Mødedato: 30.08.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Midtvejsstatus på Transitprogrammet

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2016 at afsætte 2,7 mio. kr. pr. år fra 2016-2019 til et Transitprogram for udsatte migranter i København. Socialudvalget orienteres om midtvejsstatus på Transitprogrammet og skal godkende den nuværende fordeling af midler mellem de syv frivillige organisationer i Transitprogrammet.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. At Socialudvalget tager midtvejsstatus på Transitprogrammet (bilag 1) til efterretning

  2. At Socialudvalget godkender, at den nuværende fordeling af midler til organisationerne i Transitprogrammet fortsættes til og med 2019.    

Problemstilling

Transitprogrammet er en fælles indsats, hvor frivillige organisationer samarbejder med Socialforvaltningens Hjemløseenhed om støtte, stabilisering og hjælp til hjemrejse for udsatte migranter i København.

Socialudvalget besluttede den 7. oktober 2015, at tilskuddet til de frivillige sociale organisationer bevilges for en 4-årig periode med mindre, at resultatet af forvaltningens midtvejsstatus på Transitprogrammet tilsiger noget andet.

Løsning

Resultaterne af Socialforvaltningens midtvejsstatus på Transitprogrammet giver ikke anledning til ændring i fordelingen af midler til organisationerne, hvorfor Socialforvaltningen indstiller, at fordelingen af midlerne fortsættes uden ændringer til og med 2019. 

Socialudvalget besluttede den 7. oktober 2015 at bevillige 700.000 kr. årligt til Socialforvaltningens Hjemløseenhed og fordele de resterende 2 mio. kr. mellem syv frivillige organisationer. Fordelingen af midler til de frivillige organisationer blev besluttet af Socialudvalget den 16. december 2015 og er som følger:

  • Den Sorte Gryde: 80.000 kr. årligt

  • Internationalt Kristent Center: 90.000 kr. årligt

  • Blå Kors, Morgencaféen Grace:190.000 kr. årligt

  • Kirkens Korshær: 300.000 kr. årligt

  • Projekt Udenfor: 320.000 kr. årligt

  • WeShelter, Projekt Blisko: 380.000 kr. årligt

  • Frelsens Hær: 640.000 kr. årligt

Socialforvaltningen har bedt hver organisation i Transitprogrammet, inklusive Hjemløseenheden, om at besvare en række spørgsmål om deres arbejde i Transitprogrammet inden for temaerne indsatser, resultater, målgruppe, beskæftigelse, evaluering og anbefalinger. Alle organisationer har besvaret spørgsmålene, som Socialforvaltningen har samlet i en midtvejsstatus, der er vedlagt i bilag 1.

Resultater og effekt af Transitprogrammet

De frivillige organisationer og Hjemløseenheden udfører en lang række forskellige indsatser til udsatte migranter i København i regi af Transitprogrammet, herunder:

Opsøgende gadeplansindsats: Hjemløseenheden, Projekt Udenfor og Kirkens Korshær har opsøgende medarbejdere, der arbejder på gadeplan i København. Deres vigtigste funktioner er at udføre relations- og motivationsarbejde, hvorigennem der skabes kontakt til migranter, som typisk ikke selv opsøger sociale tilbud.

Rådgivning og vejledning: Rådgivning er en essentiel del af Transitprogrammet, idet det kan hjælpe borgere til afklaring og til at træffe velinformerede valg. Alle organisationerne og Hjemløseenheden udfører forskellige typer af rådgivning, herunder rådgivning og vejledning om hjemrejse, beskæftigelse, lovgivning og sociale tilbud.

Omsorg og stabilisering: Basal omsorg og stabilisering er ofte forudsætningen for, at borgerne kan træffe mere langsigtede beslutninger vedrørende deres situation. I Transitprogrammet indgår både et overnatningssted Den Kolde Næse, som er drevet af Frelsens Hær samt to dagshvilesteder; Kompasset, som drives af Kirkens Korshær og Morgencaféen Grace, som drives af Blå Kors. Den Sorte Gryde driver et spisested, hvor målgruppen også kan få hjælp til personlig pleje, tøj og sko.

Hjælp til hjemrejse: Når en borger er stabiliseret og har modtaget basal omsorg, vil vedkommende i nogle tilfælde ønske at vende hjem. I Transitprogrammet udfører alle organisationerne og Hjemløseenheden indsatser, der skal understøtte den gode hjemrejse.

