Status for tillidsreformen

Der er en række tværgående initiativer i gang allerede nu f.eks. MeningsSamlingen og fricenterforsøg. Derudover er en række forskellige tværgående initiativer på vej, af dem er et af de væsentligste direktionens "5 principper for tillid i Socialforvaltningen". Listen nedenfor er ikke udtømmende, der vil også blive igangsætte andre tværgående aktiviteter.

De 5 principper for tillid i Socialforvaltningen

På baggrund af analysen og med udgangspunkt i Kodeks for tillid, har direktionen udformet ”5 principper for tillid i Socialforvaltningen” i dialog med styregruppen for tillidsreformen og forvaltningsledelsen (bilag 1). Baggrunden for at arbejde med principper for tillid frem for en handleplan er, at Tillidsreformen i vid udstrækning er en bottom-up proces. Principperne skal derfor bruges til at sætte en fælles retning for, hvordan vi arbejder med tillid i Socialforvaltningen men samtidig efterlade rum til lokal fortolkning og oversættelse.     

De 5 principper:

• Vi træffer faglige beslutninger og laver udvikling så tæt på borgeren som muligt – eller sammen med borgeren, hvor det giver mening. Afsættet er reflekterede metodevalg og en åbenhed for at lade sig inspirere af omverdenen
• Vi leder og styrer mest muligt ud fra, hvad vi skal opnå, frem for hvordan
• Vi skaber et betydeligt og forpligtende lokalt ledelsesrum. Dette understøttes af et dynamisk, loyalt og udviklende samarbejde mellem centralt og decentralt niveau, som støtter op om vores fælles retning
• Vi udviser risikovillighed og anvender kun regler, dokumentations- og kontrolkrav, når de bidrager til at skabe sikkerhed, læring og tillid
• Vi har en feed-back kultur, der anerkender forskellige perspektiver, og hvor fejl bliver gjort til læring, og envejskommunikation er undtagelsen

Status for øvrige aktiviteter

Selvom Tillidsreformen i vid udstrækning er en bottom-up proces, bliver den naturligvis også understøttet af forskellige tværgående initiativer. Nedenfor er en status på nogle af de mest centrale tværgående initiativer, der er igangsat pt. 

MeningsSamlingen

MeningsSamlingen har indtil videre modtaget 48 henvendelser og har behandlet 10 sager. Direktionen har truffet beslutning i 8 af disse sager. (bilag 2).  Ingen sager har hidtil krævet udvalgsbehandling.

Det har vist sig, at en stor del af henvendelserne har kunnet afklares uden at blive taget op i MeningsSamlingen, og der er derfor kun få sager, der pt afventer MeningsSamlingens behandling. indtil videre er det lykkedes at afslutte 15 sager udenom MeningsSamlingen, hvor det relevante fagkontor har fundet en tilfredsstillende løsning for sagsstiller. Yderligere 8 andre sager er aktuelt igang med samme proces.

Fricenterforsøg

Aktuelt har direktionen modtaget 6 ansøger om fricenterforsøg. To ansøgninger er blevet godkendt, en indgår som case i et samarbejde om ”styringslaboratorium”(se nedenfor), og de resterende er under behandling. De to godkendte forsøg fokuserer på:

• At udvikle og afprøve alternative dokumentationsformer, som særlig målrettes anonyme forposter. (Center for Forebyggelse og Rådgivning)
• At dokumenterer på en ny og mere inddragende måde. Det vil man gøre ved brug af ny teknologi (bl.a. iPad) og anderledes metoder. (Center for Selvstændige boformer)

Styringslaboratorium

I juni måned indgik regeringen en aftale med de faglige organisationer om modernisering af den offentlige sektor. Som led i aftalen har Økonomi- og Indenrigsministeriet, MindLab og Offentlige Ansattes Organisationer valgt etablere en række såkaldte ”Styringslaboratorier”. Socialforvaltningen er blevet valgt til at udgøre et af disse styringslaboratorier med udgangspunkt i en fricenteransøgning fra Center Nord-vest, som fokuserer på at skabe ”en indgang” for borgere med psykiske lidelser gennem bedre styringsrelationer og kommunikation på tværs af forvaltningerne i kommunen og Regionen.

