Ansøgninger til puljen til forbedringer af den sociale indsats overfor stofmisbrugere "Narkopuljen" (Bilag)
Ansøgninger til puljen til forbedringer af den sociale indsats overfor stofmisbrugere "Narkopuljen" (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 31. maj 2006
9. Ansøgninger til puljen til forbedringer af den sociale indsats overfor stofmisbrugere "Narkopuljen" (Bilag)
SUD 240/2006 J.nr. 240/2006
Socialforvaltningen
indstiller
at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen
har indsendt 6 ansøgninger om at opnå tilskud fra satspuljen til iværksættelse
af de i bilag 1-6 anførte metodeudviklingsprojekter på stofmisbrugsområdet, og
at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen
har afgivet udtalelser til Socialministeriet vedrørende satspuljeansøgningerne,
jvf. bilag 7-9, om ansøgninger om satspuljemidler fra private aktører på
stofmisbrugsområdet: Lænke-ambulatorierne i Danmark, Kristelige Studenter Settlement
og Als Research ApS.
RESUME
I forbindelse med den såkaldte satspuljeordning har Social-ministeriet opstillet en ansøgningspulje til forbedring af den sociale indsats overfor stofmisbrugere - den såkaldte "Narkopulje". Her afsættes ca. 45 mill. kr. tilsammen i årene 2006, 2007 og 2008.
Forvaltningen har, med forbehold for godkendelse i Socialudvalget, ansøgt om økonomiske midl er til følgende metodeudviklings-projekter til en samlet sum på ca. 24,5 mill. kr. fordelt over årene 2006-2008:
Ø
Kvalificering af væresteder (bilag 1)
Et forsøg på at forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten for en række brugere af kommunens nye dagcentre, ved at sætte øget fokus på forplejningen og involvering af brugerne heri.
Ø
Rådgivning af somaliere (bilag 2)
Er forsøg på at ændre somalieregruppens misbrugsadfærd gennem ambulante alternativer. Projektmedarbejdere skal bl. a. have en casemanagerfunktion.
Ø
Antikonception til kvindelige stofmisbrugere
(bilag 3)
Et forsøg på at nedbringe antallet at uprovokerede aborter og fødsler af ikke-planlagte børn, dels ved udvikling af kvalitetsstandarder og registreringsskemaer, dels ved implementering af allerede udviklede manualer vedrørende bl. a. gynækologiske sygdomme.
Ø
Tilbud til hash- og kokainmisbrugere (bilag
4)
Et forsøg på afprøve/udvikle relevante behandlingsmetoder, herunder kvalitetsstandarder. Projektet skal hertil udvikle relevante monitoreringsmetoder med tilhørende skriftlige manualer.
Ø
Projekt for mødre af anden etnisk herkomst,
gift med stofmisbrugende ægtefælle. (bilag 5)
Et forsøg på at udvikle og afprøve metoder til at komme i kontakt med mødre med etnisk baggrund gift med stofmisbrugende mænd og at undervise dem på Familie-ambulatoriet.
Ø
Pårørendearbejde (bilag 6)
Et forsøg på at reducere/minimere skadevirkninger der opstår hos stofmisbrugere og pårørende på det individuelle plan, såvel som på familien, ved psykoterapeutisk gruppebehandling såvel som individuel behandling.
Samtlige projekter har alene til formål at metodeudvikle den nuværende indsats, og har dermed ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Socialministeriet støtter projekterne 100 % i tre år, hvorefter erfaringerne vil blive inddraget i Københavns Kommunes almindelige indsats behandlingsområdet.
Forvaltningen har indsendt projektansøgningerne med forbehold for Socialudvalgets godkendelse.