185 borgere er blevet hjulpet hjem gennem Transitprogrammet i 2016, hvilket er en stigning siden 2015, hvor 121 borgere blev hjulpet hjem gennem Transitprogrammet.

Tabel 1: Antal hjemrejser i regi af Transitprogrammet 2016

Organisation

Hjemrejser i 2016:

Hjemløseenheden

149

Den Sorte Gryde

16

Projekt Udenfor

20

I alt:

185

Organisationerne spiller forskellige roller i de forskellige dele i forbindelse med hjemrejsen.

Det er typisk Hjemløseenheden, Den Sorte Gryde og Projekt Udenfor, som udfører den direkte hjemrejsehjælp. Hjælpen afhænger af den enkelte borgers behov og kan omfatte finansiering af billetkøb, hjælp til at få rejsedokumenter og pas, hjælp til at skabe kontakt til hjemland, herunder familie, netværk og/eller ambassaden, med henblik på modtagelse, rejseplanlægning samt følgeskab i forbindelse med selve hjemrejsen.

De øvrige organisationer, Blå Kors, Kirkens Korshær, Blisko, Frelsens Hær og Internationalt Kristent Center, spiller også en væsentlig, men typisk mere indirekte, rolle i hjemrejserne, fx ved at tilbyde migranterne motiverende samtaler om hjemrejse, rådgivning, tolkning, undersøgelse af muligheder og tilbud i hjemlandet, kontakt til myndigheder i hjemlandet, overnatning frem til afrejse, støtte til at købe selvfinansierede hjemrejsebilletter samt brobygning til aktører, som har mulighed for at finansiere hjemrejsebilletter.

Transitprogrammets målgruppe

Transitprogrammets målgruppe er hjemløse og udsatte migranter med lovligt ophold, der ikke har registrering i Danmark i form af cpr-nummer eller udlændingenummer, og som derfor har begrænset adgang til hjælp via de offentlige systemer. Der har tidligere været stillet spørgsmål til, hvordan Socialforvaltningen sikrer, at kun migranter med lovligt ophold modtager hjælp gennem Transitprogrammet.   Det har fra Transitprogrammets start været en forudsætning, at indsatsen i Transitprogrammet alene retter sig mod borgere med lovligt ophold her i landet. Aktørerne i Transitprogrammet foretager en vurdering af migranternes opholdsgrundlag baseret på de oplysninger borgeren giver.

Transitprogrammets midtvejsstatus har vist, at de fleste borgere i målgruppen er EU-migranter. Rumænere, polakker og svenskere er de største nationalitetsgrupper i målgruppen.

Mange af migranterne har komplekse problemstillinger og har behov for flere forskelligartede indsatser på samme tid, og Transitprogrammet har skabt et større kendskab til tilbuddene i København blandt dem, og dermed bedre muligheder for at levere en koordineret indsats. Dette viser sig både konkret i gennem stigningen i antallet af hjemrejser, men også kvalitativt i et forbedret samarbejde omkring den enkelte borger. Det forventes at den viden aktørerne løbende får og deler om målgruppen, hinandens tilbud og kompetencer samt den gode hjemrejse vil medvirke til, at Transitprogrammet fortsat vil kunne holde niveauet fra 2016 i forhold til hjemrejser og en koordineret, helhedsorienteret hjælp til udsatte migranter.

Anbefalinger til Transitprogrammet

Som den sidste del af Transitprogrammets midtvejsstatus har Socialforvaltningen bedt aktørerne om at komme med anbefalinger og ideer til justering til det videre arbejde i Transitprogrammet, som transitgruppen bestående af repræsentanter fra alle aktører og Socialforvaltningen kan arbejde videre med.

Anbefalingerne fra gruppen omhandlede blandt andet målgruppeafklaring. Flere vurderer, at der skal laves en særskilt indsats for arbejdsmigranterne. Derudover blev det anbefalet at lave et transitrum, hvor brugerne kan få sundhedsfaglig og socialfaglig hjælp samt billig overnatning hele året rundt.  Desuden ønskede flere organisationer, at Transitprogrammet skal bruge sine erfaringer og viden mere aktivt, fx i en fælles vidensbank eller til at skabe politisk bevågenhed omkring dårlige levevilkår for udsatte migranter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget forelægges en endelig evaluering af Transitprogrammet medio 2020.

 

Nina Eg Hansen

                                            / Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling. 

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning og 2. at-punkt blev godkendt.

Til top