Mødedato: 30.04.2008, kl. 19:30

Prioritering af anlægsprojekter i 2008 og periodisering af anlægsudgifter 2009-2012

Prioritering af anlægsprojekter i 2008 og periodisering af anlægsudgifter 2009-2012

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde onsdag den 30. april 2008

 

 

17.      Prioritering af anlægsprojekter i 2008 og periodisering af anlægsudgifter 2009-2012

SUD 189/2008  J.nr. 189/2008

 

 

 

Økonomiudvalget skal d. 9. maj beslutte principper for prioritering af anlægsudgifter i 2008 mhp. overholdelse af anlægsudgiftsloftet. Socialudvalgets anlægsprojekter vil indgå i den samlede prioritering. Endvidere skal Socialudvalget som en del af budgetforslag for 2009 godkende en periodisering af anlægsudgifterne 2009-2012.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialudvalget kan overholde anlægsudgiftsloftet i 2008

2.                   at Socialudvalget tager til efterretning, at Økonomiudvalget vil foretage en samlet prioritering af kommunens anlægsprojekter mhp. at overholde anlægsudgiftsloftet, og at det kan få betydning for Socialudvalgets anlægsprojekter i 2008

3.                  at Socialudvalget godkender den foreslåede periodisering af udvalgets forventede anlægsudgifter for 2009 til 2012

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2008

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Anlægsudgiftsloft

Økonomiudvalget har vedtaget et anlægsudgiftsloft for 2008 (ØU 107/2008). Anlægsudgiftsloftet indebærer, at udvalgenes bruttoanlægsudgifter i regnskab 2008 ikke må overstige niveauet i vedtaget budget 2008. På baggrund heraf har Økonomiforvaltningen anmodet forvaltningerne om at foretage en mere præcis periodisering af anlægsudgifter i vedtaget budget 2008 og i overførsler fra 2007 til 2008.

Anlægsudgiftsloftet er vedtaget, fordi finanslovsaftalen for 2008 indebærer sanktioner overfor kommunerne, såfremt de vedtagne budgetter for 2008 overskrides på bruttoanlægsudgifterne.

 

Periodisering af anlægsudgifter 2009-2012 til B2009

I forbindelse med indkaldelse af udvalgenes budgetbidrag til budget 2009 har Økonomiforvaltningen anmodet udvalgene om at foretage en mere præcis periodisering af anlægsudgifterne 2009-2012.

 

Løsning

Anlægsudgiftsloft

Socialforvaltningen har periodiseret forventede anlægsudgifter i henholdsvis vedtaget budget 2008, allerede godkendte overførsler fra 2007 til 2008 og forventede overførsler fra 2007 til 2008 (den ordinære overførselssag). Forventede anlægsudgifter omfatter dels midler der allerede er på anlægsrammen dels forventede omplaceringer mellem anlæg og drift.

 

Samlet forventer Socialforvaltningen anlægsudgifter på i alt 117,6 mio. kr. i 2008, jf. tabel 1. Af disse er 34 mio. kr. imidlertid anlægsudgifter i forbindelse med almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning hertil. Disse anlægsudgifter er i finanslovsaftalen undtaget fra anlægsudgiftsloftet. Socialforvaltningen forventer derfor anlægsudgifter omfattet af anlægsudgiftsloftet på 83,6 mio. kr. Dette skøn er dog under den forudsætning, at der vil være et mindreforbrug på 2-3 mill. kr. på midlerne til nedbringelse af ventelisterne på børnehandicapområdet givet i budget 2008. Dette skønnes realistisk, idet projektet endnu ikke er igangsat, som følge af at den egnede matrikel eller lejemål endnu ikke er fundet. Dette mindreforbrug forventes overflyttet til budget 2009.

 

Socialudvalgets anlægsudgiftsloft er bestemt af vedtaget budget 2008. Vedtaget budget udgør 83,618 mill. kr. Socialforvaltningen forventer således at udvalgets anlægsudgiftsloft overholdes.

 

Tabel 1: Anlægsudgifter fordelt på bevillingsområder

 

Bevillingsområde

Vedtaget budget 2008 (t.kr.)

Forventede anlægsudgifter i 2008 (t.kr)

Forventede anlægsudgifter i 2008 (t.kr) eksklusiv udgifter vedr. ældreboliger, der ikke er omfattet af anlægsudgiftsloftet

Overskridelse af anlægsudgiftsloftet (t.kr.)