Endvidere har forvaltningen givet udtalelse om bl.a. støtte og deltagelse i private projekters styregruppe m.v. til følgende private ansøgninger til "narkopuljen":
Ø Behandlingstilbud til personer i arbejde eller under uddannelse som ikke vil kontakte det etablerede behandlingssystem. (bilag 7)
Ø Projekt Tafat. Tilbud om samtale- og motionsforløb til hashafhængige (bilag 8)
Ø Metodeudvikling om oplysnings- og behandlingsstrategier målrettet etniske minoriteter med stofmisbrugsproblemer (bilag 9)
Såfremt Socialministeriet godkender ansøgningerne vil der være tale om et budget på i alt ca. 24,5 mill. kr. fordelt over årene 2006-2008. Afhængig af godkendelsestidspunktet kan der blive tale om en tidsmæssig forskydning.
Disse udtalelser (bilag 10-12) får ligeledes ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Forvaltningen søger ligeledes godkendelse herfor.
SAGSBESKRIVELSE
Socialministeriets
satspuljeordning indebærer, at borgernes overførselsindkomster reguleres årligt
med en satsregulerings-procent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen
på arbejdsmarkedet. 0,3 pct. heraf overføres til den såkaldt
e satspulje.
Det årlige puljebeløb bruges
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik
på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage
grupper.
Heraf har Socialministeriet
opstillet en ansøgningspulje til forbedring af den sociale indsats overfor
stofmisbrugere - den såkaldte "Narkopulje". Her afsættes ca. 15 mio. kr. i
hvert af årene 2006, 2007, og 2008.
Der kan søges støtte til
Kvalificering i væresteder af
indsats, der styrker motion, idræt, bedre kostvaner. Det forudsættes, at
brugerne inddrages og har indflydelse på indsatsen.
Kvalificering af indsatsen
over for stofmisbrugere i længerevarende metadon-behandling. Erfaringerne fra
Metadonforsøget peger på brug af case management som grundlag for det
psykosociale behandlingsarbejde i metadonbehandling
Udvikling af nye metoder til
behandling af hash- og kokainmisbrug
Udvikling af nye metoder i
arbejdet med stofmisbrugere med anden etnisk baggrund med henblik på at
kvalificere det eksisterende behandlingssystems rådgivning og behandling af
nydanskere
Pårørendearbejde - ved at styrke
stofmisbrugernes netværk ved tilbud om rådgivning og/eller anden støtte
Kvinder og behandling. Fokus
på særlige vilkår, specifikke problemer og behandlingsbehov - udvikling af
metoder, der særligt tilgodeser kvinders behov for behandling.
Målgruppen for indsatserne er
udover de over 18 årige også de unge under 18 år med meget alvorlige
stofmisbrugsproblemer.
Forvaltningen har, med
forbehold for godkendelse i Socialudvalget ansøgt om økonomiske midler til
følgende metodeudviklings-projekter:
Kvalificering af
væresteder (bilag 1)
Mere end 37 % af de
københavnske stofmisbrugere er mere end 45 år gamle (opgjort juli 2004), heraf
er mere end 20 % over 50 år. Denne gruppe af ældre stofmisbrugere har mange og
komplicerede helbredsmæssige problemer, ligesom de er præget af et langt liv
med brug af stoffer, kriminalitet, dårlige bo- og levebetingelser. Mange af
disse ældre misbrugere vil være brugere af kommunens kommende dagcentre. Dette
projekt skal kvalificere disse dagcentres forplejning. Projektet vil fast
tilbyde alle brugere to retter mad om dagen gratis. Målet er at 50 % jævnligt
bruger tilbudet. Brugerne skal ligeledes involveres – under hensyn til deres
ressourcer – i udvælgelsen, indkøb og tilberedning af maden. I processen skal
indgå sundhedspædagogisk formidling vedrørende ernæring og hygiejne i det
omfang, det ikke går ud over brugernes tilfredshed og engagement. Brugerne der
involveres i madlavning skal på det nødvendige hygiejnekursus.
Samlet budget:
1. år |
2. år |
3. år |
635.000 kr. |
1.217.000 kr. |
1.820.500 kr. |
Rådgivning af somaliere
(bilag 2)
Somalierne er i dag ringe
præsenteret i stofmisbrugsbehandlings-systemet. Ud fra kendskab til målgruppen
– herunder en allerede foretaget undersøgelse – kan fænomenet forklares både ud
fra målgruppen og ud fra behandlingssystemet. Således har målgruppen af
somaliske mænd manglende viden om stofmisbrugets konsekvenser, manglende
misbrugserkendelse og ringe tilknytning til det danske arbejds- og boligmarked.
