Projekt Særforanstaltninger

Socialudvalget skal tage stilling til forvaltningens deltagelse i et udviklingsprojekt, som varetages af Socialstyrelsen. Projektet retter sig mod de borgere, der har massiv problemskabende adfærd, og som er svære at rumme i de etablerede tilbud, da de ofte er til fare for dem selv og/eller andre.  

Socialforvaltningen indstiller,

1. At Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen deltager i Projekt Særforanstaltninger – metoder og effektmålingsværktøjer, på børne- og voksenområdet.

Socialstyrelsen har inviteret Københavns Kommune samt to andre kommuner, til at deltage i et udviklingsprojekt, hvor formålet er at udvikle vores brug af særforanstaltninger og udvikle evidensbaserede metoder og effektmålingsværktøjer. 

Målgruppen er defineret ved, at de har problemskabende adfærd i så voldsom grad, at de ofte er "mandsopdækket" hele døgnet, da de ofte er til fare for sig selv og/eller andre. Den primære målgruppe ligger i aldersgruppen 13-25 år, men findes også i andre aldersgrupper, bare i mindre udtalt grad. Målgruppen er præget af  handicap, psykiske lidelser og sociale vanskeligheder og ofte kombination af flere forskellige vanskeligheder. Formålet med projektet er at nedbringe den tid borgeren har behov for en særforanstaltning, forstået som mandsopdækning hele døgnet, og som regel afskærmet fra andre. Målet er at stile mod så høj livskvalitet som mulig, så tæt på en normaltilværelse som muligt, og samtidig vil en mindre brug af særforanstaltninger, betyde en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Socialstyrelsen har indgået aftale med Professionshøjskolen (UCC) og Familie og Evidens Center Danmark (FEC) i forhold til løsning af projektets faglige arbejde. Projektet gennemføres i perioden maj 2012 til december 2014.

Socialforvaltningen ønsker at deltage i Projekt Særforanstaltninger, da det kan være med til at udvikle forvaltningens faglige tilgang til særforanstaltninger og mindske den tid, som en borger har brug for en intensiv indgriben i deres liv. En særforanstaltning er karakteriseret ved, at borgeren mandsopdækkes døgnet rundt, og ofte placeres isoleret fra andre enten i perioder eller delvist.

Selv for en kommune af Københavns størrelse er antallet af særforanstaltninger lavt og sagerne kan variere meget. Derfor ser forvaltningen et potentiale i at blive koblet til et tværkommunalt projekt med ekstern konsulentstøtte, hvor der er mulighed for at få et overordnet perspektiv på sagsforløbene. Socialforvaltningen vurderer, at der samlet set er tale om ca. 15-20 sager om året, hvor en borger modtager en særforanstaltning begrundet i problemskabende adfærd, fordelt på børne-, voksen- og handicapområdet. Dog er der langt flere sager, der ligger på grænsen til at kunne defineres som en særforanstaltninger.

Særforanstaltninger bliver ofte iværksat som værn eller afskærmning af borgeren. Der mangler på landsplan fokus på og viden om, hvordan vi kan være mere ambitiøse med vores indsatser, så vi opnår mere end at ”skærme og overvåge” borgeren. Derfor sætter Socialstyrelsen dette udviklingsprojekt igang, så der skal i stedet være fokus på, hvordan vi kan arbejde systematisk og vidensbaseret på at forbedre borgerens livskvalitet og forkorte tiden i en særforanstaltning. Socialstyrelsen forventer, at projektet kan bidrage til en opkvalificering af brugen af særforanstaltninger i hele landet.

Særforanstaltninger blev tidligere betegnet som enkeltmandsprojekter, og er kendetegnet ved at være særligt dyre foranstaltninger. På voksenområdet viser Socialstyrelsens landsdækkende kortlægning af området i 2010, at de fleste sager koster 3-3,5 mio. kr. årligt. pr. sag. Nogen helt op til 6 mio. årligt pr. sag. På børneområdet koster de fleste sager 1,8 – 3 mio. kr. årligt pr. sag. Nogen helt op til 8,4 mio. kr. årligt pr. sag. Selvom antallet af sager er lavt, så er udgifterne betydelige. Derfor er det også vigtigt, at forvaltningen opnår viden om, hvordan  ressourcerne på området anvendes bedst muligt.  

Projekt Særforanstaltninger indebærer, at forvaltningen deltager i et omfattende udviklingsarbejde omkring hele sagsforløbet fra myndighedsniveau til den konkrete indsats på leverandørniveau og den løbende opfølgning. Det vil i praksis være de medarbejdere, der aktuelt arbejder med særforanstaltningerne, der skal afprøve og udvikle metoder og effektmålingsværktøjer, og som skal bidrage med deres praksis til projektet.

Det er et udviklingsprojekt og heri ligger, at form og indhold ikke er fast defineret på forhånd, men skabes i tæt dialog med kommunerne, hvor kommunerne stiller deres praksis til rådighed og forpligter sig på at sætte tid og ressourcer af til at kvalificere praksis, og hvor UCC og FEC bistår med viden og støtte i processen. UCC og FEC vil indsætte et ”implementeringsteam” hos de personalegrupper, der skal involveres i projektet, og her vil de arbejde med at kvalificere praksis. Parallelt med dette skal kommunernes praksis, ift. konkrete særforanstaltninger, danne grundlag for metodeudvikling og effektmålingsværktøjer.

Projektet indebærer en bred involvering af relevante medarbejdere og ledere, som blandt andet skal deltage i forskellige arbejdsgrupper og følgegrupper. Deltagerne vil således være medarbejderne tæt på borgeren, ledelse på alle niveauer og andre nøglepersoner i de centre og institutioner, som rummer målgruppen. Forvaltningen har afholdt et informationsmøde, hvor de centrale kontorer og relevante centre kunne hører nærmere om projektet, og her var der positive tilkendegivelser overfor deltagelse i projektet.

Forvaltningen har i forvejen fokus på særforanstaltninger, og er allerede i gang med at udvikle og forbedre tilbuddene til målgruppen, fx. omlægningen af Skodsbrog til svært psykisk syge unge (SUD 29. februar 2012), og sammenlægningen af ti enkelmandsprojekter/særforanstaltninger i en ny enhed på voksenområdet (SUD 7. december 2011). Projektet ligger således i tråd med forvaltningens egne udviklingstiltag og det forventes, at disse tiltag kan drage nytte af den viden og erfaring, som projektet genererer. Desuden er projektet i overensstemmelse med forvaltningen fokus på evidensbaserede indsatser og effektmåling.
 

Socialstyrelsen har lagt op til, at projektdeltagerne bliver kompenseret for udgifter i forbindelse med deltagelse i projektet: Løn, transport, forplejning, vikardækning, fx hvis institutionspersonale skal deltage i møder o.l.. Samlet set forventer forvaltningen at modtage ca. 1,5 mio. kr. til dækning af udgifter for hele projektperioden. Derudover er også en pulje til kompetenceudvikling for medarbejdere, og en pulje til ændringer af de fysiske rammer ved behov i forbindelse med metodeafprøvning.

Forvaltningen forventer at modtage op til 1,5 mio. kr. fra Socialstyrelsen i hele projektperioden. Det nøjagtige beløb og fordelingen mellem årene 2012-2014 kendes endnu ikke, men forvaltningen vil håndtere det i en sag om bevillingsmæssige ændringer, når beløbene ligger fast.

Såfremt Socialudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen gå i gang med en videre konkretisering af projektorganisering, som forventes at være på plads i løbet af juni 2012.

Anette Laigaard

                                                                  /Ane K. Christensen

Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens start.