Mødedato: 30.08.2006, kl. 20:15

Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune (Bilag)

Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. august 2006

 

 

9.      Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune (Bilag)

 

SUD 328/2006  J.nr. 328/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen at vedtægterne for Kontaktudvalget godkendes med anførte ændringer, og

 

at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen i forbindelse med vedtægternes forelæggelse for Borgerrepræsentationen anmoder Borgerrepræsentationen om at udpege medlemmer til Kontaktudvalget i overensstemmelse med de reviderede vedtægter:

  • 2 medlemmer fra Socialudvalget
  • 1 medlem fra Kultur- og Fritidsudvalget
  • 1 medlem fra Børne- og Ungeudvalget< /span>
  • 1 medlem fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
  • 1 medlem fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde har til formål at være samarbejdsforum mellem Københavns Kommune og det frivillige sociale arbejde og dets organisationer, initiativer og grupper i København. Kontaktudvalget består af repræsentanter fra det frivillige sociale arbejde, repræsentanter fra Borgerrepræsentationen og fra forskellige fagforvaltninger.

 

Organisationsændringen i Københavns Kommune har givet anledning til at foreslå enkelte ændringer i vedtægterne for Kontaktudvalget herunder tilpasning af navne på fagforvaltninger samt forslag om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen repræsenteres i Kontaktudvalget. Dertil kommer en præcisering af, at det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer og ikke som hidtil anført de enkelte fagudvalg.


 

Til top