Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. august 2006

 

 

2.      Nyt koncept for Servicebutikkerne (Udsat fra mødet 16. august 2006) (Bilag)

 

SUD 327/2006  J.nr. 273/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget godkender det nye reviderede koncept for Servicebutikkerne, der har et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov.

 

at Socialudvalget godkender, at antallet af Servicebutikker fremover tilpasses den nye lokale struktur.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006

Finn Rudaizky (Løsgænger) stillede følgende ændringsforslag:

 

"1) Baggrund

=========

Forvaltningens forslag understreger, at "servicebutikkerne er borgerrettede lokale butikker, der bl.a. har til formål, at være de lokale socialcentres fremskudte forpost ift. at opspore familier, der har brug for hjælp".

I conceptet fra 1998 står der ikke noget om, at man skal opspore familier. Tværtimod. Og familierne henvender sig jo også helt frivilligt og tidligt, fordi, der er mulighed for at få anonym rådgivning, uden at man skal opgive CPR-nummer og uden at der oprettes en sag.

 

Med baggrund i dette foreslår jeg følgende tilføjelser/ændringer:

- tilbyde anonym rådgivning til lokalområdets borgere

- være de lokale centres fremskudte post

- være en positiv faktor i samarbejdet mellem de kommunale- og frivillige kræfter i lokalområdet.

 

Resten af forvaltningens tekst under afsnittet "Baggrund" er tilfredsstillende.

 

2) Ressourcer og rammer.

===================

Ud over den åbne anonyme rådgivning, gennemfører koordinatoren også nogle faste aktiviteter. Koordinatoren er, som jeg forstår det, først og fremmest ansat til at koordinere de forskellige tilbud, men kan også medvirke i den åbne, anonyme rådgivning efter behov. Eller kan medvirke og støtte forskellige netværksgrupper når/hvis der er ønske eller behov hefor.

 

Med baggrund i dette foreslår jeg forvaltningens tekst erstattet med følgende:

 

Servicebutikkerne har gode lokaler, de fleste med direkte adgang fra gaden. Lokalerne er som regel på 100 - 150 kvm og er hyggeligt indrettet med sofaer, køkkenfaciliteter og legehjørner til børnene.

Alle butikker har en fastansat koordinator. Der tildeles en varieret mængde af medarbejder-resourcer fra de enkelte lokalcentre til rådgivning. Sundhedsplejerskerne afholder i de fleste lokalområder, åbent-hus-arrangementer i servicebutikkerne. Andre aktiviteter varetages af frivillige.

Servicebutikkernes budget var i 2004 kr. 573.000 årligt pr. butik.

 

Udover den åbne anonyme rådgivning, findes der andre aktiviteter, f.eks. netværks- og selvhjælpsgrupper. Ligeledes bruger lokale kræfter, butikkerne som ramme for deres arrangementer, som f.eks. anonyme alkoholikere og anonyme narkomaner. Koordinator deltager i rådgivningen eller andre faste aktiviteter efter behov.

 

3) Formål

========

I det oprindelige koncept fra 1998, står der   i n t e t   om,  at servicebutikkerne skal fokusere på familier med særlige behov. Familierne skulle jo netop gerne henvende sig inden der opstår særlige behov - og de måske skal henvises til forvaltningens børnefamilie-team. Forvaltningen bedes skriftligt redegøre for, hvad man nu mener med "familier med særlige behov" i denne relation til servicebutikkerne. Mener forvaltningen mon, at servicebutikkerne skal omdannes til et egentligt behandlingscenter og altså et supplement til forvaltningens børnefamilie-team ? Skulle dette være tilfældet, ændres det oprindelig vedtagne koncept og der bliver tale om et helt andet concept uden den lette adgang som borgerne: børn, familier og voksne har idag. Udover, at den skitserede ændring, alene som den står beskrevet af forvaltningen, formentlig strider mod BR-vedtagelsen fra 1998, er det betænkeligt. Derudover vil det frugtbare og inspirerende samarbejde med lokale netværk af græsrødder ophøre.