På den anden side har behandlingssystemet ikke været i stand til at tilbyde de
somaliske stofmisbrugere et - af dem oplevet - relevant behandlingstilbud.
Dette projekt skal udvikle ambulante alternativer til de eksisterende tilbud.
Målet er at 20 % af målgruppen ophører med at have et overforbrug af rusmidler.
Det baserer sig hovedsagelig på etableringen af relationer til målgruppen af
somaliere, som især har et tilhørsforhold til herbergerne på Sundholm og Hillerødgade.
Projektmedarbejderne skal have en case-managerfunktion i forhold til
målgruppen. Det vil sige at de skal sikre samspillet mellem sociale
handleplaner, behandlingsplaner og den lange række af kontakter målgruppen ofte
har til det danske samfund i form af sprogskole, socialcenter, behandling m.m.
Samlet budget:
1. år |
2. år |
3. år |
1.227.000 kr. |
2.391.000 kr. |
3.576.000 kr. |
Antikonception til
kvindelige stofmisbrugere (Bilag 3)
I perioden 1996 – 2001 blev
der født 454 børn og foretaget 650 provokerede aborter hos kvinder indskrevet i
det københavnske behandlingssystem for stofmisbrugere (kilde:
Embedslæge-institutionen i København).
Der var således tale om 1.100 graviditeter i perioden, hvor langt de
fleste burde være forebygget. Der er udarbejdet en manual i det københavnske
behandlings-system for graviditetsforebyggelse samt for forebyggelse af
underlivssygdomme. Manualen indeholder
procedurer for samtalen ved indskrivningen om gynækologiske sygdomme og
graviditetsprofylakse, procedure for aborthenvisning, oplysning om
præventionsmidler, oplysningsmateriale for både brugere og behandlere, oversigt
over Sex- og Samfundsklinikker, og procedurer for fast aftale
præventionssamtaler. I projektet skal
der iværksættes en kvalitetsudviklingsproces og der skal udvikles kvalitetsstandarder
og et registreringsskema til sikring af en implementering af de ovennævnte
ydelser, og personalet i institutionerne skal undervises i forhold vedr.
antikonception og underlivssygdomme, således at projektet efter et år kan
videreføres som en rutinemæssig ydelse.
Samlet budget:
1. år |
547.500 kr. |
Tilbud til hash- og
kokainmisbrugere (Bilag 4)
Hash- og kokainmisbrug er et
nyt fænomen i det Københavnske behandlingssystem. Dette projekt vil afprøve/udvikle
en dansk sammenhæng af relevante behandlingsmetoder med tilhørende behandlingsmanualer
for hash og kokainmisbrugere. Der etableres en mindre enhed tilknyttet en eller
flere eksisterende behandlingsinstitutioner i Københavns Kommune. Behandlerne skal have indgående kendskab til
evidensbaserede psykosociale og terapeutiske rådgivnings- og behandlingsmetoder. Projektet skal udvikle relevante
monitorerings- og behandlingsmetoder med tilhørende skriftlige manualer. Projektet skal formidle erfaringerne til det
øvrige behandlingssystem. De sundhedsfaglige
aspekter i projektet, (diagnose og behandling af somatiske og psykiske
lidelser) varetages af læger og sygeplejersker på behandlings-tilbuddet.
Projektet vil formidle erfaringerne til behandlings-systemet i Københavns
Kommune og andre kommuner. Endelig vil projektet fastlægge relevante
resultatmål (kvalitetsstandarder) i forhold til målgruppen.
