Mødedato: 30.08.2006, kl. 20:15

Socialforvaltningens klagestatistik 1. halvår 2006 (Bilag)

Socialforvaltningens klagestatistik 1. halvår 2006 (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. august 2006

 

 

18.      Socialforvaltningens klagestatistik 1. halvår 2006 (Bilag)

 

SUD 338/2006  J.nr. 338/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

At Socialudvalget tager klagestatistik for 1. halvår 2006 til efterretning

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006

Kontorchef Karen Elmegaard deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Socialforvaltningen har for indeværende år ændret registreringsformen for henvendelser/klager til Borgmester og Direktør, således at henvendelser/ klager opgøres på følgende måde: Klager - Underretninger – Henvendelser til anden myndighed – Andet.  Ændringen og begrundelsen herfor er nærmere beskrevet i Bilag 1 – Notat om ændret klagestatistik.

 

Socialforvaltningen har i 1. halvår 2006 registreret 281 henvendelser fra borgere til borgmesteren. Et mindre antal af disse er henvendelser til forvaltningens direktør. 

De 281 henvendelser fordeler sig således:

  • 146  Klager
  •  10  Underretninger
  •  49  Henvendelser der er videresendt til anden myndighed
  •  75  Andet

De 146 klager omhandler 194 forhold. De påklagede forhold fordeler sig således:

  • 64 vedrører  - God Forvaltningsskik
  • 55 vedrører  - Afgørelsen
  • 47 vedrører  - Sagsbehandlingstiden
  • 20 vedrører  - Serviceniveauet
  • 8 vedrører - Forvaltningslov, Offentlighedslov, Persondatalov.m.m.

 

Socialforvaltningen vil primært i sin statistik til udvalget fokusere på de forhold, som forvaltningen over tid har mulighed for at ændre adfærd på, nemlig at retssikkerhedsregler i Forvaltningslov, Offentlighedslov og Persondataloven overholdes, at vedtagne sagsbehandlingsfrister overholdes, at God forvaltningsskik efterleves.

 

 


 

Til top