 

Med baggrund i ovennævnte bemærkninger foreslår jeg følgende tekst:

 

For at skabe det beslutningsgrundlag ønskes en evaluering af servicebutikkernes hidtidige praksis samt forskelle og ligheder mellem dem, med hensyn til

- anonym rådgivning

- brugergrupper

- aktiviteter

- relationen mellem lokalcentrene og servicebutikkerne

- samarbejde med frivillige organisationer.

 

På den baggrund ønskes en vurdering af servicebutikkernes styrke, svagheder, muligheder og begrænsninger.

 

Den øvrige tekst fra forvaltningen er under afsnittet "formål", ok.

 

4) Informanter

==========

Jeg har følgende ændringsforslag til forvaltningens forslag:

- brugere, såvel enkelte borgere og familier.

- servicebutikkens koordinator.

- lokalforvaltningen

- samarbejdspartnere iøvrigt (frivillige).

 

"Data iøvrigt" er fint, "Organisering" er fint, "afrapportering" er fint, "tidsplan" og "økonomi" ligeledes ok."

 

 

Peter Schlüter (C) og Finn Rudaizky (Løsgænger) stillede følgende ændringsforslag:

 

"Navneforslag: Uændret

 

Det er OK med ekstra fokus på småbørnesfamilier – men butikkerne skal fortsat sætte hele familien i fokus. Servicebutikkerne skal fortsat være en alternativ tilgang til "systemet", et tilbud om hjælp for alle familier og individer i København med særlige behov og problemer, altså ikke kun for småbørnsfamilier, som Socialforvaltningen lægger op til.

 

Servicebu tikkerne skal også kunne rumme f.eks. forældrerådgivning for større børn, individuel børne- og ungerådgivning samt familierådgivning til f.eks. misbrugs- eller kriminalitetsramte familier. Der skal også være plads og tilbud til de enlige københavnere i det nye koncept. Butikkerne har bevist deres værd og styrke og mere til, og det er nærmere tid til at se fremad og styrke butikkernes grundlag, frem for at indskrænke konceptet.

 

Derfor – i fremtiden fokus på følgende områder til styrkelse af konceptet for servicebutikkerne:

1.      Lokal forankring og profilering i forhold til de mest væsentlige problematikker.

2.      Lokal synlighed, lokal opsøgende og tidlig forebyggende indsats.

3.      Tværfaglig networking og viden/kompetencedeling mellem Servicebutikkerne.

4.      Lokal networking og samarbejde med SSP, relevante skoler, klubber, institutioner, organisationer, f.eks. AA, NA, antidepressionsgrupper, folkeoplysning, foreningsliv, etc.

5.      Frivillige etniske, og samarbejdspartnere med tosproget og etnisk ekspertise.

6.      Fortsat mulighed for jordmoder konsultationer for de familier, som har svært ved at indpasse sig og holde kontakt med det etablerede system.

7.      Et Fællesråd, samt lokale Bestyrelser, interne og eksterne kontaktudvalg bestående af butikkens koordinator, samt butikkens frivillige, medarbejdere og brugere.

8.      Et fælles resultat/evalueringsprogram og rapporteringssystem.

9.      Fælles hjemmeside med kontakt- og oplysningssider om hver lokalafdeling.

10.  Samlet og individuel evaluering, samt afrapportering jfr. Det nye koncept efter ét år med henblik på udvikling og styrkelse af konceptet."

 

 

Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:

·        Mulighederne for bredere målgruppe som beskrevet i resumeet indgår i konceptet og tilpasses de nye lokalområders behov

·        At navnet ændres efter indstilling i udvalget

·        At der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra brugere, servicebutikken, socialcentret og det relevante fagkontor, som har til opgave at komme med en årlig evaluering og forslag til forbedringer. Dette forelægges udvalget.

·        At tilpasningerne og servicebutikkerne til de nye bydele forelægges Socialudvalget til godkendelse.

