Mødedato: 30.08.2006, kl. 20:15

Opstilling til formandskabet for Eurocities Social Affairs Forum (Bilag)

Opstilling til formandskabet for Eurocities Social Affairs Forum (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. august 2006

 

 

16.      Opstilling til formandskabet for Eurocities Social Affairs Forum (Bilag)

 

SUD 336/2006  J.nr. 336/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget drøfter, at København repræsenteret ved Socialborgmester Mikkel Warming indstilles til ny formand for Eurocities Social Affairs Forum.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006

Kontorchef Flemming Nielsen deltog under punktet.

Indstillingen blev drøftet.

 

 

RESUME

 

Eurocities Social Affairs Forum skal på generalforsamlingen i november 2006 have ny formand. Malmø repræsenteret ved viceborgmester Kent Andersson afslutter sit formandskab efter 4 år som formand med udgangen af 2006.

 

Socialborgmester Mikkel Warming har indvilget i at stille op til valg til formand for Social Affairs Forum.

 

Formandskabet vil i praksis varetages af Socialforvaltningen i samarbejde med sekretariatet for Social Affairs Forum i Eurocities kontor i Bruxelles.

 

De samlede rejseaktiviteter forbundet med formandskabet anslås til 75.000 kr. pr. år på baggrund af de oplysninger om rejseaktiviteter som Malmø Stad har oplyst.

 

Under henvisning til politik for aktivt ejerskab, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005, indstiller Socialforvaltningen, at Socialudvalget inden forelæggelsen for Borgerrepræsentationen drøfter Mikkel Warmings kandidatur til formandskabet for Social Affairs Forum.

 

Efter udvalget behandling af sagen vil denne blive forelagt Borgerrepræsentationen. Den endelige indstilling af Mikkel Warming som kandidat til formandskabet for Social Affairs Forum skal behandles af Borgerrepræsentationen på møde 5. oktober 2006.  


 

Til top