Socialforvaltningens oktoberprognose 2018

Resumé

Denne sag omhandler Socialforvaltningens forventede regnskab pr. oktober 2018, hvor der forventes et samlet merforbrug på forvaltningens ramme på 27,0 mio. kr., som skyldes need-to-udfordringer i 2018, som blev fremlagt i forbindelse med forhandlingerne om budget 2019, samt afskrivninger vedr. debitorer. I Budgetaftale for København 2019 var parterne enige om, at puljen til uforudsete udgifter i 2018 anvendes til at håndtere udfordringer med merforbrug på service.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. oktober 2018.

Problemstilling

Socialforvaltningen skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2018 aflevere regnskabsprognose til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 20. november.

Løsning

Socialforvaltningens forventede regnskab pr. oktober udviser et merforbrug på 27,0 mio. kr. på servicerammen.

Tabel 1: Forventet regnskab 2018 pr. oktober, mio. kr.

Bevilling	Forventet korrigeret budget 2018	Forventet regnskab 2018	Forventet afvigelse 2018	Procentvis afvigelse
Servicedrift i alt	5.493,3	5.520,3	-27,0	0%
Børnefamilier med særlige behov	1.360,0	1.359,9	0,0	0%
Hjemmepleje	358,9	358,9	0,0	0%
Borgere med sindslidelse	903,1	909,5	-6,4	-1%
Udsatte voksne	538,1	565,5	-27,4	-5%
Borgere med handicap	2.077,8	2.073,7	4,1	0%
Tværgående opgaver og administration	255,5	252,8	2,7	1%
Overførsler mv. i alt	124,4	124,8	-0,4	0%
Anlæg i alt	46,2	44,7	1,5	3%

Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler.

I Budgetaftale for København 2019 var parterne enige om, at puljen til uforudsete udgifter i 2018 anvendes til at håndtere udfordringer med merforbrug på service. I forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober 2018 vil budgetaftalens parter udmønte puljen til uforudsete udgifter forholdsmæssigt til forvaltningerne ud fra omfanget af det forventede merforbrug pr. 1. oktober. Socialforvaltningen afventer pt. den forholdsmæssige udmøntning ifm. det forventede regnskab pr. oktober. Såfremt Socialforvaltningens forventede merforbrug på 27,0 mio. kr. på service kun delvist dækkes af puljen til uforudsete udgifter, vil forvaltningen forventeligt skulle optage et internt lån.

Det forventede merforbrug i Socialforvaltningen skyldes to forhold:

• Dels kan det ligesom i halvårsprognosen primært henføres til need-to merudgifter i 2018, jf. tabel 2. Socialforvaltningen rejste i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger for 2019 disse need-to omkostninger, men budgetparterne besluttede at henvise håndteringen af disse til processen omkring kommunens oktoberprognose. Hertil kommer køb af pladser til særligt udadreagerende borgere. Det bemærkes, at opgørelsen af need-to omkostningerne til særlige pladser i regionen er nedskrevet siden halvårsprognosen.

• Dels skyldes merforbruget, at Socialforvaltningen af Økonomiforvaltningen (Koncernservice) efter halvårsprognosen er blevet oplyst om, at ikke-afstemte balancekonti må forventes at medføre afskrivninger (tab på debitorer), som vil påvirke driftsregnskabet for 2018 negativt. Det er Koncernservice, der foretager afstemningerne, herunder af balancekonti, der lå i det tidligere Betaling & Kontrol. Koncernservice har oplyst Socialforvaltningen om, at der er tale om et efterslæb, som nu bliver ryddet op. Beløbet kan ikke opgøres præcist, da afstemningerne ikke er tilendebragt, men Koncernservice vurderer, at det er rimeligt at lægge en forventning ind om afskrivninger på 4 mio. kr.

Det bemærkes, at det prognosticerede mindreforbrug på handicapområdet skyldes forventning om, at der fra Økonomiudvalget tilføres kompenserende driftsbudget pga. forsinket byggeri af 12 boliger til borgere med handicap (jf. sag herom på Socialudvalgets møde 3. oktober 2018).

Det skal understreges, at prognosen kræver fortsat stram styring og prioritering. Forvaltningens økonomi er presset.

Tabel 2: Udfordringer med effekt i 2018, mio. kr.

Stigende udgifter til finansiering af ambulant privat	12,5
Alkoholbehandling
Stigning i den objektive finansiering for Kofoeds Minde	2,3
Ekstraordinære udgifter til køb af pladser til særlig udadreagerende borgere	8,3
Finansiering af køb af pladser ifm. midlertidig nedlukning	6,9
af krisecentret Baltic
I alt need-to	30,0

Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler.

Budgetforklaringerne uddybes nedenfor og i bilaget.

Det bemærkes, at der fortsat er en forhøjet risiko ved prognosen som følge af flere usikkerheder, der kan give øget forbrug, bl.a. en fortsat stigning i antal køb af særlige pladser til udadreagerende borgere i Borgercenter Voksne og et stigende antal underretninger i Borgercenter Børn og Unge. Hertil kommer en øget prognoseusikkerhed som følge af overgangen til økonomisystemet Kvantum samt nogle særskilte udfordringer med økonomistyringen i Borgercenter Voksne. Forvaltningen har som tidligere oplyst iværksat en række indsatser for at forbedre den økonomiske styring, herunder en særlig indsats i Borgercenter Voksne.

