktiserer denne styreform.

Vederlag samt politisk betjening

Det er sekretariatets vurdering, at modellen for Københavns Kommune vil forudsætte, at der gives dispensation til fuldtidsvederlæggelse af udvalgsformændene. Dette på grund af kommunens størrelse og den dermed øgede arbejdsbyrde for udvalgsformændene, uanset at de ikke har del i den administrative ledelse. Det må antages, at Økonomi- og Indenrigsministeren næppe vil kunne give hjemmel hertil ved en ændring af vederlagsbekendtgørelsen, da mindretallet i givet fald ikke er kompenseret for tildelingen af fuldtidslønnede udvalgsposter til flertallet.

Det bør derudover overvejes, om der er behov for fuldtidsvederlæggelse af eksempelvis mindretallets politiske ordfører og/eller gruppeformænd for derigennem at sikre mindretallet mulighed for at bedrive politik.

Det bør endvidere overvejes om modellen giver anledning til at styrke den politiske betjening eksempelvis igennem en styrkelse af medlemssekretærordningen.

Styreformens betydning for organisationsmodeller

De principper for organisering og løsningsmodeller Strukturudvalget er blevet præsenteret for i indstilling og bilag til punkt 2 på dagens møde bygger på kommunens nuværende styreform.

Et valg af styreformen ”Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og delt administrativ ledelse” vurderes ikke at have den store betydning for udformningen af organisationsmodeller i forhold til kommunens nuværende styreform.

En ændring af styreform til ”Det almindelige udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning” vil imidlertid have betydning for de organisationsmodeller, man politisk skal forholde sig til.

Enhedsforvaltningen giver mulighed for en mere klar og gennemsigtig administrativ organisering af hele kommunen. Derudover vil man kunne indrette sig mere fleksibelt lokalt med klarere kommandoveje op i systemet og mere ensartede styringsprincipper for institutionsniveauet både horisontalt og vertikalt. Enhedsforvaltningen vil også i højere grad understøtte implementering, koordinering og opfølgning vedr. kommunens tværgående strategier.

Jf. studiebesøget i hhv. Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk vil der fx være mulighed for at organisere sig ud fra en forvaltningsmodel eller en koncernledelsesmodel, da der ikke skal være parallelitet mellem udvalg og forvaltninger.

Hvis Strukturudvalget på baggrund af drøftelserne af fordele og ulemper ved den nuværende styreform vurderer, at der er behov for nærmere at belyse betydningen af en ændring af kommunens nuværende styreform, vil Struktursekretariatet arbejde videre med organisationsmodeller tilpasset en evt. anden styreform. Dette vil blive præsenteret for Strukturudvalget på møderne i november (d. 8. og/eller 23. november) efter ØU’s behandling første behandling af modeller for ny styrelse d. 30. oktober.

Status på regeringens arbejde

Der afventes Statsministeriets offentliggørelse af lovprogrammet d. 2. oktober 2012, herunder i givet fald hvornår et lovforslag vedr. ”Ændring af lov om kommunernes styrelse (Styreformen i de største kommuner)” skal fremsættes. Inden da er der ikke fastlagt datoer for regeringens arbejde.

Struktursekretariatet vil til mødet i Strukturudvalget d. 12. oktober 2012 udarbejde en samlet indstilling vedr. de tre emner på dagens møde; principper og løsningsmodeller, styreform og politisk styring/roller, som følger op på udvalgets drøftelser og retningsanvisninger. Denne indstilling skal oversendes til behandling i Økonomiudvalget d. 30. oktober 2012.

Karoline Amalie Steen                             /Morten Spangenberg

Strukturudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2012

Indstillingen blev drøftet.