Målgruppefordeling mellem BBU og BCH
Der er sket en løbende ændring af målgrupperne på børneområdet. Særligt handicapdiagnosticeringerne har været i vækst de senere år. Som følge heraf foreslås en faglig og økonomisk tilpasning af målgruppeansvar.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- At Socialudvalget tager analyse af målgruppeforskydning, jf. tabel 1, til efterretning
- At Socialudvalget godkender nyt fagligt snit mellem Borgercenter Børn og Unge samt Borgercenter Handicap jf. løsningsafsnittet og tabel 3
- At Socialforvaltningen ifm. aprilprognosen 2017 vender tilbage med status på den økonomiske situation på børneområdet herunder håndtering af eventuelle økonomiske udfordringer
- At Socialforvaltningen ifm. Socialudvalgets budgetseminar i februar 2017 vender tilbage med en udvidet faglig belysning af børneområdet og i den forbindelse fremlægger forslag til håndtering af eventuelle økonomiske udfordringer i 2018.
Problemstilling
Den generelle opgavedeling mellem Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) er om barnet/familien har en sag, der tilsiger, at der skal ydes en social indsats eller om barnet/familien har behov for en handicapkompenserende indsats. Udgangspunktet er, hvilket center der bedst kan støtte barnet og familien ift. deres udfordringer, herunder hvilket center der besidder den fornødne faglighed.
I de senere år er der sket en løbende ændring af målgrupperne på børneområdet i både BBU og BCH. Særligt handicapdiagnosticeringerne har været i vækst de senere år. Derfor har forvaltningen undersøgt, om det nuværende målgruppeansvar mellem de to borgercentre også er den opdeling, der fagligt set bedst understøtter børnene.
På denne baggrund foreslås der foretaget mindre justeringer mellem de 2 borgercentre.
Nedenstående analyse er første del af målgruppeanalysen. Analysen vil ifm. Socialudvalgets budgetseminar i februar 2017 blive suppleret.
Løsning
Målgruppeforskydning
I analysen er det undersøgt, om der er sket målgruppeforskydninger mellem de to borgercentre gennem de seneste år. Dette er sket ved en gennemgang af konkrete sager, hvor fokus har været på diagnoser.
Nedenstående tabel 1 viser, at den forholdsmæssige belastning mellem BBU og BCH de senere år er skiftet således, at BCH’s forholdsmæssige andel af børn og unge med diagnoser er steget. Tabellen opregner antallet af diagnoser, hvorfor det samme barn kan figurere flere gange. Således vil et barn registreret som kriminalitetstruet eller misbrugende også have en diagnose. Som et eksempel herpå var der i 2014, 13 pct. børn med autisme, som samtidig var kriminalitetstruede. Dette tal er i 2016 steget til 18 pct.
Tabel 1: Procentvis udvikling i diagnoser på døgnbehandling og dagbehandling mellem BBU og BCH
|
BBU |
BCH |
SOF I ALT |
||||
|
2014 |
2015 |
2016 |
2014 |
2015 |
2016 |
Gennemsnitlig antal diagnoser i perioden |
Døgnbehandling |
|
|
|
|
|
|
|
ADHD |
94 % |
94 % |
90 % |
6 % |
6 % |
10 % |
48 |
Autisme |
40 % |
33 % |
20 % |
60 % |
67 % |
80 % |
11 |
Aspergers |
100 % |
40 % |
40 % |
0 % |
60 % |
60 % |
2 |
Gennemgribende udviklingsforstyrrelser |
92 % |
92 % |
89 % |
8 % |
8 % |
11 % |
4 |
Mental retardering |
60 % |
54 % |
44 % |
40 % |
46 % |
56 % |
