Mødedato: 31.05.2006, kl. 20:15

Evaluering af delegation - kompetencedeling mellem Socialudvalget, Borgmesteren og Socialforvaltningen (Bilag)

Se alle bilag

Evaluering af delegation - kompetencedeling mellem Socialudvalget, Borgmesteren og Socialforvaltningen (Bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. maj 2006

 

 

8.      Evaluering af delegation - kompetencedeling mellem Socialudvalget, Borgmesteren og Socialforvaltningen (Bilag)

 

SUD 249/2006  J.nr. 249/2006

 

 

 

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget drøfter om der er behov for at ændre den delegation af kompetence til henholdsvis borgmesteren og socialforvaltningen, som blev vedtaget på Socialudvalgsmødet den 11. januar 2006, herunder

 

at borgmesteren bemyndiges til at afslå ansøgninger, der vedrørende forhold, der ligger uden for Socialudvalgets ressort.

 

 

RESUME

På Socialudvalgets møde onsdag den 11. januar 2006 blev "Forslag til delegation - kompetencedeling mellem Socialudvalget, Borgmesteren og Socialforvaltningen" behandlet, hvor Socialforvaltningen havde indstillet, at Socialudvalget godkendte vedlagte forslag til delegation af kompetence til borgmesteren (bilag 1) og at Socialudvalget godkendte vedlagte forslag til delegation af kompetence til socialforvaltningen (bilag 1 og 2).

På mødet den 11. januar 2006 blev indstillingens 1. "at" blev tiltrådt af et enigt Socialudvalg, mens indstillingens 2. "at" blev ikke tiltrådt, idet Socialudvalget ikke kunne tiltræde, at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse i ansøgninger vedrørende igangværende aktiviteter fra Socialforvaltningens egne eller selvejende institutioner.

De øvrige delegationer fra Socialudvalget Socialforvaltningen blev tiltrådt.

Idet Socialudvalget besluttede, at delegationen skulle evalueres i udvalget om et halv års tid, fremlægges denne indstilling til Socialudvalgsmøde indeholdende et enkelt forslag til ændring af borgmesterens kompetence; borgmesteren bemyndiges til at afslå ansøgninger, der vedrørende forhold, der ligger uden for Socialudvalgets ressort.

 

SAGSBESKRIVELSE

Af styrelsesvedtægt for Københavns Kommune § 18 fremgår hvilke sociale opgaver Socialudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af.

Da det ikke vil være muligt for socialudvalget at varetage alle opgaver – at tage stilling til alle enkeltsager, er der i vedlagte bilag 1 og 2 foreslået en kompetencedeling mellem udvalg, borgmester og forvaltning.

 

Udvalgsstyreformen indebærer, at Borgerrepræsentationen har henlagt den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver til de stående udvalg. Socialudvalgets opgaver fremgår af Københavns Kommunes styrelsesvedtægts § 18. Socialudvalget er således født med en kompetence. Denne kompetence kan i et vist omfang delegeres til henholdsvis borgmester og forvaltning, således at der ikke påhviler udvalget en uoverkommelig arbejdsbyrde.

Udvalget kan i enighed bemyndige borgmesteren til at afgøre bestemte sagstyper eller konkrete sager, jf. bemærkninger til §31 stk. 2 i kommenteret Lov om kommunernes styrelse. Bemyndigelse til forvaltningen kræver almindeligt stemmeflertal.

 

Socialforvaltningen indstilling på mødet den 11. januar 2006 indeholdte en fortsættelse af den kompetencedeling mellem udvalg, borgmester og forvaltning, der var gældende i sidste valgperiode – dog med en enkelt præcisering under forvaltningens behandling af ansøgninger, som ikke blev tiltrådt af udvalget.

Overordnet tiltrådte Socialudvalget på mødet den 11. januar 2006:

·        At Socialudvalget sætter fokus er på opgaver af politisk, bevillingsmæssig og overordnet karakter frem for enkeltsagsbehandling – at socialudvalget fastlægger de overordnede politiske målsætninger for de enkelte sociale områder.  Udvalget får derved mulighed for at lægge vægt på behandling af resultatkrav, sektorplaner og evalueringsresultater og lignende jf. bilag 1 og 2

·        At borgmesteren fokuserer på overordnede forvaltningsmæssige opgaver jf. bilag 1

·        At forvaltningen varetager den daglige drift og sagsbehandling indenfor de vedtagne politiske rammer.

Nærværende indstilling indeholder et enkelt forslag til ændring af borgmesterens kompetence; borgmesteren bemyndiges til at afslå ansøgninger, der vedrørende forhold, der ligger uden for Socialudvalgets ressort.

 

Den nærmere beslutning om delegation fremgår af vedlagte bilag.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer

 

BILAG

A.   Indstilling og beslutning fra Socialudvalgets møde den 11. januar 2006.

1.      Det af Socialudvalget den 11. januar 2006 tiltrådte forslag til delegation fra Socialudvalget til borgmesteren og til Socialforvaltningen – med markering af det nærværende forslag om, at borgmesteren bemyndiges til at afslå ansøgninger, der vedrørende forhold, der ligger uden for Socialudvalgets ressort.

2.      Oversigt over opgaver opdelt på fagområder, der foreslås henholdsvis henlagt til afgørelse i Socialudvalget og delegeret til forvaltningen 2006-2009.

 

Grethe Munk                       /                     Sven Bjerre

 

 


 

Til top