Prognose for det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere (Bilag)
Prognose for det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere (Bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 30. august 2006
11. Prognose for det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere (Bilag)
SUD 333/2006 J.nr. 333/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager prognose for det
fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for
stofmisbrugere til efterretning.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006
Kontorchef
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Prognosen er en
ajourføring af den tidligere prognose: "Skøn over det fremtidige
kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere", således
at prognosen dækker årene 2006-2010. Prognosen indebærer at skønnet for udviklingen
i antallet af stofmisbrugere antages at fortsætte som indikeret i den tidligere
prognose, dog ser stigningstakten i antallet af stofmisbrugere i behandling ud
til at mindskes en smule. I denne prognose skønnes antallet af brugere i
behandling at nå op på ca. 3.300 i 2010, hvor det i den tidligere prognose
forventedes allerede i 2009.