 

Finn Rudaizky (Løsgænger) trak sit ændringsforslag.

 

Udvalget stemte om ændringsforslaget fra Finn Rudaizky (Løsgænger) og Peter Schlüter (C), som faldt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Mikkel Warming, Ø		X
Rikke Lauritzen, Ø		X
Frank Hedegaard, F			X
Thor Grønlykke, A		X
Lars Rasmussen, A		X
Morten Westergaard, A		X
Margrethe Wivel, B		X
Leslie Arentoft, V		X
Peter Schlüter, C	X
Wallait Khan, Løsgænger		X
Finn Rudaizky, Løsgænger	X
RESULTAT	2	8	1

 

 

Herefter stemte udvalget om ændringsforslaget fra Socialdemokraterne, som blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Mikkel Warming, Ø	X
Rikke Lauritzen, Ø	X
Frank Hedegaard, F	X
Thor Grønlykke, A	X
Lars Rasmussen, A			X
Morten Westergaard, A	X
Margrethe Wivel, B	X
Leslie Arentoft, V	X
Peter Schlüter, C		X
Wallait Khan, Løsgænger	X
Finn Rudaizky, Løsgænger	X
RESULTAT	9	1	1

 

Indstillingen med ændringsforslaget fra Socialdemokraterne blev herefter godkendt.

 

Peter Schlüter (C) ønskede at benytte sin standsningsret og indbringe sagen for Borgerrepræsentationen.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2006

Kontorchef Steinar Eggen Kristensen deltog under punktet

Sagen blev udsat til næste Socialudvalgsmøde, idet Socialudvalget tiltrådte Finn Rudaizky (Løsgænger) ønske om, at Socialforvaltningen udarbejder et notat, som belyser om, Socialudvalget kan ændre den tidligere beslutning uden sagen skal i Borgerrepræsentationen.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Punktet blev udsat fra mødets start.

 

 

RESUME

Servicebutikkerne blev oprettet i forlængelse af budgetforliget for 1999, hvor det blev vedtaget, "at der i alle byens lokal­områder skulle etableres Servicebutikker, som bl.a. skulle varetage anonym rådgivning mv. til familier" (FAU 94/98), (Det første koncept for Servicebutikkerne vedlagt som bilag 1).

Med udgangspunkt i en ekstern evaluering foretaget af Cowi A/S af Servicebutikkerne udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til 15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med særlige behov (bilag 2).

 

De indkommende høringssvar blev indarbejdet i det nye koncept, som var på FAU mødet 7. september til godkendelse (bilag 3). Her besluttede FAU at sende det nye koncept i en udvidet høringsrunde, hvor Integrationsudvalget, Integrationsrådet, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde og relevante kontorer og institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle høres. Høringsperioden løb fra den 15. september til den 17. oktober.

 

På baggrund af høringssvarene fra den udvidede høringsrunde (bilag 4) har Socialforvaltningen justeret på ordlyden i konceptet således, at der ikke skulle være tvivl om, at sundhedsplejerskernes aktiviteter, med deres forbyggende indfaldsvinkel, kan have hjemme i Servicebutikkerne. Servicebutikkerne vil ligeledes give plads til frivillige, der arbejder med målgruppen, der falder inden for Socialforvaltningens samlede fokusområder (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). Derudover er der lagt vægt på, at der fortsat vil være åben anonym rådgivning, således at der ikke i denne forbindelse kræves visitation til Servicebutikken. I forhold til det familieorienterede arbejde, som tænkes udført i Servicebutikkerne, er det blevet tilføjet, at det også retter sig mod unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Det forslaget til et nyt koncept for Servicebutikkerne, som Socialforvaltningens således lægger frem til godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i COWIs evaluering af Servicebutikkerne (bilag 5), tilrettet i forhold til høringssvarene i første høringsrunde og justeret til i forhold til høringssvarene i den udvidede høringsrunde.