Børnefamilier med særlige behov

-          Ombygning af Fensmarkgade til kriminelle unge

-          Montering af Frederikshøj

-          Ombygning af behandlingshjem Kokkedal

0

19.400

19.400

19.400

Voksne med særlige behov

-          Moderniseringsplan I

-          Tryghedsplan I

-          Tryghedsplan II

-          Modernisering af Sundbygård

-          Værested på Østerbro

45.388

40.803

18.117

-27.271

Stofafhængige

-          Sundhedsrummet

0

5.000

5.000

5.000

Handicappede

-          Tryghedsplan I

-          Tryghedsplan II

-          Nærumgård

-          Nedbringelse af ventelister på børnehandicapområdet

38.230

52.420

41.101

2.871

I alt

83.618

117.623

83.618

0

 

Det er planlagt, jf. ØU 107/2008, at Økonomiudvalget d. 9. maj derudover vil træffe beslutning for principper for prioritering af anlægsudgifter mhp. overholdelse af anlægsudgiftsloftet for kommunen som helhed. Socialudvalgets anlægsprojekter vil indgå i denne samlede prioritering.

 

Til Socialudvalgets orientering er vedlagt en oversigt over de planlagte anlægsprojekter i 2008 på udvalgets område (bilag 2).

 

Socialforvaltningen gør opmærksom på, at udgiftskønnet afhænger af, at de 34 mio. kr. planlagte anlægsudgifter i forbindelse med almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning hertil ikke er omfattet af anlægsudgiftsloftet. I modsat fald vil der være tale om en overskridelse af anlægsudgiftsloftet. Forvaltningen har mundtligt fået bekræftet fra Velfærdsministeriet, at det er korrekt, at udgifterne ikke er omfattet af anlægsudgiftsloftet. Forvaltningen vil rette henvendelse til Velfærdsministeriet for skriftligt at få bekræftet, at udgifterne ikke er omfattet af anlægsudgiftsloftet.

 

Endvidere har Socialforvaltningen i periodiseringen af anlægsudgifterne lagt til grund, at de overførsler af midler til anlægsprojekter, som Socialudvalget har fremsat i forbindelse med regnskabsafslutningen, imødekommes, samt at de planlagte overførsler af midler mellem drift og anlæg ligeledes imødekommes.

 

Periodisering af anlægsudgifter 2009-2012 til B2009

Socialforvaltningen har videre periodiseret udvalgets forventede anlægsudgifter for 2009 til 2012 til brug for budgetbidrag 2009. Den foreslåede periodisering ses i tabel 2.

 

Tabel 2: Periodisering af anlægsudgifter i budget 2009 for 2009-2012 (1.000 kr. 09 p/l)

Socialudval-gets anlægsramme 2009

Bevillingsområ-de

Forventede anlægsudgifter i 2009 (t.kr)

Forventede anlægsudgifter i 2010 (t.kr)

Forventede anlægsudgifter i 2011 (t.kr)

Forventede anlægsudgifter i 2012 (t.kr)

I alt 2009-2012

(t.kr.)

Modernisering af boliger til psykisk syge og handicappede

Voksne med særlige behov

     17.081

     17.081

 

 

     34.161

Udgiftspres på børnehandicapområdet

Handicappede

     17.214

 

 

 

     17.214

 

Periodiseringen af budget 2009 er udelukkende en mere præcis budgettering af anlægsudgifterne. Periodiseringen medfører ikke udskydelse af anlægsprojekter.

 

Det forventes at ca. halvdelen af bevillingen på bevillingsområdet voksne med særlige behov skal anvendes på en modernisering af Sundbyvang, hvilket tidligst vil kunne iværksættes i 2010. Det foreslås derfor at beløbet periodiseres med 50 pct. i 2009 og 50 pct. i 2010.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Hvis Økonomiudvalgets prioritering af anlægsprojekter på mødet d. 9. maj får betydning for Socialudvalgets anlægsprojekter, vil Socialudvalget blive forelagt sag med konsekvenser heraf.

 

Bilag

1.      ØU 107/2008, Overholdelse af anlægsudgifterne i vedtaget budget 2008

2.      Oversigt over anlægsprojekter i SOF i 2008

 

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre

 

 

 

 

 

Til top