Mødedato: 30.04.2008, kl. 19:30

Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009

Se alle bilag

Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 30. april 2008

 

 

2.      Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009

SUD 205/2008  J.nr. 166/2008

 

 

 

Socialudvalget skal jf. Indkaldelsescirkulæret til budget 2009 aflevere udvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 senest den 5. maj 2008. Socialudvalget skal i den forbindelse godkende en række forskellige bidrag til budgetforslaget herunder udvalgsafsnittet og ydelseskataloget.

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.   At Socialudvalget godkender udvalgsafsnittet til Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 (bilag 1), herunder

a.       finansiering af de tekniske bidrag på 13,5 mill. kr., der følger af Indkaldelsescirkulæret, og udgøres af henholdsvis økonomiske konsekvenser af DUT 2006-2009, effektiviseringsmanko for KS og reduceret fremskrivning af budget

b.       finansieringen af den nødvendige interne omprioritering af 4 mill. kr. mhp. indførelse af nyt omsorgssystem til hjemmeplejen

c.       finansiering af det forventede merforbrug i hjemmeplejen i 2009 på 8 mio. kr., og indarbejdelse heraf i udvalgsafsnittet (bilag 1), samt at finansieringen af merforbruget indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Såfremt hjemmeplejen tildeles midler i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009, bortfalder de foreslåede finansieringsforslag

d.       forslaget til finansiering af Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet, som i Indkaldelsescirkulæret er angivet til 38,4 mill. kr., og udgøres af bidrag 1, 2 og 3, hvor forslag til finansieringen af bidrag 1 på 12,1 mill. kr. er anvist af Økonomiudvalget, og bidrag 2 & 3 på 26,3 mill. kr. foreslås finansieret ved konkrete besparelser som angivet i tabel 1,

2.   At Socialudvalget godkender ydelseskatalog (bilag 2) og de politiske resultatmål (bilag 3) til Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009, samt bemyndiger So­cialforvaltningen til at indarbejde konsekvenserne af de vedtagne besparelser i ydelseskataloget

3.   At Socialudvalget godkender Socialudvalgets samlede ønskeliste til budgetforslag 2009 (inkl. en eventuel prioritering) (bilag 4)

4.   At Socialudvalget godkender, at vedlagte investeringsforslag godkendes som Socialudvalgets bidrag til Investeringskatalog 2009 (bilag 5), samt at investeringsforslagene tilføjes til ønskelisten i tilfælde af, at de ikke medtages i investeringskataloget

5.   At Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om at godkende, at det stigende økonomiske provenu fra 2008 til 2009 på 5,4 mill.kr. (2009-pl) i spareforslag fra budget 2008 kan indgå i So­cialudvalgets finansiering af prioriteringsrummet til budget 2009. Såfremt Økonomiudvalget godkender dette, vil flg. spareforslag bortfalde: S405 Tilpasning af serviceniveau på insti­tutioner til voksne handicappede (2,4 mio.kr.), S406 Tilpasning af serviceniveau til 6-by niveau på konkrete institutioner for handicappede børn (2,0 mio.kr.), S206 Nedlæggelse af produktionsskole (0,4 mill.kr.), S306 Færre køb af omsorgsophold til alkoholikere (0,3 mill.kr.), S307 Besparelse på støttekontaktpersoner (0,3 mill.kr.)

6.   At Socialudvalget godkender, at såfremt Socialudvalgets IT-investeringsforslag, som indgår i Investeringskatalog 2009, ikke finansieres udenfor Socialudvalget ramme, skal der foretages en uomgængelig intern omprioritering af 7 mill.kr. mhp. at dække uomgængelige udgifter til udskiftning af 5 KMD-systemer, og at dette finansieres ved: S302 Nedlæggelse af værested for hjemløse (1,6 mill. kr), S304 Nedlæggelse af botilbudspladser til hjemløse (1,9 mill. kr), og S201 Differentiering af takster på bocentre for psykisk syge (3,5 mill. kr.) (bilag 6).

7.   At Socialudvalget godkender investeringsoversigten til Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 (bilag 7)

8.   At Socialudvalget godkender takstbilaget til Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 (bilag 8)

Punkterne 1-4 samt 7 og 8 oversendes efter godkendelse af Socialudvalget til Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens videre behandling. Punkt 5 sendes efter godkendelse af Socialudvalget til Økonomiudvalget.

Problemstilling

Socialudvalget skal jf. indkaldelsescirkulæret til budget 2009 aflevere udvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 senest den 5. maj 2008. Socialudvalget skal i den forbindelse godkende en række forskellige bidrag til budgetforslaget:

1.      Socialudvalgets udvalgsafsnit (bilag 1).  I udvalgsafsnittet anvises finansiering af tekniske bidrag på 13,5 mill. kr., der følger af Indkaldelsescirkulæret og udgøres af henholdsvis Økonomiske konsekvenser af DUT 2006-2009 (7,5 mill.kr), finansiering af effektiviseringsmanko for KS (2,5 mill.kr.), samt reduceret fremskrivning af budgettet (3,5 mill.kr).

Endvidere angives finansiering af den nødvendige interne omprioritering til nyt omsorgssystem på i alt 4 mio.kr., samt finansiering af det forventede merforbrug i hjemmeplejen i 2009 på 8 mio. kr. i form af S601 Servicereduktioner i hjemmeplejen. Det foreslås, at finansieringen af merforbruget i hjemmeplejen indgår i budgetforhandlingerne for 2009, og såfremt hjemmeplejen tildeles midler i forbindelse med budgetforhandlingerne, bortfalder spareforslag S601.

