Finansiering af konsulenthjælp til gennemførelse af effektivitetsanalyse på hjemmeplejeområdet
Finansiering af konsulenthjælp til gennemførelse af effektivitetsanalyse på hjemmeplejeområdet
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. maj 2007
3. Finansiering af konsulenthjælp til gennemførelse af effektivitetsanalyse på hjemmeplejeområdet
SUD 208/2007 J.nr. 208/2007
Som et led i hjemmeplejens
genopretningsprojekt er der indgået aftale med konsulentfirma om gennemførelse
af en effektivitetsanalyse i hjemmeplejen. Socialudvalget skal træffe
beslutning om finansieringen af konsulentprojektet.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender, at udgifterne på 1,2 mill. kr. til konsulenthjælp på hjemmeplejeområdet finansieres via ledige midler fra psykiatriaftalen i 2007. Socialudvalgets beslutning i
mødet den 30. maj 2007 Notat af 30. maj 2007 Overblik over forløbet vedr. effektivitetsanalysen i hjemmeplejen blev omdelt. Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse af sagen skal via Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Jens Nielsen, Ikram
Sarwar, Thor Grønlykke, Lars Rasmussen (alle A) ønskede følgende
protokolleret: Resten af udvalget tilsluttede sig protokolbemærkningen |
Problemstilling
Socialforvaltningen oplever en række økonomiske, styringsmæssige og organisatoriske problemstillinger på hjemmeplejeområdet, der har resulteret i et merforbrug primært på handicapområdets hjemmepleje (SUD 269/2006). Merforbruget skyldes dels, at hjemmeplejens kommunale leverandører ikke har en effektiv tilrettelæggelse af hjemmehjælpen, hvilket resulterer i høje timepriser. Endvidere konkluderede Revisionsdirektoratet i en undersøgelse af hjemmeplejens prisfastsættelse, at Socialforvaltningen med det eksisterende omsorgssystem ikke efterlever lovgivningens regelgrundlag om opgørelse af de leverede timer til prisfastsættelsen (jf. SUD 22/2007).
Løsning
Som et led i hjemmeplejens
genopretningsprojekt har Socialforvaltningen iværksat en effektivitetsanalyse i
hjemmeplejen. Socialforvaltningen har indgået kontrakt med eksterne konsulenter
med henblik på at foretage dele af effektiviseringsanalysen. De eksterne
konsulenter skal således analysere ressource- og tidsanvendelsen i
hjemmeplejen. Analysen blev iværksat i april 2007 som en stikprøveundersøgelse
af tidsanvendelsen i hjemmeplejen. Stikprøveundersøgelsen er gennemført efter
Socialministeriets koncept for en BrugerTidsProcent-analyse
(BTP-analyse).
Analysen har dels til formål at efterleve
Revisionsdirektoratets anbefalinger vedr. opgørelse af de leverede timer til
timeprisfastsættelsen for 2007. Analysen er derfor foretaget i samarbejde med
eksterne konsulenter for at sikre, at undersøgelsen gennemføres i
overensstemmelse med revisionens anbefalinger, jf. SUD 22/2007.
Revisionsdirektoratet har givet udtryk for, at løsningen er tilfredsstillende.
Endvidere skal konsulentbistanden bidrage
til en analyse af effektiviseringspotentialet på hjemmeplejeområdet. Analysen
vil give konkrete anbefalinger til effektiviseringstiltag mhp. at indhente
merforbruget på handicapområdet. Herunder vil analysen pege på, hvordan et nyt
omsorgssystem kan understøtte en effektiv ressourcestyring og hermed bidrage
til effektivisering af hjemmeplejeområdet.
Økonomi
Effektivitetsanalysen forventes at bidrage til en reducering af merforbruget på hjemmeplejeområdet. Der trækkes 1,2 mill.kr. fra Psykiatriaftalen i 2007 til finansiering af konsulentbistanden. Alternativ finansiering af konsulenthjælpen er gennem en finansiering på hjemmeplejebudget, hvilket i første omgang vil resultere i et større merforbrug på hjemmeplejeområdet. På sigt forventes det, at konsulentbistanden vil bidrage til besparelser på området, der vil reducere merforbruget.
Videre proces
Socialudvalget vil den 20. juni 2007 blive forelagt de foreløbige resultater af effektivitetsanalysen på hjemmeplejeområdet.
Bilag
1. Aftale med KL om konsulentbistand til hjemmeplejens genopretningsprojekt