Samlet budget:
1. år |
2. år |
3. år |
3.006.500 kr. |
3.006.500 kr. |
3.006.500 kr. |
Projekt for mødre af anden
etnisk herkomst, gift med stofmis-brugende ægtefælle. (Bilag 5)
Mødre af etnisk herkomst,
hvis ægtefæller er stofmisbrugere, står ofte uden for arbejdsmarkedet og deres
forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp. Grundet ægtefællens afhængighed er de
hovedansvarlige for familiens trivsel, børnenes opdragelse og integration i det
danske samfund. De er isolerede grundet ægtefællens problemer. Det overordnede
formål med dette projekt er at udvikle og afprøve metoder til at komme i
kontakt med disse kvinder, og undersøge om det ved at iværksætte en intensiv
indsats overfor kvinderne og ved at lægge indsatsen i relation til mandens
behandling er muligt at løfte familierne. Kvinderne skal gennemgå et forløb på
Familieambulatoriet, bygget op på 5 moduler. Ved at følge disse moduler
bearbejder kvinderne trinvist deres psykiske og sociale barrierer i relation
til det omgivende samfund, herunder arbejdsmarkedet. Målet er at 60 % kommer i
arbejde/uddannelse, og 80 % bliver bedre til at håndtere mandens misbrug.
Samlet budget:
1. år |
2. år |
3. år |
715.000 kr. |
567.000 kr. |
516.600 kr. |
Pårørendearbejde. (Bilag
6)
Det er efterhånden rigt
dokumenteret, at pårørendearbejde kan minimere skadevirkninger ved misbrug.
Målgruppen for dette projekt er pårørende og stofmisbrugere med bopæl i
København, uanset om stofmisbrugeren er i behandling eller ej. Aktiviteterne i
projektet bygger ovenpå den behandling, som den enkelte stofmisbruger modtager.
Aktiviteterne i projektet består i psyko-terapeutisk gruppebehandling en gang
ugentligt og individuel behandling ligeledes en gang ugentligt. Den
individuelle behandling kan alt efter den pårørendes/stofmisbrugerens behov og
aktuelle situation bestå i par- og relationsterapi, familiegenogram/
familieintervention, traumebehandling eller stof/psykoedukation.
Samlet budget:
1. år |
2. år |
3. år |
661.500 kr. |
661.500 kr. |
871.500 kr. |
Der er søgt økonomisk støtte
til projektforløb i op til 3 år. Alle 6 projekter er metodeudviklende, og
erfaringerne vil, efter projekt-udløb, blive inddraget i Københavns Kommunes
almindelige indsats på stofmisbrugsområdet. Opnår projekterne de ansøgte
tilskud vil det således ikke have økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Støttede projekter skal
afgive årlige status- og projektredegørelser til Socialministeriet og i øvrigt
afgive oplysninger efter anmodning i projektperioden.
Efter at Socialministeriet
har behandlet ansøgningerne, forelægges indstillingerne for socialministeren og
satspuljepartierne til godkendelse.
Forvaltningen har indsendt
projektansøgningerne med forbehold for Socialudvalgets godkendelse.
Endvidere har forvaltningen
givet udtalelse om bl.a. støtte og deltagelse i private projekters styregruppe
m.v. til følgende private ansøgninger til "narkopuljen":
Behandlingstilbud til
personer i arbejde eller under uddannelse som ikke vil kontakte det etablerede
behandlingssystem. Projektet vil
blive gennemført af Stofrådgivningen under Lænkeambulatorierne i Danmark med
psykiater Henrik Rindom som ansvarlig. Gennem annoncering i dagspressen vil
personer der opfylder indgangskriterierne blive opfordret til at henvende sig.
Personer, der henvender sig, vil kunne være anonyme, når der er tale om råd og
vejledning. Hvis de indledende samtaler fører til at personen går i behandling,
vil der være krav om, at personens identitet bliver kendt. Der vil blive ført
en papirjournal over fremmøde, sociale forhold, rusmiddelforbrug og terapeutisk
forløb. Der vil som udgangspunkt blive arbejdet med indsigtsgivende kognitiv
behandling, hvor personen aktivt skal arbejde med sin misbrugs-adfærd.
Derudover vil man forsøge at få personen til at arbejde med de grundlæggende
problemer, der kan tænkes at være udgangspunktet for misbruget. En vigtig
videreførelse af projektet vil være, at erfaringerne fra projektet kommer til at
danne grundlag for udviklingen af behandlingstilbud i de kommende kommuner.