Medarbejderrejser

Analysen af tilliden i Socialforvaltningen viste et behov for at blive klogere på, hvordan arbejdet med dokumentation, kontrol og procedurekrav påvirker medarbejdernes hverdag og tiden til kerneydelsen og hvad der mere præcist ligger i oplevelsen af en ”dokumentationsbyrde”, som analysen peger på. Derfor gennemfører Tillidssekretariatet i efteråret en række ’medarbejderrejser, der gennem observation og dialog skal afdække forskellige typer af medarbejdernes oplevelser i hverdagen i relation til dokumentation og andre typer af krav. Medarbejderrejserne skal give et bedre grundlag for at træffe beslutning om, hvordan der skal arbejdes med dokumentation mm. fremadrettet, og hvilke krav det eventuelt kan være nødvendigt at se nærmere på mht. forenkling eller afskaffelse. 

Kampagne for bedre sammenhængskraft

Det blev tydeligt med Analysen af tilliden i Socialforvaltningen, at der findes en række udfordringer i forhold til sammenhængskraften i forvaltningen. For at nedbryde skellene mellem de forskellige dele af Socialforvaltningen planlægges det at gennemføre en større ”kultur-kampagne”. Kampagnen skal blandt andet sætte fokus på, hvordan vi taler om og til hinanden. Som led i udformningen af kampagnen gennemføres pt. en mindre interviewundersøgelse, hvor medarbejder fra alle niveauer og områder deltager.

Arbejdet med ledelse

Med tillidsreformen er der et særligt fokus på ledelse og forventningerne til lederne i Socialforvaltningen. Dette udfoldes særskilt i den følgende sag på dagsordenen om forventningerne til lederne i Socialforvaltningen i Tillidsreformen.  

Arbejdsgruppen vedr. budgetstyringsmodel

Det er med analysen af tilliden i Socialforvaltningen blevet klart, at der findes forskellige holdninger til den nuværende budgetstyringsmodel i Socialforvaltningen (bestiller-udfører). Direktionen har derfor valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på mulige fremtidige budgetstyringsmodeller i Socialforvaltningen. (bilag 3 ) 

Arbejdet med Forandringskompasset

På Socialudvalgets besøgsrunde på centrene i foråret kom der er række tilbagemeldinger omkring forandringskompasset. Disse bliver der naturligvis lyttet til. Forvaltningen har desuden gennemført en første evalueringsrunde samt igangsat en høringsproces, der har givet nogen indspark til, hvad der kan gøres bedre i arbejdet med Forandringskompasset. 

På baggrund af resultater fra evalueringerne, besøgsrunden og høringstilbagemeldinger arbejdes der med, hvordan arbejdet med Forandringskompasset kan forbedres og gøres meningsfuldt. Dette har for eksempel konkret betydet, at kadance for hvor ofte kompasset til borgere med handicap skal bruges er sat ned, at der bliver udviklet et særskilt kompas til udsatte borgere på plejetilbud samt at kompas og vejledning til udsatte børn og unge bliver revideret.

Forvaltningen vil arbejde videre med indhold og form i kompasset, så det kommer til at give mening for de, der skal bruge det. Fokus skal være på at udvikle den gode dialog og sikre, at kompasset giver mening på tværs af vores komplekse organisation. Der er enkelte steder, hvor man oplever det meget vanskeligt at få kompasset til at give mening. Her vil vi give adgang til, at man kan søge om dispensation forudsat, at man på anden vis arbejder med at dokumentere borgernes udvikling på en gennemsigtig måde.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Annette Laigaard/
                                                                  
                                                                    Marie Traasdahl Staal

Kontorchef Helle Vibeke Carstensen og Vicekontorchef Marie Traasdahl Staal deltog under  punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.