 

Ligeledes har Socialforvaltningen i forhold til den eksisterende praksisviden om de forskellige Servicebutikkers virke haft mulighed for at lade sig inspirere af Indre Østerbros Servicebutik, som et godt fungerende eksempel på, hvordan et fokus på børnefamilier med særlige behov kan kombineres med den mere åbne og anonyme rådgivning og sundhedsplejerskernes virke.

 

Desuden skal Servicebutikkernes antal fremover tilpasses den nye lokale struktur.

 

Nedenfor beskrives således det nye færdigreviderede koncept.

 

Det nye koncept for Servicebutikkerne, hvor forvaltningen har valgt at fokusere på børnefamilier med særlige behov.

 

KONCEPTET

Servicebutikkerne skal primært rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Formålet med at give tilbud og yde støtte til børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i disse familier, så de, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (jf. SEL § 32).

 

Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø (jf. SEL § 32, stk. 2). I en sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for denne tidlige indsats.

 

De lokale Servicebutikker skal således være socialcentrenes forpost i forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige omgivelser skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På den måde vil Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være medvirkende til at skabe bro mellem borger og system. Sundhedsplejerskernes aktiviteter ville kunne placeres i Servicebutikkerne. Sundhedsplejerskerne har som faggruppe et bredt kendskab til flertallet af børnefamilierne i Københavns kommune, hvorfor deres aktiviteter omkring børnefamilier i Servicebutikken vil give mulighed for tidligt at rette et særligt fokus på de børnefamilier, som behøver særlig støtte.

 

Som socialcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne tilbyde åben anonym rådgivning til alle børn og familier. Servicebutikkerne åbne tilbud om rådgivning skal kombineres med muligheden for hjælp til de børnefamilier, der måtte have særlige behov. På den måde kommer Servicebutikken til at spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og beslutningstagere.

 

Servicebutikken vil i forhold til relevante frivillige sociale organisationer skabe rum for sociale aktiviteter, der retter sig mod Socialforvaltningens samlede målgruppe, hvor det særlige fokus vil rette sig mod børn, familier og børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne vil således med sine lokalefaciliteter kunne huse en lang række aktiviteter i bred forstand, der tilgodeser Socialforvaltningens målgrupper (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). De frivillige aktiviteter vil i samspil med Servicebutikkernes position som socialcentrenes forpost kunne skabe en vigtig dynamisk faktor for især den forebyggende indsats.

 

Servicebutikkerne skal spille en væsentlig rolle i forhold til, at barnet og den unges problemer netop skal løses i samarbejde med familien, og som sådan skal de nye Servicebutikker kunne danne en god ramme om en sådan familieorienteret indsats. Servicebutikken skal således være en ressource for borgerne, der kan spille sammen med de lokale børnefamilieteams borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med børn og forældre, netværksmøder, familierådslagning og familiebehandling. En af de nye familieorienterede og familiebehandlende arbejdsformer, der kunne tænkes ind i Servicebutikkernes rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum", der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene.

 

Servicebutikken tænkes ligeledes at skulle være et godt kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle unge og deres forældre, i den forbindelse også unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent rum for forskellige sociale – frivillige - som forvaltningsmæssige tiltag og kulturelle aktiviteter, der primært retter sig imod sårbare familier, men også andre dele af forvaltningens virksomhed.

 

Det vil være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel projekter. Når nogle af socialcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i Servicebutikken, vil den generelle forøgelse af personaleressourcerne, betyde at den enkelte Servicebutik bliver mindre sårbar i forhold til personaleforhold, set i forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger af kun én koordinator.

 

I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem socialcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt andet går under betegnelsen § 37a grupper.

Med et fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med særlige behov, vil det være hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn til enten: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".

 

Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov, befolkningssammensætning og befolkningskarakteristikas, kommer til at danne rammen om en lang række familieorienterede arbejdsformer og aktiviteter, hvor der vil være mulighed for at iværksætte en lang række støttende foranstaltninger.