(Bilag 7)
Projekt Tafat. Tilbud om
samtale- og motionsforløb til hashafhængige. Kristeligt Studenter Settlement rådgivningen har sammen med en lokal
idrætsforening, SSB, stået for et social- og sundhedsprojekt på Vesterbro.
Kristelige Studenter Settlement har konstateret at hashen anses for at være et
helt almindeligt rusmiddel blandt unge og stoffet er fuldt ud tilgængeligt i
bydelen. Derfor ønsker de at målrette et
tilbud til denne brugergruppe. I projektet skal frivillighed præge mødet mellem
bruger og behandler og fremmer motivationen hos brugeren. Der skal arbejde med
at komme mennesket i møde og ikke kun have fokus på misbruget. Projektet ser
misbrugsadfærd som forsøg på at undgå at mærke dybereliggende personlige
problemer, som ofte handler om usikkerhed vedr. selvværd og dermed kontakten
til andre mennesker. Der vil blive givet en særlig opmærksomhed på kroppens
følelser, fornemmelser, spændinger og energiniveau og med at støtte brugeren i
at træffe valg. Målet er at give yngre voksne hashafhængige et lettilgængeligt
hjælpetilbud, som omfatter terapeutisk samtaleforløb, deltagelse i gruppeforløb
samt tilbud om motion. (Bilag 8)
Metodeudvikling om
oplysnings- og behandlingsstrategier målrettet etniske minoriteter med
stofmisbrugsproblemer. Als Research
Aps.er ansvarlige for projektet. Formål er at udvikle nye metoder i oplysnings-
og behandlingsarbejdet omkring stofmisbrug i etniske minoritetsgrupper.
Projektet tager udgangspunkt i en helhedsstrategi, der inkluderer
oplysningsarbejde i de etniske minoritetsmiljøer, etableringen af en særlig
modtageenhed under Rådgivningscenter Vest i Københavns Kommune samt supervision
og hjælp til etableringen af forsøg med særlige forløb målrettet stofmisbrugere
med anden etnisk baggrund i stofmisbrugs-behandlingen. Med udgangspunkt i
erfaringerne fra København vil projektet ydermere fungere som inspirator og
være behjælpelig med etableringen af lignende initiativer i andre af landets
kommuner og amter. (Bilag 9)
Disse udtalelser får
ligeledes ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Hvis Socialudvalget godkender
udtalelserne (Bilag 10-12), vil forvaltningen informere Socialministeriet
herom.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ansøgningerne får ingen
økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Socialministeriet støtter
projekterne 100% i tre år, herefter vil erfaringerne blive inddraget i
Københavns Kommunes almindelige virksomhed på stofmisbrugsområdet.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ansøgning: Kvalificering af
væresteder
Ansøgning: Rådgivning af
somaliere
Ansøgning: Antikonception til
kvindelige stofmisbrugere
Ansøgning: Tilbud til hash-
og kokainmisbrugere
Ansøgning: Projekt for mødre
af anden etnisk herkomst, gift med stofbrugende ægtefæller
Ansøgning: pårørendearbejde
Ansøgning: Behandlingstilbud
til personer i arbejde eller under uddannelse som ikke vil kontakte det
etablerede behandlingssystem
Ansøgning: Projekt Tafat.
Tilbud om samtale- og motionsforløb til hashafhængige
Ansøgning: Metodeudvikling om
oplysnings- og behandlingsstrategier målrettet etniske minoriteter med stofmisbrugsproblemer
Udtalelse om Projekt:
Behandlingstilbud til personer i arbejde eller under uddannelse som ikke vil
kontakte det etablerede behandlingssystem
Udtalelse om projekt: Tafat.
Tilbud om samtale- og motionsforløb til hashafhængige
Udtalelse om projekt:
Metodeudvikling om oplysnings- og behandlingsstrategier målrettet etniske
minoriteter med stofmisbrugsproblemer
/ Grethe Munk