B-sag. Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2019 - 2022

Resumé

Københavns Kommunes nuværende indkøbspolitik udløber ved udgangen af 2018. Inden da, skal Borgerrepræsentationen derfor vedtage en ny indkøbspolitik, som skal gælde fra 2019-2022. Socialudvalget skal godkende et høringssvar til Økonomiudvalget.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender vedlagte høringssvar (bilag 2) til udkastet til Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2019-2022 (bilag 1)

Problemstilling

Økonomiudvalget behandlede Københavns Kommunes indkøbspolitik 2019-2022 på deres møde den 2. oktober 2018. Udvalget besluttede at sende politikken i høring i fagudvalgene.

Løsning

Udkastet til Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2019-2022 bygger videre på erfaringerne fra den tidligere indkøbspolitik.

Udkast til indkøbspolitikken 2019-2022 er opdelt i fem strategiske fokusområder, der tilsammen beskriver, hvordan Københavns Kommune ønsker at købe ind i perioden 2019-2022. Hvert fokusområde består af allerede besluttede konkrete politiske målsætninger, som tydeliggør, hvordan dele af det strategiske fokusområde skal blive til virkelighed. Endvidere består fokusområderne af nye konkrete indsatsområder, som beskriver, hvad Københavns Kommune vil arbejde med frem mod 2022.

De fem fokusområder i udkastet til den kommende indkøbspolitik handler om, at Københavns Kommune vil være en endnu mere professionel og effektiv indkøbsorganisation, der ligger i front i forhold til e-handel og digitalisering, aktivt samarbejder med andre aktører, bruger vores indkøbsvolumen til at påvirke markedet i en mere social ansvarlig og miljøvenlig retning, samt bidrager til at udvikle innovative løsninger og produkter.

Den tidligere indkøbspolitik byggede på følgende fem hensyn: Effektivitet, brugervenlighed, samfundsansvar og miljø, markedsdialog samt innovation og vækst. Udkast til Københavns Kommunes Indkøbspolitik 2019-2022 er derfor en videreudvikling af denne.

I udkastet til den nye indkøbspolitik er der øget fokus på styring af indkøbsområdet, herunder en professionalisering og effektivisering af indkøbsorganisationen.

Det bemærkes, at der i udkastet til den kommende indkøbspolitik fortsat er mulighed for at foretage indkøb sammen med en borger som led i en pædagogisk eller terapeutisk proces. Da målet er, at 95 pct. af alle kommunens indkøb skal være bestilt gennem den elektronisk understøttede indkøbsløsning Kvantum Indkøb ved udgangen af 2021 betyder det, at der inden for de resterende 5 pct. vurderes at være plads til de pædagogiske indkøb i Socialforvaltningen.

Endvidere bemærkes, at der fortsat er fokus på social ansvarlighed, inkl. brugen af sociale klausuler.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalgets hørringsvar sendes efter Socialudvalgets godkendelse til Økonomiudvalget. Herefter bliver indkøbspolitikken og fagudvalgenes høringssvar behandlet i Borgerrepræsentationen den 13. december 2018.

Nina Eg Hansen

            /  Lone Berner Wolff

Punktet blev ved mødets start løftet til en A-sag og behandlet før punkt 2.

Vicekontorchef Dorte Ellebye deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Der var følgende protokolbemærkning fra V:

”Venstre bakker op om kommunens indkøbspolitik, men mener, at politikken på følgende tre områder kunne præciseres:

 1) Ambitionerne om at være foregangskommune må ikke spænde ben for, at borgerne får den bedste kvalitet. Når f.eks. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen medgiver, at de ældre på plejehjemmene kunne få mad af højere kvalitet og med mere næring, hvis vi ikke havde så højt et økologikrav, er det i vores optik kommet for vidt. 

2) Compliancemålene (opgjort som, hvor meget der købes gennem Kvantum) er på nogle områder urealistiske. I BIF købes der pt 2% gennem Kvantum, hvorfor det forekommer urealistisk at nå op på 70% i 2019 stigende til 95% i 2021. 

3) Københavns Kommune bør som udgangspunkt altid bruge SKI-aftaler. Det skaber kompleksitet og dobbeltarbejde, at man i kommunens forvaltninger bruger ressourcer på at lave egne udbud på områder, som allerede er dækket af SKI-aftaler.”

Der var følgende protokolbemærkning fra C:

”Det Konservative Folkeparti ønsker en indkøbspolitik i Københavns Kommune, der prioriterer virksomheder og produkter der understøtter en grøn og bæredygtig profil, samt anvendelse af vedvarende energi. Vi ønsker, at Københavns Kommune går forrest med, ikke kun at vurdere indkøb på pris, men også om produkterne er miljøvenlige. Det konservative Folkeparti ønsker, at kommunen også tænker på det samlede CO2 regnskab ved at kommunens indkøb ikke skal transporteres over lange distancer. Derudover, må der ikke kun være en udbyder af produktet, så monopol undgås. Der kan dog dispenseres fra sidstnævnte, såfremt at der er tale om et nytænkende produkt under udvikling og hvor der derfor endnu ikke er andre udbydere.”

Der var følgende protokolbemærkning fra Ø, F og Å:

”Enhedslisten, SF og Alternativet ønsker et øget fokus på at forbedre socialøkonomiske virksomheders muligheder for at kunne byde ind på opgaverne, da de løfter et stort samfundsansvar bl.a. ved at sikre beskæftigelsesmuligheder for mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal derfor udarbejdes en strategi for, hvordan Københavns Kommune kan øge brugen af socialøkonomiske virksomheder i forbindelse med såvel indkøb, anlægsprojekter og via områdefornyelserne. Strategien skal udarbejdes af Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger.”