Korrektion af budgetteret daghøjskoleaktivitet 2006 og omflytning af midler til Idrætsskolen for udviklingshæmmede (Udsat fra mødet 16. august 2006)
Korrektion af budgetteret daghøjskoleaktivitet 2006 og omflytning af midler til Idrætsskolen for udviklingshæmmede (Udsat fra mødet 16. august 2006)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. august 2006
6. Korrektion af budgetteret daghøjskoleaktivitet 2006 og omflytning af midler til Idrætsskolen for udviklingshæmmede (Udsat fra mødet 16. august 2006)
SUD 325/2006 J.nr. 288/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget godkender, at finansieringen af
808.000 kr. til dels Idrætsskolen for udviklingshæmmede og dels renteudgiften
til daghøjskolelånet tilvejebringes gennem en aktivitetsnedsættelse på daghøjskolerne
i 2. halvår af 2006.
at Socialudvalget godkender, at budgettet vedr.
Idrætsskolen for Udviklingshæmmede (560.000 kr.) omplaceres fra
bevillingsområde voksne med særlige behov, til bevillingsområde handicappede.
RESUME
Socialforvaltningen har i forbindelse
med strukturændringen i Københavns Kommune overtaget budgetansvaret for
daghøjskoleområdet. Budgettet på daghøjskoleområdet skal dække udgiften til
taxameterfinansieringen af de 9 daghøjskoler Københavns Kommune har driftsoverenskomst
med. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udmøntede dette budget gennem vedtagelsen
af en taxametermodel gældende for 2006.
Der er imidlertid to forhold,
som der ikke er taget højde for i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
budgetudmøntning. For det første skal en bevilling til Idrætsskolen for
udviklingshæmmede også finansieres via daghøjskolebudgettet. For det andet er
renteudgiften til det 6 årige lån, der blev optaget til dækning af merforbruget
på daghøjskoleområdet i 2003, ikke indregnet i udmøntningen af budgettet. Disse
to forhold udgør således en ikke-finansieret ekstraudgift på 808.000 kr. i
2006.
Det foreslås, at disse midler
tilvejebringes gennem en aktivitetsnedsættelse på daghøjskolerne i 2. halvår af
2006.
Det foreslås desuden, at
budgettet vedr. Idrætsskolen samles pål bevillingsområde Handicappede.
SAGSBESKRIVELSE
Ny udmøntning af daghøjskolebudgettet
Socialforvaltningen har i
forbindelse med strukturændringen i Københavns Kommunen overtaget
budgetansvaret for daghøjskoleområdet. Budgettet på daghøjskoleområdet
(funktion 03.77.1) skal dække udgiften til taxameterfinansieringen af de 9
daghøjskoler Københavns Kommune har driftsoverenskomst med. Budgettet på til
daghøjskolerne er udmøntet gennem Uddannelses- og Ungdomsudvalgets vedtagelse
af taxametermodel gældende for 2006 (UUU J.nr. 262667).
Der er i denne udmelding sket
en udmelding af hele budgettet på daghøjskoleområdet (funktion 03.77.1) til
taxametermodellen og således ikke tager højde for 2 forhold, hvor finansieringen
også skal finde sted via budgettet til daghøjskolefunktionen. Tidligere
beslutninger i Borgerrepræsentationen samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
binder en del af budgettet til daghøjskoleområdet. Der er derfor disponeret
over flere midler end budgettet giver mulighed for. Såfremt der ikke reguleres
i taxametermodellen eller findes anden finansiering, vil der forventeligt komme
et merforbrug på 808.000 kr. i 2006 og frem.
Det første forhold omhandler
finansiering af Idrætsskolen for Udviklingshæmmede. Der er ved beslutning i
2002 (UUU J.nr. U166/02) indgået aftale om, at København Kommunens
driftsoverenskomst med Idrætsskolen for udviklingshæmmede blev forlænget.
Skolen blev ved daværende beslutning bevilliget en tredelt finansiering:
1. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2.742.950 kr.
2. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 560.000 kr. (der
ikke pris og lønfremskrives)
3. Kultur- og Fritidsforvaltningen 585.000 kr.
Den andel Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen har afholdt skal afholdes over daghøjskolebudgettet (funktion
3.77.1).
