Evaluering af moderniseringerne Sundbygård og Hedelund

Socialforvaltningen har foretaget en evaluering af de to store bostedsmoderniseringer på psykiatriområdet, der er foregået i 2010-12. Socialudvalget skal nu tage evalueringen til efterretning.

Moderniseringen har indbefattet at beboerne er fraflyttet de eksisterende ejendomme i Greve og på Amager, som bestod af værelser på ca. 8-14 m2 værelser uden eget bad og toilet. Beboerne bor nu alle i København og har boliger på mellem 35-og 60 m2 med eget bad, toilet og køkken enten i eksisterende ældreboliger eller i renoverede plejehjem. Der er også indrettet fællesrum, men der er ikke så mange aktivitetsrum og fællesrum som tidligere, da beboerne, især i ældreboligerne, i højere grad skal benytte byens tilbud, herunder de eksisterende tilbud der f.eks. er i ældreboligafdelingerne såsom vaskeri, billard, motionsrum mm.

Det må overordnet siges, at evalueringen viser et positivt billede af virkningen af flytningerne – særligt for flytningerne til ældreboligerne. 

De resultater der er kommet frem i evalueringen, er følgende:
• Største forandringer for beboerne i ældreboligerne
• Øget tilfredshed med egen bolig for alle
• Mere privatliv og bedre mulighed for at få besøg
• Større selvstændighed og mere fokus på udviklingsmuligheder
• Udfordringerne er at undgå ensomhed og sikre god visitation

Største forandringer for beboerne i ældreboligerne
Det er de borgere, der er flyttet i ældreboliger, som umiddelbart har mærket den største positive ændring ved flytningen. Ældreboligerne udgør ca. 100 af de 259 moderniserede pladser. Ældreboligerne var og er tiltænkt de borgere, der blev vurderet til at kunne profitere af en mere selvstændig boform. Evalueringen viser, at dette er lykkedes.
Flytningen til de cirka 100 boliger, der blev indrettet i tidligere plejehjem Herman Koch og Rønnebo viser nogle af de samme positive tendenser, som i ældreboligerne, men i mindre udstrakt grad. Beboergruppen her er mere støttekrævende end beboerne i ældreboligerne. Det vurderes, at det oprindelige ambitionsniveau om også her at skabe en meget selvstændig boform og en afinstitutionalisering, har skulle justeres og at processen vil tage længere tid.

Øget tilfredshed med egen bolig
Grundlæggende er der en markant øget tilfredshed med boligforholdene blandt beboerne både i ældreboliger og i de ombyggede plejehjem. Før flytningen var 50% af de adspurgte tilfredse, hvor 91% er tilfredse med deres bolig efter flytningen. Kun 1% er utilfredse mod tidligere 20%. Beboerne er først og fremmest rigtig glade for at have fået mere plads og stolte af deres bolig. Det er værd at huske på, at beboerne tidligere boede på ca 8-14 m2 værelser uden eget bad og toilet, hvor de nu har mellem 35-og 60 m2 med eget bad, toilet og køkken.

Mere privatliv og bedre mulighed for at få besøg
Både borgerne selv og personale vurderer, at muligheden for privatliv er forbedret både i ældreboliger og i de tidligere plejehjem. Beboerne har bedre muligheder for at have gæster og for at opholde sig i deres egen bolig. Beboerne vælger i højere grad fællesskabet til og fra, og af spørgeskemaerne fremgår det, at de er i langt mindre grad generet af støj og lyd fra deres naboer. Af spørgeskemaerne fremgår det også, at flere beboere i ældreboligerne har oplevelsen af, at de oftere får besøg af venner og familie – fra 19 % til 44% svarer, at de får besøg hver uge. Der er sket en halvering af antallet af beboere, der oplever, at de får besøg sjældnere end en gang om måneden.
I de tidligere plejehjem vurderer ledelsen, at beboerne i højere grad end tidligere vælger at invitere hinanden ind til mad, tv mm. Af beboernes spørgeskemaerne ser det dog ud til at være status quo i forhold til, hvor mange besøg beboerne opfatter, at de får.