Der er dertil en risiko knyttet til usikkerheden omkring estimatet for afskrivninger forbundet med tab på debitorer (jf. ovenfor).

Prognosen hviler – ud over stram styring – samtidig på en række særskilte tiltag i alle dele af forvaltningen både centralt og decentralt, herunder tilbageholdenhed ved genbesættelse af ledige stillinger, reduktion i kompetenceudvikling, udskydelse af vedligehold, tilbageholdenhed ift. brugen af vikarer og udskydelse af engangsvederlag. Der er således forud for udarbejdelse af den endelige prognose besluttet en række tiltag for at undgå højere merforbrug.

Forventede afvigelser opgjort på målgruppeområder (jf. tabel 1)

På Børnefamilier med særlige behov prognosticeres balance. Det bemærkes, at områdets økonomi er mere presset end de foregående år som følge et stigende antal underretninger og stigende omkostninger til forebyggende foranstaltninger. Balancen er sammensat af et merforbrug på Foranstaltninger og tidlig indsats på 11,1 mio. kr. som følge af stigende aktivitet vedrørende døgninstitutionspladser og forebyggende foranstaltninger, et mindreforbrug på Dagbehandling og fleksible indsatser på 9,2 mio. kr. som følge af lavere enhedspriser, idet flere børn modtager fleksible indsatser fremfor ordinær dagbehandling samt et mindreforbrug på Sikrede pladser på 1,8 mio. kr. som følge af, at et faldende antal borgere fremstilles for dommervagten.

På området Hjemmepleje prognosticeres balance. Balancen udfordres dog af højt sygefravær.

På Borgere med sindslidelse prognosticeres et merforbrug på 6,4 mio. kr. Merforbruget er sammensat af merforbrug på Døgntilbud på 20,4 mio. kr. som følge af en stigning i køb af dyre udenbys pladser til særligt udadreagerende borgere grundet forsinkelsen i etableringen af interne specialiserede botilbud samt stigende aktivitet på området generelt, herunder en stigning i efterværn. Merforbruget på Døgntilbud modsvares af et mindreforbrug på Færdigmeldte patienter på 4,7 mio. kr. som følge af færre liggedage, et mindreforbrug på Dagtilbud på 4,7 mio. kr. primært som følge af faldende aktivitet vedrørende køb af pladser til beskyttet beskæftigelse samt et mindreforbrug på Foranstaltninger i og udenfor eget hjem på 4,3 mio. kr. primært som følge af forsinkelse i opstarten af fleksibel bostøtte.

På Udsatte voksne prognosticeres et merforbrug på 27,4 mio. kr. Merforbruget skyldes især et merforbrug på alkoholbehandling som følge af stigende aktivitet og enhedspriser hos de private leverandører samt forlænget varighed af behandlingen i forbindelse med ambulant alkoholbehandling. Herudover er Rusmiddelbehandling udfordret af merforbrug vedrørende stofindtagelsesrummet H17 som følge af høj personaleomsætning og deraf brug af vikarer. Hertil er der merforbrug på herbergområdet som følge af stigende omkostninger til køb af herbergspladser, idet selvhenvenderprincippet – ligesom på alkoholområdet – besværliggør forvaltningens muligheder for styring. Endeligt kan nævnes et merforbrug på Krisecentre som følge af øget aktivitet vedr. købte pladser grundet en midlertidig nedlukning af forvaltningens eget krisecenter, Baltic. Modsat er der forventede merindtægter som følge af et øget salg af krisecenterpladser.

På området for Borgere med handicap prognosticeres et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. svarende til tilførslen af afledte driftsudgifter vedr. forsinkelse i byggeri i Thomas Laubs Gade. Herudover er der en række modsatrettede mønstre. Et merforbrug under Foranstaltninger i og udenfor eget hjem som følge af øget aktivitet vedrørende borgerstyret personlig assistance samt øgede udgifter til objektiv finansiering, et modgående mindreforbrug på Døgntilbud (udmøntning af ikke-disponerede driftsmidler grundet vurdering af lavere risici på området), et mindreforbrug på Foranstaltninger i og udenfor eget hjem på under det demografiregulerede område som følge af færre visiterede ydelser vedrørende socialpædagogisk bistand, et mindreforbrug på Foranstaltninger og tidlig indsats som følge af øget afgang til voksenområdet og lavere aktivitet samt et merforbrug på Hjælpemidler som følge af bunkeafvikling, der øger antallet af tildelte ydelser.

På området for Tværgående opgaver og administration prognosticeres et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. under Fælles administration. Dette dækker dels over a) et mindreforbrug som følge af målrettede indsatser for at reducere forvaltningens samlede merforbrug og b) at der skal afsættes midler til tab på debitorer på anslået 4 mio. kr.

På området for Efterspørgselsstyrede overførsler prognosticeres tilnærmelsesvis balance.    

På området for Anlæg prognosticeres et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af tre projekter, hvor der efter byggeriets afslutning har kunnet konstateres et mindreforbrug.

På den budgetterede del af finansposter samt på de øvrige balanceforskydninger under finansposter prognosticeres balance.

Uddybende forklaringer på de enkelte områders afvigelser på hovedprodukter fremgår af Bilag 1 - Uddybende prognoseforklaringer.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen oversendes den til Økonomiforvaltningen, hvor den vil indgå i den samlede prognose for hele kommunen, der forelægges Økonomiudvalget 20. november.

 

Nina Eg Hansen

                                         /                       Søren Munk Skydsgaard