Budgetnotater til budgetforhandlingerne 2013
Frem mod budgetforhandlingerne om budget 2013 i Borgerrepræsentationen, drøfter Socialudvalget relevante budgetønsker, der kan indgå i forhandlingerne. Socialudvalget orienteres om opdateringer af tidligere fremsendte budgetnotater, og skal godkende nyt budgetnotat om supplerende budgetmodel på området for borgere med handicap.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
-
At Socialudvalget tager opdateret status på budgetønsker og bevillingsbortfald til efterretning med henblik på budgetforhandlingerne, jf. bilag 1 og 2
-
At Socialudvalget godkender, at budgetnotat om supplerende budgetmodel på området for borgere med handicap indgår i budgetforhandlingerne, jf. bilag 3
Problemstilling
Frem mod budgetforhandlingerne drøfter Socialudvalget relevante budgetnotater. Forvaltningen opdaterer løbende katalog med ønsker i henhold til tilkendegivelser og bestillinger. Notat om bevillingsudløb er ligeledes opdateret.
Udover at modtage status på opdatering af budgetnotaterne, skal Socialudvalget godkende, at budgetnotat om supplerende budgetmodel, borgere med handicap, indgår i budgetforhandlingerne. Notatet er en bestilling fra budgetaftalen for 2012, og skal indgå i Økonomiudvalgets juniindstilling om budget 2013.
Løsning
Ønskeforslag
Ved 2. behandlingen af budgetforslag 2013 d. 25. april godkendte Socialudvalget, at det samlede ønskekatalog indgik i budgetforhandlingerne. Siden budgetvedtagelsen er kataloget blev opdateret i henhold til nye bestillinger. Ændringerne fremgår af forsiden til bilag 1. Økonomiforvaltningen har udmeldt en række overordnede temaer for budgetdrøftelserne, som det pt. arbejdes på nærmere konkretisering af. De relevante temaer for Socialudvalgets budgetønsker fremgår af oversigten, og der vil blive arbejdet videre i forhold til at gruppering indenfor disse temaer frem mod budgetforhandlingerne.
Bevillingsbortfald
Notatet er opdateret i henhold til beslutning fra 2. behandlingen af budgetforslag, samt som følge af, at Satspuljepartierne givet mulighed for forlængelse ind i 2013 vedrørende projekter under hjemløsestrategien. Socialforvaltningen drøfter pt. den konkrete model med ministeriet, og vil orientere Socialudvalget formelt herom i august 2012. Ændringer til notatet fremgår af forsiden til bilag 2.
Budgetnotat om supplerende budgetmodel
I budgetaftalen for 2012 indgik et forslag til en supplerende budgetmodel på handicapområdet udarbejdet i samarbejde mellem Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Budgetmodellen skal bidrage til at kvalificere budgetbehovet på baggrund af udviklingen i borgernes gennemsnitlige støtte- og plejebehov. Formålet med modellen er at sikre, at serviceniveauet kan fastholdes trods ændringer i borgernes støtte- og plejebehov og dermed omkostningsniveauet. Af budgetaftalen for 2012 fremgår det, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen i samarbejde viderefører arbejdet med at kvalificere budgetmodellen frem mod budget 2013.
Det vedhæftede bilag 3, Budgetnotatet om supplerende budgetmodel på området for borgere med handicap er udarbejdet i samarbejde mellem Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Dialogen mellem de to forvaltninger om kvalificering af modellens data og metode er fortsat igang. Notatet tilpasses derfor muligvis, når Økonomiforvaltningens endelige bemærkninger foreligger.
Af notatet fremgår, at det beregnede budgetbehov i 2013 udgør 200 t. kr.
Princippet bag modellen gør, at budgetbehovet kan være både positivt og negativt alt efter, hvordan udviklingen i plejebehovet har været. Socialforvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at modellens budgetbehov indgår i budgetforhandlingerne uanset størrelse, da det er vigtigt for at få belyst forudsætningerne for, at serviceniveauet kan opretholdes. Udviklingen i plejebehovet vil som oftest være begrænset fra ét år til det næste grundet den relativt begrænsede til- og afgang, men set over en årrække vurderes det, at modellen kan være med til at sikre, at budgettildelingen tilpasses til borgernes plejebehov.
Økonomi
Videre proces
Hvis 2. at-punkt godkendes, fremsendes budgetnotat om supplerende budgetmodel til Økonomiforvaltningen med henblik på Økonomiudvalgets juniindstilling, og herefter budgetforhandlingerne.
Anette Laigaard
/ Anders Kirchoff
Beslutning
Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt