Opfølgning på pejlemærke 7 "Færre borgere i fattigdom"

Socialudvalget forelægges status for pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom”.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status for pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” til efterretning.

Socialudvalget vedtog primo 2010 et pejlemærke om reduktion af borgere, der lever i fattigdom. Målsætningen er, at antallet af langtidsfattige og antallet af udsættelser skal reduceres. Der følges årligt op på pejlemærket.

Socialforvaltningen fremlægger hermed status for pejlemærket ”Færre borgere i fattigdom” for 2013.

Socialudvalgets pejlemærke 7 ”Færre borgere i fattigdom” opgøres på baggrund af to indikatorer:

• 7a. Antallet af langtidsfattige. Borgere, der har levet i fattigdom i mindst 4 år i Københavns Kommune. Data for indikatoren er baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er en dataforsinkelse på to år, hvilket betyder, at status for 2013 udgøres af data fra 2011.  
• 7b. Antallet af udsættelser. Antallet af udsættelser i Københavns Kommune i et kalenderår opgjort af Domstolsstyrelsen.  

Indikator 7a (langtidsfattigdom) vægter ¾ og indikator 7b (udsættelser) vægter ¼.

Status

I nedenstående skema 1 kan man se status for pejlemærket samt for de enkelte indikatorer. Som man kan se ligger det samlede pejlemærke i 2013 på 6,2 som er over baseline på 5 men dog et væsentligt stykke fra målet på 10.

Skema 1. Status for pejlemærke og indikatorer for 2013.

Indikatoren (7a) for antallet af langtidsfattige har overordnet bevæget sig i den rigtige retning. Dog har der været en svag bevægelse i den forkerte retning mellem indikatoren for 2012, som er baseret på data fra 2010 og indikatoren for 2013, som er baseret på data fra 2011. Indikatoren for 2013 ligger et godt stykke fra målet. Det må på den baggrund konstateres, at den lille positive udvikling ikke lever op til målsætningen. Idet forvaltningen ikke har indflydelse på størrelsen af sociale ydelser, har forvaltningen i meget ringe udstrækning mulighed for at påvirke indikator 7a. 

Domstolsstyrelsen offentliggjorde antallet af udsættelser i 1. halvår 2013 den 20. september 2013. Tal for hele 2013 offentliggøres ca. 20. marts 2014.

Når antallet af udsættelser alene opgøres for årene 2009 og 2012, ser der ikke ud til at have været en bevægelse. Imidlertid var der en negativ udvikling i 2010 og 11, hvorefter en positiv udvikling i 2012 bragte antallet af udsættelser ned på 2009-niveau, se tabel 1. 

Tabel 1. Antal udsættelse på årsbasis.

Forklaring på udviklingen

Stigningen i antal langtidsfattige mellem indikatoren for 2012 på 14.476 langtidsfattige (data fra 2010) og indikatoren for 2013 på 14.567 langtidsfattige (data fra 2011) drejer sig alene om 91 personer, svarende til en vækst på 0,6 pct.point. 

Tabel 2. Antal udsættelser på ½ årsbasis.

Den fremadrettede udvikling

En national økonomisk fattigdomsdefinition blev medio 2013 offentliggjort af Social- og Integrationsministeriet. Det er en økonomisk fattigdomsdefinition, der udelukkende baserer sig på borgerens indkomst. Ifølge den nationale fattigdomsdefinition er en borger fattig, når denne tre år i træk har haft en disponibel indkomst under 50 % af medianindkomsten og samtidig har en formue på under 100.000 kr. Det betyder, at en person i Danmark er fattig, hvis personen tre år i træk har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kr. om året. Studerende medregnes ikke som fattige.

Københavns Kommunes fattigdomsgrænse for en enlig er på 116.782 kr. om året. Den københavnske grænse ligger altså 13.500 kr. højere end den nationale fattigdomsgrænse.