14 |
Hjerneskade, Udviklingshæmmede, Fysisk funktionsnedsættelse (HUF) |
83 % |
69 % |
65 % |
17 % |
31 % |
35 % |
9 |
Andre psykiske lidelser |
98 % |
97 % |
94 % |
2 % |
3 % |
6 % |
51 |
|
|
|
|
|
|
|
139 |
Kriminalitetstruet |
97 % |
95 % |
88 % |
3 % |
5 % |
12 % |
56 |
Udadreagerende adfærd |
98 % |
99 % |
98 % |
2 % |
1 % |
2 % |
52 |
Stofmisbrug |
98 % |
97 % |
94 % |
2 % |
3 % |
6 % |
51 |
Døgnbehandling i alt |
86 % |
77 % |
72 % |
14 % |
23 % |
28 % |
297 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Dagbehandling |
|
|
|
|
|
|
|
ADHD |
92 % |
85 % |
85 % |
8 % |
15 % |
15 % |
53 |
Autisme |
94 % |
51 % |
45 % |
6 % |
49 % |
55 % |
20 |
|
|
|
|
|
|
|
73 |
Kriminalitetstruet |
100 % |
90 % |
100 % |
0 % |
10 % |
0 % |
10 |
Dagbehandling i alt |
95 % |
75 % |
77 % |
5 % |
25 % |
23 % |
83 |
Tabel 1 indikerer, at der i perioden 2014 til 2016 er sket en målgruppeforskydning, således at BCH i dag varetager en noget større forholdsmæssig andel af børn og unge med diagnoser end tidligere, uden der er sket en tilsvarende økonomisk kompensation. Det skal dog bemærkes, at særligt BBU i samme periode er lykkedes med at iværksætte færre indgribende foranstaltninger.
Faglig tilpasning
På baggrund af analysens resultater foreslår forvaltningen, at der foretages en række mindre tilpasninger i det gældende målgruppeansvar. Dette omfatter:
- Der skal ske et tættere samarbejde i de søskendesager, hvor børnene får hjælp fra hvert sit borgercenter, så familien oplever en mere sammenhængende indsats.
- Børn med somatiske lidelser tilknyttes fremadrettet Borgercenter Handicap, hvis lidelsen medfører behov for handicapkompenserende ydelser. Dermed får barnet og familien sagsbehandlere med stor viden om somatiske lidelser.
- Mindre undermålgrupper indenfor børn og unge med aspergers eller udviklingsforstyrrelser og som ikke har behov for en handicapkompenserende ydelser varetages i BBU.
- Der er behov for et tættere samarbejde, kompetenceudvikling og dialog omkring udvikling af tilbudsviften mellem BBU og BCH – ikke mindst ift. de målgrupper, som befinder sig i snitfladen mellem de to borgercentre. Dette omhandler særligt unge med funktionsnedsættelse og kriminalitet, spiseforstyrrelse eller selvskade.
Udgangspunktet er fortsat, at det enkelte barn skal målgruppeplaceres det sted, hvor barnet og familien får den bedste hjælp.
Der vil løbende blive fulgt op på, hvorvidt der sker en ændring i udviklingen i målgruppen mellem de to borgercentre på baggrund af det faglige målgruppeansvar og evt. behov for økonomisk tilpasning som følge heraf.
Økonomisk tilpasning
Det stigende antal børn og unge med diagnoser betyder, at BCH er udfordret af, at der årligt er en nettotilgang af sager, som ikke modsvares af den eksisterende demografimodel. For perioden 2014-2016 er den årlige nettotilgang på gennemsnitlig 22,6 mio. kr. Dette modsvares af, at der i samme periode er udmøntet i gennemsnit 8,9 mio. kr. i demografimidler til området. Den reelle merbelastning pr. år udgør dermed 13,7 mio. kr., svarende til 41 mio. kr. i perioden. Dette er bl.a. medvirkende til at BCH i oktoberprognosen for 2016 har indmeldt et forventet merforbrug på 42,3 mio. kr. på børne- og ungeområdet.
