Mødedato: 30.05.2007, kl. 16:00

Fælles Borgerservice i Valby - lokalisering og økonomi

Fælles Borgerservice i Valby - lokalisering og økonomi

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. maj 2007

 

 

6.      Fælles Borgerservice i Valby - lokalisering og økonomi

 

SUD 204/2007  J.nr. 204/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiudvalget har sendt en indstilling i høring i de stående udvalg vedr.  etableringen af det nye borgerservicecenter i Valby. Socialforvaltningen har udarbejdet vedlagte høringssvar.

 

Beslutn ing

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  At Socialudvalget fremsender vedlagte høringssvar (bilag 1) vedr. Fælles Borgerservice i Valby – lokalisering og økonomi til Økonomiudvalget.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2007

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Jens Nielsen, Ikram Sarwar, Thor Grønlykke, Lars Rasmussen (alle A) ønskede følgende protokolleret:
"Socialdemokraterne tager forbehold overfor økonomien i høringssvaret og beder forvaltningen konstruktivt undersøge mulighederne for rationaliseringer".

 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har indstillet overfor Økonomiudvalget, at det nye Borgerservicecenter i Valby skal samlokaliseret med Socialcenter Valby, Pensions- og Omsorgskontoret Valby samt Ældrekontoret. Indstillingen lægger op til, at driften af borgerservicecentret skal finansieres af effektiviseringer som følge af samlokaliseringen. Indstillingen medfører, at følgende midler overføres fra Socialcenter Valby til driften af Borgerservice:

·        0,4 mill. kr., som følge af at en medarbejder flyttes fra centret til Borgerservice

·        0,6 mill. kr., som følge af at der opnås en bedre huslejeaftale

·        0,8 mill. kr. som følge af forventede besparelser vedr. et administrativt fællesskab mellem enhederne.

 

Løsning

Der afgives vedlagte høringssvar til Økonomiudvalget jf bilag 1. Bilag 2-6 indeholder de dokumenter, som forvaltningen har fået i høring fra Økonomiudvalget.

Høringssvaret hovedkonklusion er, at Socialudvalget er positive over for samlokaliseringen inkl. de foreslåede overførsler af midler fra Socialcentret til Borgerservice – dog med undtagelse af den forventede besparelse vedr. det administrative fællesskab. Den er urealistisk og kan ikke undgå at medføre besparelser på den borgerrettede sagsbehandling i Socialcentret.

 

Økonomi

Såfremt indstillingen vedtages af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, skal Socialcenter Valby afgive 1,8 mill. kr. varigt til finansieringen af driften af Borgerservice Valby.

 

Videre proces

Indstillingen behandles igen i Økonomiudvalget d. 19/6 2007 og Borgerrepræsentationen d. 30/8 2007.

 

Bilag

Bilag 1:        Socialudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget

Bilag 2:        Notat af 21. maj 2007 om besparelsen på 0,8 mill. kr. som følge af det administrative fællesskab

Bilag 3:        Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget

Bilag 4:        Budgetanalyse af Fælles borgerservice i Valby

Bilag 5:        Notat om indgåelse af lejekontrakt på Toftegårds Plads til brug for Borgerservice

Bilag 6:        Den videre proces

Bilag 7:        Økonomiforvaltningens svar på de administrativ e høringssvar

Bilag 8:        Socialforvaltningens administrative høringssvar (afgivet inden sagen kom på Økonomiudvalget).

 

 

         Anette Laigaard                              /                     Sven Bjerre


 

Til top