Mødedato: 30.05.2007, kl. 16:00

Høringssvar om udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør

Høringssvar om udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. maj 2007

 

 

5.      Høringssvar om udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør

 

SUD 201/2007  J.nr. 201/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialudvalget skal afgive høringssvar om udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør (jf. BIU 31/2007).

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget godkender høringssvar til "Udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør" til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2007

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tilsluttede på mødet 1. marts 2007, at der arbejdes videre med at forberede udbud af Tolkeformidlingen, så vidt muligt pr. 1. januar 2008.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i samme forbindelse, at der foretages høring af Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget vedrørende udbuddet, herunder de budgetmæssige implikationer. I forbindelse med fremsendelse af høring anmodes om at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen modtager udvalgenes høringssvar senest 1. juni 2007.

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet høringssvar, jf. bilag 1. De vigtigste pointer i høringssvaret er gengivet nedenfor i punktform.

·        Socialudvalget er af den opfattelse, at det er særligt vigtigt, at tolkeopgaver løses på en juridisk forsvarlig måde.

·        Udvalget vurderer, på baggrund af konkret forespørgsel i forvaltningens børnefamilieteam, at tolke fra Tolkeformidlingen er klar over tolkens rolle og position i forhold til tolkeopgaven.

·        Det er Socialudvalgets vurdering at der samlet set har været god tilfredshed med anvendelsen af Tolkeformidlingens ydelser, herunder at der bliver fulgt op på den kritik der måtte være i forhold til de leverede ydelser.

·        Det er Socialudvalgets vurdering, at såfremt der sker et udbud, bør der stilles ganske specifikke krav i forhold til formidlingsopgaven og sikring af, at formidlingen evner, at tilvejebringe kompetente tolke i forhold til Socialforvaltningens behov.

·        Det er Socialudvalgets vurdering, at der er usikkerhed om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forventning om at der kan hjemtages en besparelse ved udbuddet. Usikkerheden skyldes, at der i forbindelse med udbuddet vil skulle stilles høje kvalitetskrav til eksterne aktører, f.eks. til tolkenes uddannelsesmæssige baggrund og det er vurderingen at dette vil kunne påvirke honoraret pr. tolketime.

·        Socialudvalget mener, at hovedargumentet for udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør, bør være betinget af, at det vil være den bedste måde at fremtidssikre formidlingsopgaven. Dette bør omfatte overvejelser om både pris og kvalitet.

 

Økonomi

Er beskrevet i sagen.

 

Videre proces

Godkender Socialudvalget høringssvar til "Udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør" modtager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialudvalgets høringssvar senest 1. juni 2007.

 

Bilag

Bilag 1 Høringssvar om udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør

Bilag 2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedr. udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør

 

         Anette Laigaard                              /                     Sven Bjerre


 

Til top