Det andet forhold omhandler
finansieringen af renteudgiften til et lån optaget ift. daghøjskolerne. Det
blev ved beslutning i borgerrepræsentationen d. 22. september 2005 bevilliget
et lån på 9,1 mill. kr. til den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning,
til dækning af merforbruget på daghøjskoleområdet i 2003 (BR 502/05). Lånet
skal afdrages over 6 år startende fra 2006. Der er ved udmøntning af
daghøjskolebudgettet (UUU J.nr. 262667), kun taget højde for at afdrag på 1,517
mill. kr. Økonomiforvaltningen har oplyst at lånet skal tilbagebetales med
renter, og det årlige afdrag med renter lyder på 1,765 mill. kr., en difference
på 248.000 kr.
Samlet betyder ovenstående 2
forhold, at den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning har udmeldt 0,8
mill. mere en der er budgetteret på daghøjskoleområdet (funktion 03.77.1).
Socialforvaltningen er bundet
af bevillingen vedrørende daghøjskolelånet. Socialforvaltningen er ligeledes i
2006 bundet af driftsoverenskomsten med Idrætsskolen for Udviklingshæmmede,
idet der i overenskomsten indgår en opsigelsesfrist på 12 måneder. Det er
således kun muligt at forhindre et merforbrug gennem en nedjustering af
aktiviteten på daghøjskoleområdet eller ved finansiering via andre midler.
Der er den vedtagne taxametermodel
for 2006, budgetteret med en aktivitet på 303 årselever. Såfremt de 0,8 mill.
kr. skal dækkes af en mindre aktivitet, vil det betyde at aktiviteten på årsbasis
vil skulle nedjusteres med 14,2 årselever til 288,8 årselever. Da skolernes
kurser i for 1. halvår er i gang, vil reduceringen først kunne foretages for 2.
halvår af 2006, for at få en helårsvirkning vil, aktivitetsnedsættelse i andet
halvår derfor skulle være dobbelt så stor. Daghøjskolerne vil således opleve
det som en reduktion på 9,4% ift. 1. halvår. Fordelingen af aktivitetsnedsættelsen
vil ske ved medinddragelse af daghøjskolerne.
På den baggrund forslås det,
at finansieringen af de 0,8 mill.kr. til dels Idrætsskolen for udviklingshæmmede
og dels renteudgiften til daghøjskolelånet tilvejebringes gennem en aktivitetsnedsættelse
på daghøjskolerne i 2. halvår af 2006.
Flytning af midler vedrørende
Idrætsskolen for udviklingshæmmede
Idrætsskolen for
udviklingshæmmede er jf. ovenfor tidligere blevet finansieret af 3 forvaltninger;
hhv. Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
samt Kultur- og Fritidsforvaltningen.
På baggrund af
strukturændringen er den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltnings finansieringsdel
overført til Socialforvaltningen på bevillingsområde, voksne med særlige behov,
hvor daghøjskolebudgettet er placeret. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
finansieringsdel er videreført på bevillingsområde,handicappede, i
Socialforvaltningen. Der er således nu en todelt finansiering af Idrætsskolen
for udviklingshæmmede i Socialforvaltningen. Idrætsskolen for udviklingshæmmede
er ikke en af de 9 daghøjskoler som Københavns Kommune har driftsoverenskomst
med som daghøjskole. Derudover er skolen målgruppe af brugere entydigt
relateret til bevillingsområde handicappede.
På den baggrund forslås det,
at budgettet på 560.000 kr. vedr. Idrætsskolen for Udviklingshæmmede omflyttes
fra bevillingsområde,voksne med særlige behov, til bevillingsområde
handicappede.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
De økonomiske konsekvenser
som beskrevet under sagsfremstillingen er opsummeret i tabel 1.
Tabel 1 Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)
|
Før |
Nu |
Ændring |
Taxameterfinansiering daghøjskoler |
21.632 |
20.824 |
-808 |
Afdrag på lån til
Økonomiforvaltningen |
1.517 |
1.765 |
248 |
Finansiering af idrætsskolen,
der omplaceres til handicapområdet |
0 |
560 |
560 |
Ialt |
23.149 |
23.149 |
0 |
Omplaceringen af budgetmidler
vedr. Idrætsskolen skal forelægges Økonomiudvalget, da der er tale om flytning
mellem to bevillingsområder. Da der ikke sker ændring i anvendelsen af
midlerne, vil dette ske som en teknisk bevillingsændring.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe
Munk / Sven Bjerre