Mødedato: 30.08.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Status for Socialforvaltningens byggeprojekter

Se alle bilag
Socialudvalget gives en status på eksekveringen af alle Socialforvaltningens byggeprojekter.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. At Socialudvalget tager status på byggeprojekter til efterretning

Problemstilling

Socialudvalget fik d. 21. juni 2017 forelagt status på eksekvering af byggeprojekter i Socialforvaltningen med særligt fokus på forsinkede projekter.  Med nærværende status fremlægges en samlet oversigt over alle Socialforvaltningens byggeprojekter, herunder også på de projekter, der forløber uden tidsmæssige forsinkelser.

Løsning

Socialforvaltningen har aktuelt 31 byggeprojekter, hvor der er givet en planlægningsbevilling eller anlægsbevilling. Heraf følger 14 projekter tidsplanen, mens 4 projekter er forsinket 0-6 måneder og 13 projekter er forsinket mere end 6 måneder, jf. tabel 1. Se bilag 1 for en opdateret oversigt over alle projekter.

Tabel 1: Oversigt over eksekvering af byggeprojekter

Til tiden

0-6 måneder forsinket

Mere end 6 måneder forsinket

14

4

13

Opgørelsen anvender samme opbygning som Økonomiforvaltningens anlægsoversigt, hvor projekter kategoriseres efter, om de følger tidsplanen, er forsinket 0-6 måneder eller forsinket mere end 6 måneder. Forsinkelser måles i anlægsoversigten med udgangspunkt i den seneste politisk godkendte tidsplan. Det indebærer, at et projekt, som er forsinket, skifter status til ikke-forsinket, såfremt en ny tidsplan godkendes politisk. Anlægsoversigten blev senest forelagt Borgerrepræsentationen på mødet den 30. marts 2017 (http://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/30032017/edoc-agenda/e3c19e36-b252-45fd-8ece-0271ec62a979/35166aec-c9d3-44c3-b8d3-7622aab8e6af). Heraf fremgår det, at Socialforvaltningen ligger på niveau med kommunens øvrige forvaltninger, hvad angår eksekvering af byggeprojekter.

Økonomi

Der skal ikke tages stilling til økonomi som følge af denne indstilling.

Videre proces

Socialudvalget orienteres fremadrettet om status for eksekvering af byggeprojekter halvårligt. Næste orientering følger ultimo 2017.

 

Nina Eg Hansen     

                                    / Siggi W. Kristoffersen

Beslutning

Kontorchef Siggi Kristoffersen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top