Der er en risiko for, at denne tendens vil fortsætte de kommende år, da de tilførte demografimidler ikke modsvarer den reelle stigning i målgruppen af diagnostiserede børn og unge i BCH. Der er dermed en risiko for følgende økonomiske udfordring i 2017 grundet den akkumulerede effekt gennem de seneste år:
Tabel 2. Økonomisk belastning og udfordring i BCH i 2017
I mio. kr. |
2017 |
Netto tilgang (gennemsnit for årene 2014-2016)* |
22,6 |
Demografi** |
12,6 |
Nettoproblem |
10,0 |
Forventet merbelastning i 2017 grundet højt indgangsniveau fra 2016 (ex. kompenserende handleplaner). |
32,2 |
I alt |
42,2 |
*) Tilgang af børn minus afgang af børn
**) Forvaltningens forslag til demografiudmøntning. Den konkrete udmøntning af demografimidlerne for 2017 er endnu ikke SUD–godkendt.
Ovenstående tabel 2 viser, at BCH forventes at få en nettotilgang i 2017 svarende til ca. 22,6 mio. kr., hvilket ikke vil kunne dækkes fuldt ud af demografimidler (på forventet 12,6 mio. kr.). Dette kombineret med det høje indgangsniveau pr. 1. januar 2017 (som følge af merforbruget i 2016) vil give BCH et samlet forventet merforbrug i 2017 på børneområdet (inden kompenserende handleplaner) på 42,2 mio. kr.
I nedenstående tabel 3 opstilles forslag til foreløbig håndtering af den målgruppemæssige ændring mellem BBU og BCH samt den økonomiske belastning i BCH:
Tabel 3. Forslag til håndtering
I kr. |
2017 |
Nettoproblem (jf. tabel 2) |
42,2 |
Nyt fagligt snit mellem BBU og BCH vedr. dagbehandling |
6,0 |
Nyt fagligt snit mellem BBU og BCH vedr. døgnbehandling |
6,0 |
Strammere styring i BCH + handleplaner |
16,5 |
Rest |
13,7 |
Ovenstående finansieringsforslag betyder, at der målgruppetilpasses mellem BBU og BCH svarende til 12 mio. kr. (overføres fra BBU til BCH) og BCH gennemfører økonomiske og styringsmæssige opstramninger svarende til 16,5 mio. kr. Samtidig arbejder forvaltningen med at kvalificere den samlede udfordring i 2017, som aktuelt estimeres til 13,7 mio. kr. Forvaltningen vil følge op dette ift. Socialudvalget ifm. aprilprognosen i 2017 herunder komme med forslag til håndtering heraf.
Såfremt det antages, at de senere års udvikling i antal børn og unge med diagnoser fortsætter uændret, vil der i 2018 og frem, alt andet lige være en ufinansieret merbelastning på yderligere 13,7 mio. kr. årligt, som vil skulle håndteres i budgetprocesserne. Forvaltningen vil derfor følge udviklingen tæt, vende tilbage med kompenserende handlinger samt indarbejde denne udfordring i de kommende års budgetter.
Konkret vil forvaltningen på Socialudvalgets budgetseminar i februar 2017 fremlægge en uddybende beskrivelse af de faglige udfordringer på børneområdet, herunder det stigende antal børn og unge med diagnoser. I forlængelse heraf vil forvaltningen fremlægge konkrete forslag til håndtering af den økonomiske udfordring i 2018.
Økonomi
De samlede økonomiske konsekvenser fremgår af ovenstående.
Flytninger mellem bevillingsområder vil ske i førstkommende sag vedr. bevillingsmæssige ændringer.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil fordelingen mellem borgercentrenes budgetter blive korrigeret og udmeldt ifm. 1. budgetudmelding 2017.
Socialudvalget vil blive forelagt opfølgning på den økonomiske udfordring ifm. aprilprognosen i 2017.
Forvaltningen vil derudover vender tilbage med en udvidet faglig og økonomisk belysning af børneområdet ifm. budgetseminaret i februar 2017.
Nina E. Hansen
/ Siggi W. Kristoffersen
Beslutning
Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning og 2., 3. og 4. at-punkt blev godkendt.