Det skal pointeres, at grænserne ikke er fastsat efter samme metode. Den nationale grænse er fastsat efter medianindkomstmetoden. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Beregningen er baseret på familiens indkomst efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere medlemmer. Fattigdomsgrænsen i København er fastsat efter budgetmetoden. I budgetmetoden opstilles et budget for en minimal livsførelse, hvor udgifter til f.eks. bolig, mad og forsikring identificeres og prissættes. Dette budget holdes op mod personens disponible indkomst. Hvis den disponible indkomst ligger under budgettet er man fattig i Københavns Kommune. I nedenstående tabel 3 ses andelen af fattige borgere i Københavns Kommune opgjort efter den nationale og kommunale fattigdomsgrænse. Som man kan se er andelen af fattige højere ved brug af den kommunale fattigdomsgrænse.  

  Tabel 3. Fattigdomsgrænser.

I budgetaftalen for 2013 blev der afsat midler til 6 boligrådgivere, som målrettes boligsocialt anviste i risiko for udsættelse og til 3 økonomiske rådgivere, som bl.a. skal bistå udsættelsestruede med at få overblik over egen økonomi. Herudover blev der med nyfordelingen af den boligsociale ramme bl.a. afsat midler til sociale mentorer for unge, som har vanskeligt ved at fastholde bolig og til specialiserede sagsbehandlere, som skal sikre hurtige myndighedsafgørelser for de borgere, som de opsøgende indsatser kommer i kontakt med, f.eks. i forbindelse med varsel om udsættelse. Disse initiativer forventes at have en positiv effekt på indikatoren vedr. udsættelser fra medio 2013.  

To nye lovbestemmelser forventes at få positiv indflydelse på antallet af udsættelser i 2013. Siden 1. januar 2013 har det været muligt for kommunen at bevilge en kortvarig ydelse til udsættelsestruede lejere, hvis borgeren samarbejder om en løsning på situationen, f.eks. i form af flytning til billigere bolig.

Kommunen skal først tage stilling til, om borgeren kan få en ydelse efter de hidtidige bestemmelser. De hidtidige bestemmelser er servicelovens § 52a, hvorefter børnefamilier kan få en ydelse, hvis der er risiko for at barnet ellers skal fjernes fra hjemmet i forbindelse med en udsættelse. Herudover kan kommunen bevilge en enkeltydelse efter aktivlovens § 81, hvis der er tale om en enkeltstående situation, ydelsen er rimeligt begrundet, situationen skyldes ændringer i borgerens forhold, og det vil vanskeliggøre borgerens mulighed for at klare sig, hvis borgeren skal betale. Der skal være tale om en ekstraordinær situation, fordi husleje er en forudselig udgift.

Med den nye bestemmelse i aktivlovens § 81a kan der gives en ydelse i en kortere periode, hvis udsættelse dermed kan undgås.

Proceduren vedr. den nye bestemmelse i aktivlovens § 81a har været it-understøtte siden ca. 1. maj 2013. I perioden 1. maj til uge 37 har 585 borgere søgt støtte til husleje. 113 har fået bevilget en ydelse efter aktivlovens § 81, og 38 har fået bevilget en ydelse efter aktivlovens § 81a. 

Herudover har boligorganisationerne siden 1. april 2013  orienteret kommunen om restancer hos boligsocialt anviste, som er opstået indenfor det første år efter indflytning. Det sikrer, at kommunen bliver orienteret om potentielle problemer på det tidligst mulige tidspunkt. Alle borgere indkaldes til møde om restancen. I driftsperioden er ca. 20 % fremmødt som følge af indkaldelsen. Den økonomiske rådgivning forsøger at kontakte borgerne telefonisk, hvilket betyder, at de opnår kontakt til ca. halvdelen af de borgere, som kommunen modtager underretningn om.

Kontanthjælpsreformen betyder til gengæld, at en række borgere får nedsat deres kontanthjælpsydelse med virkning fra 1. januar 2014. Der er risiko for, at den lavere ydelse vil føre til et større antal udsættelser og større fattigdom. Såvel Socialforvaltningen som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger situationen tæt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer i øjeblikket, at ca. 800 borgere i alderen 25-30 år vil få næsten halveret deres indtægt. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at det som udgangspunkt alene er unge, der vurderes som uddannelsesparate, som oplever den store nedgang i ydelse. De svageste kontanthjælpsmodtagere vil kunne modtage et aktivitetstillæg, som – hvis de deltager i aktiviteter – bevarer deres samlede ydelse på det nuværende niveau.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

         


            Anette Laigaard

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.