Mødedato: 30.05.2007, kl. 16:00

Orientering om henvendelser - klager til Socialborgmesteren i 1. kvartal 2007

Orientering om henvendelser - klager til Socialborgmesteren i 1. kvartal 2007

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. maj 2007

 

 

10.      Orientering om henvendelser - klager til Socialborgmesteren i 1. kvartal 2007

 

SUD 200/2007  J.nr. 200/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialudvalget besluttede i foråret 2006 proceduren for orientering af udvalget om klagesager. Udvalget får kvartalsvis forelagt klagestatistik. Derudover indgår klagesagsområdet i årsberetningen om Kvalitets- og Tilsynskontorets virksomhed.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget tager orienteringen om klagestatistik for 1. kvartal 2007 til efterretning.

2.  at Socialudvalgets tager vedlagte notat om klagesager for 1. kvartal 2007 ( bilag 1) til efterretning.

3.  at Socialudvalget godkender, at den kvartalsvise klagestatistik fremover fremlægges alene under punktet "Sager til efterretning"

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2007

Faglig direktør Carsten Stæhr Nielsen deltog under punktet

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Socialudvalget skal tage stilling til, om klagestatistik for 1. kvartal 2007, herunder tendenser og udvikling kan tages til efterretning.

Antallet af henvendelser er på samme niveau som forrige kvartal, men andel af klager udgør en lidt større andel. Det skyldes bl.a., at der er registreret 12 klager vedrørende bosteder i forlængelse af pressesag i begyndelsen af året. Der har ikke tidligere været Bosteds-klager i det omfang.

 

Løsning

Borgerhenvendelser til borgmesteren er ikke kun klager. Henvendelserne registreres i 4 kategorier: Klager – Underretninger - Henvendelser, der videresendes til anden forvaltning – og i Andet.

Socialforvaltningen fokuserer i sin gennemgang i vedlagte notat ( bilag 1) primært på klagerne og på de påklagede forhold i klagerne. Årsagerne til klagerne giver  forvaltningen et godt indblik i, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer, hvor der er behov  for  adfærdsændring. Målet er at sagsbehandlingsregler, sagsbehandlingsfrister, God forvaltningsskik, kommunens værdigrundlag og socialforvaltningens målsætninger efterleves.

 

1. kvartal 2007 sammenholdt med kvartaler i 2006:

 

Hele året

2006

SOF

uden

videresendte

Hele året

2006

SOF

1. halvår

2006

 

3. kvartal

2006

4. kvartal

2006

1. kvartal

2007

Borgmester-

henvendelser

443

580

310

145

125

127

Borgmester-klager

290

290

146

77

67

84

 

Grafisk ser udviklingen således ud:

Henvendelserne i 1. kvartal 2007 ligger antalsmæssigt på samme niveau som 4. kvartal 2006. De 3 første kvartaler af 2006 var noget højere, bl.a. fordi kommunen fik ny struktur. Det afledte i starten af 2006 flere henvendelser og at flere borgere henvendte sig til forkert forvaltning. Der antages på årsbasis at være ca. 500 borgerhenvendelser til borgmesteren og at godt halvdelen af dem er klager. Klagernes antal i 1. kvartal er steget i forhold til kvartalerne i 2006. Det skyldes bl.a., at der har været en del klager over bosteder i forlængelse af en mediesag i begyndelsen af året.

 

De 127 henvendelser i 1. kvartal 2007 fordeler sig således:

84 Klager

6 Underretninger

22 Videresendte til anden forvaltning

16 Andet

( 1 henvendelse i 1. kvartal 2007 er registreret både under Klage og under Andet

 

De 84 klager vedrører 106 klagepunkter – påklagede forhold:

32 Serviceniveau

29 Afgørelsen

26 Manglende efterlevelse af God Forvaltningsskik

11 Manglende efterlevelse af sagsbehandlingsregler i Forvaltningsloven,   
Offentlighedsloven, persondataloven, retssikkerhedsloven m.v.

8 Sagsbehandlingstiden

 

De 84 klagers fordeling på de socialfaglige mål-og rammeområder er således:

33 MR Handicap – ( hjælp til handicappede voksne og børn – visitation til bosteder - døgninstitutioner)                                                          

25 MR Voksne – ( førtidspension, psykisk syge, enkeltydelser m.v.)

14 MR Børn – ( anbringelser af børn og unge – støtte- og aflastningsforanstaltninger)

13 MR Misbrug, Bolig – ( Social-boliganvisning – Stofmisbrugere - Hjemløse)

 

Økonomi

Ingen

 

Videre proces

Klagestatistik bliver forelagt udvalget 1–2 måneder efter et kvartals udløb. Tendenser og fejl, der opfanges i klagesagerne benytter forvaltningen til at iværksætte kvalitetsforbedringer her og nu og på længere sigt. Kvalitetsinitiativer indgår i Kvalitets- og Tilsynskontorets årsberetning for 2006, der præsenteres for udvalget i foråret 2007.

 

Bilag

1. Notat om borgmesterhenvendelser-klager modtaget i 1. kvartal 2007

 

 

         Anette Laigaard

                                                         /Carsten Stæhr Nielsen


 

Til top