Evaluering af forsøg med intravenøst administreret metadon (Bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. maj 2006

 

 

13.      Evaluering af forsøg med intravenøst administreret metadon (Bilag)

 

SUD 245/2006  J.nr. 245/2006

 

 

 

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget tager nedenstående orientering til efterretning.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde d. 2. november under behandling af punktet om "Evaluering af forsøg med intravenøst administreret metadon 2001 – 2004", at "Indstillingen i punkt 10 tiltrædes med den tilføjelse at forvaltningen indenfor 3 måneder fremlægger et forslag til, hvordan effekten kan dokumenteres ved et randomiseret forsøg med henblik på at kunne vurdere om forsøget skal permanentgøres eller ej."

 

Et randomiseret forsøg er et forsøg, hvor de brugere, der ønsker denne behandling, og som opfylder kriterierne for at få tilbudt behandlingen, ved lodtrækning fordeles til hhv. den ønskede behandling og den behandling de hidtil har modtaget, og hvor begge grupper løbende undersøges efter de retningslinier der ligger i forsøget.

 

Det er Socialforvaltningens opfattelse, at gennemførelsen af et randomiseret forsøg på dette område vil være behæftet med så mange etiske, metodologiske og praktiske problemer, og at det vil tage uforholdsmæssig lang tid (år) at etablere en forsøgs- og kontrolgruppe, der er tilstrækkelig stor til, at der kan genereres pålidelige resultater, at man bør afstå fra det. 

 

Dette skyldes det faktum, at kun 20 – 30 brugere forventes at søge om denne behandlingsform p r. år.

 

I stedet anbefales, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling, og monitorerer behandlingen regelmæssigt for både tilsigtede og utilsigtede virkninger med brug af internationalt validerede registreringsskemaer.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde d. 2. november 2005 rapporten om evaluering af forsøget med intravenøst administreret metadon.  I rapporten anbefaledes det, at behandling med intravenøst administreret metadon videreføres som et tilbud til brugerne i Københavns Kommune, primært for at reducere de helbredsmæssige skader, der opstår sfa. et intravenøst misbrug af metadon.  Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte forvaltningens indstilling med følgende ændringsforslag: "Indstillingen tiltrædes med den tilføjelse at forvaltningen indenfor 3 måneder fremlægger forslag til, hvordan effekten kan dokumenteres ved et randomiseret forsøg med henblik på at kunne vurdere om forsøget skal permanentgøres eller ej."

 

Forsøget med intravenøst administreret metadon var en del af de samlede "metadonforsøg" finansieret af Socialministeriet 2001 – 2004.  På baggrund af evalueringsrapporten fra Københavns Kommune, udmeldte Indenrigs- og sundhedsministeriet d. 26. oktober 2005 i et oplæg til satspuljeforhandlingerne følgende: "For at fastholde og udbygge den eksisterende behandlingsindsats indføres metadoninjektion som behandlingsmulighed for personer med et massivt intravenøst misbrug og med aktuelle eller truende helbredsmæssige skader trods adækvat sædvanlig behandling, hvor metadon indtages gennem munden."  Videre anføres det, at "der er stadig tale om en forsøgsbehandling, som ikke bør iværksættes uden plan for monitorering. Sundhedsstyrelsen vil forud for indførelsen af metadoninjektion som behandlingsmulighed udarbejde en instruks med faglige anvisninger til lægerne.  Heri vil styrelsen præcisere de snævre indikationer og kravene i øvrigt, herunder bl. a. til dokumentation og monitorering, således at der vil være grundlag for ensartet registrering.  Udgifterne til indførelse af metadoninjektion … skønnes at ville udgøre 5 mio. kr. årligt.  I 2006 fordeles midlerne efter beskatningsgrundlag, idet dog Københavns Kommune forlods tilgodeses af de samlede midler svarene til faktisk udgiftsbehov ".

 

Forvaltningen har i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet den ovennævnte instruks med angivelse af kravene til dokumentation og monitorering.  De brugere der indgår i behandlingen bliver registreret før og regelmæssigt efter behandlingens påbegyndelse med brug af en modificeret version af ASI (hvor man bl. a. registrerer misbrug og kriminalitet) og SF-36 (selvvurderet fysisk og psykisk helbred).  Desuden foretages en lægelig objektiv undersøgelse, registrering af stikuheld og -skader, indlæggelser på hospital og død.  Hermed får man mulighed for at følge hvor stor en andel af brugerne, der profiterer af behandling, hvem der gør det og hvem der ikke gør det, og omfanget af skader og utilsigtede hændelser under behandlingsforløbene.

 

Et randomiseret forsøg er selvfølgelig i mange henseender optimalt, men har også sine begrænsninger.  Det kan udsige noget om den gennemsnitlige effekt af en intervention, men ikke om for hvem behandlingen virker. 

 

Hvis der skal laves et randomiseret forsøg skal vi først udvælge de personer der vælger sig til denne behandlingsform, og som opfylde de snævre kriterier for at modtage den.  Herefter skal der randomiseres (trækkes lod) til hhv. behandling og kontrolgruppe, og vi skal sikre at kontrolgruppen modtager præcis de samme ydelser som behandlingsgruppen.  Kontrolgruppen skal monitoreres på præcis samme måde som behandlingsgruppen. Det må forventes, at kontrolgruppen ikke vil være tilfreds med at være kontrolgruppe. Det vil næppe mindske deres selvdestruktive adfærd, og de vil næppe medvirke til den monitorering som kræves i behandlingsgruppen. 

 

Samlet forventes den tænkte kontrolgruppe ikke i virkelighedens verden at komme til at fungere som kontrolgruppe.  Hertil kommer så, at uanset hvilke parametre man vælger at måle effekten på, er effekten ikke større end at det vil kræve et stort antal personer i begge grupper.  Der er tale om ældre stofmisbrugere, og man kan ikke forvente andet og mere end moderate effekter af behandlingen med intravenøst metadon. For at kunne påvise dette kræves der gruppestørrelser på mellem 50 og 100 personer, dvs. samlet 100 – 200 personer. Med de snævre kriterier der er for behandlingen, vil der næppe være flere end ca. 20 til 30 personer der årligt søger behandlingen, dvs. at vi kan komme til at vente i flere år før vi kan sige om behandling med intravenøst administreret metadon for en mindre gruppe har større effekt end den sædvanlige behandling, hvis vi overhovedet har en anvendelig kontrolgruppe til den tid, hvad der som nævnt er tvivlsomt.

 

Det skal derfor anbefales, at man på nuværende tidspunkt opgiver ideen om et randomiseret forsøg, og følger den instruks der bliver udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, med de retningslinier for monitorering og dokumentation der er givet i denne.

 

Herfor taler også, at der foreligger en politisk tilkendegivelse om, at Stæren kan forsætte sit injektionsprojekt uændret.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Nej

 

BILAG

·        Indstilling behandlet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 2. nov. 2005: "Evaluering af forsøg med intravenøst administreret metadon 2001 – 2004."

 

 

Grethe Munk