Større selvstændighed og mere fokus på udviklingsmuligheder
Som det var intentionen ved udflytningen til ældreboligerne peger evalueringen på at beboerne i ældreboligerne har fået en mere selvstændig tilværelse og blandt andet står for flere af hverdagens gøremål selv, som f.eks. vask, indkøb og madlavning. F.eks. var det kun 15% af beboerne der før flytningen lavede deres egen mad. Efter flytningen er det 77% - og langt flere kan lide den mad de får.
Beboerne vælger også mere bevidst end tidligere, hvornår personalet skal på besøg i deres hjem og relationen til personalet er i det hele taget mere aftalebaseret, som man også ser det hos de borgere, der bor i eget hjem og får besøg af en hjemmevejleder. Der gives udtryk for at denne relation også for personalet giver en større kvalitet i arbejdet og et mere koncentreret samvær med beboerne.
Forandringerne har også betydet et øget fokus hos både personale og beboere på udviklingsmulighederne for beboerne, f.eks. ift. muligheden for at komme i beskæftigelse eller lignende.
I boligerne i de tidligere plejehjem havde man fra ledelsesmæssigt hold også en ambition om at gøre op med institutionsagtige vaner og tankegange og arbejde mod øget selvstændiggørelse. Det er lykkedes på nogle punkter. F.eks. giver det nye nærmiljø beboerne bedre mulighed for selv at købe ind, og det er nemmere for personalet at gå med beboere op at handle. Det betyder, at flere beboere benytter sig af den mulighed. Der er også langt bedre transportmuligheder, så beboerne kan bevæge sig omkring og benytte byens tilbud. Dog er udviklingen langt fra den der ses i ældreboligerne. Det vurderes af tilbuddene selv, at ambitionsniveauet om en afinstitutionalisering har været sat for højt ift. målgruppen og at kulturændringen for både beboere og personale tager længere tid end forventet.

Udfordringer
Det er klart, at der er tale om en proces og at nogle beboere og personaler både i ældreboliger og på de tidligere plejehjem har haft nemmere ved de nye vilkår end andre.
Udfordringen ser generelt ud til at være, at undgå ensomhed og sikre at beboerne indgår i netværk og bruger de tilbud, der er i lokalområdet. Der er positive erfaringer fra det ældreboligtilbud, der har været længst i drift og der arbejdes målrettet på de senest oprettede tilbud på at skabe netværk omkring beboerne og sikre den rette støtte i forhold til at deltage i aktiviteter i hverdagen. Både i ældreboliger og på de tidligere plejehjem er der beboere, som har et større behov for fælles aktiviteter og fælles mødesteder end oprindeligt vurderet. På de tidligere plejehjem har man valgt at indføre flere fællesrum og flere fælles aktiviteter for at skabe en bedre overgang fra de rammer, som beboere og personale har været vant til fra de gamle bosteder.
Evalueringen viser også, at visitationen især i ældreboligerne er meget vigtig. Det er vigtigt, at tilbuddet om ældreboliger gives til borgere, der kan håndtere og profitere af det. Det medvirker også til at sikre trivslen og naboskabet blandt alle borgere i boligområdet. Det er her værd at bemærke, at det kun er i et ældreboligområde, der har været problemer med naboklager og utryghed, hvilket nu er håndteret.

Videre proces
En endelig evaluering med de sidste erfaringer fra Sundbygård plejeboliger fremlægges for Socialudvalget primo 2014, hvor også evalueringen af moderniseringen af Sundbyvang på handicapområdet fremlægges. Evalueringens resultater fremlægges også internt i forvaltningen for at sikre at alle relevante parter kender konklusioner og får sikret det videre arbejde med at fastholde de positive resultater og forbedre de forhold der kan forbedres.

         Anette Laigaard

                                                                  /Lars Østergaard

Kontorchef Lars Østergaard deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.