Af Indkaldelsescirkulæret fremgår også, at Socialudvalget skal levere forslag til finansiering af bidrag til prioriteringsrummet (bidrag 1, 2 og 3) på 38,4 mill.kr. Socialudvalgets konkrete forslag til finansiering heraf fremgår af tabel 1.

Tabel 1 – Finansiering af prioriteringsrum – bidrag 1, 2 og 3 i alt 38.4 mill. kr.

Omprioriteringer (2009 p/l)

1.000 kr.

Anvist finansieringsforslag – tværgående besparelser (bidrag 1)

12.100

 - heraf effektiviseringsmanko for KS, der allerede er indarbejdet i IC2009

(2.500)

 

Forslag til finansiering af bidrag til prioriteringsrum – omstilling og fornyelse, bidrag 2 og 3

26.300

Foreslås finansieret ved:

 

Øget brug af familiepleje til spæd og småbørn

1.700

Øget brug af netværksplejefamilier

1.900

Salg af 6 pladser på selvejende institutioner

4.300

Eget tilbud til unge i stedet for køb

1.700

Reduktion i samværs- og aktivitetssteder

2.400

Mindreforbrug på narkobehandling – Misbrugspuljen

5.000

Lukning af dagtilbudspladser på handicapområdet

1.000

Samling af 2 Socialcentres administration

1.200

Bedre udnyttelse af trykkeriet kapacitet

700

Nedlæggelse af Salon Oriental

1.000

Serviceniveautilpasninger på institutioner til voksne handicappede*

2.400

Tilpasning af serviceniveauet til 6-byniveau på konkrete institutioner

2.000

Nedlæggelse af produktionsskoler

400

Færre køb af omsorgsophold til alkoholikere hos Blå Kors

300

Nedskæring i antallet af støttekontaktpersoner

300

I alt

38.400

*Forslagene efter ----- (i alt 5,4 mill. kr) bortfalder, såfremt Økonomiudvalget godkender stigende profil på besparelser fra Budget 2008.

2.      Socialudvalgets ydelseskatalog (bilag 2) og politiske resultatmål (bilag 3). Resultatmålene indgår i budgettet, og der følges op herpå i forbindelse med regnskabsprognoser og regnskab 2009.

3.      Socialudvalgets ønskeliste for 2009. Hertil er der udarbejdet en række forskellige ønskeforslag, som Socialudvalget skal tage stilling til og eventuelt prioritere. (bilag 4)

4.      Socialudvalgets bidrag til investeringskatalog 2009 (bilag 5)

Der skal tages stilling til 2 problemstillinger:

5.      Socialudvalget forslag til budget 2008 indeholder 4 spareforslag, hvor det samlede besparelsesprovenu er stigende fra 2008 til 2009: "Opsigelse af kontrakt med LEV", "Etablering af opgangsfællesskaber", "Hjemtagning af pladser der i dag købes" samt "Udbudsrunde på behandling af stofafhængige". Den samlede stigning er på 5,4 mill.kr. (2009-pl) og Socialudvalget er ikke blevet godskrevet denne stigning i beregningen af udvalgets bidrag til prioriteringsrummet i 2009.

6.      Socialudvalgets budgetforslag bygger på en forudsætning om, at IT-investeringsforslaget: I501 "Stor IT-pakke (Udskiftning af Børne- og Ungesystemet (KMD) og 4 sociale systemer (KMD), samt investering i ESDH i borgersager, IT-understøttelse af den socialfaglige del af børneområdet samt IT-systemer til bostederne)", som er udarbejdet til Investeringskataloget 2009, finansieres udenfor Socialudvalgets ramme. Såfremt denne forudsætning ikke holder, skal der tages stilling til finansiering af yderligere 7 mill.kr. i uomgængelige interne omprioriteringer til uomgængelige IT-udgifter i forbindelse med udskiftning af 5 KMD-systemer: Boligstøtte/Boligsikring, Pension, Underholdsbidrag, Børneydelse samt Børne- og Ungesystemet.

7.      Under forudsætning af, at de iværksatte handleplaner for nedsættelse af merforbruget i hjemmeplejen holder, udestår der stadig et merforbrug på 8 mill. kr. i 2009. Socialudvalget skal godkende, at merforbruget finansieres ved servicereduktioner i hjemmeplejen og indarbejdes i udvalgsafsnittet (bilag 1). Socialudvalget skal ligeledes godkende, at finansieringen af merforbruget indgår i budgetforhandlingerne for 2009, og at de foreslåede servicereduktioner bortfalder, såfremt der tildeles midler til hjemmeplejen ved budgetforhandlingerne.

Hertil kommer de mere tekniske bidrag til budgetforslaget:

8.      Socialudvalgets investeringsoversigt (bilag 7) og

9.      Socialudvalgets takstbilag (bilag 8)

 

Løsning

Socialudvalget har drøftet udvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 den 8. februar 2008 samt den 11. april 2008. På baggrund af de forskellige budgetdrøftelser, har Socialforvaltningen udarbejdet forslag til Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2008.

Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2008 består (jf. kravene fra indkaldelsescirkulæret til budget 2008) af et udvalgsafsnit (bilag 1), et ydelseskatalog (bilag 2), politiske resultatmål (bilag 3), en ønskeliste (bilag 4), bidrag til investeringskatalog (bilag 5), en investeringsoversigt (bilag 7), et takstbilag (bilag 8).

Endvidere skal der udarbejdes en budgetredegørelse vedr. integrationsindsatsen, samt en periodisering af anlægsudgifterne 2009-2012. Disse vil blive forelagt Socialudvalget den 30. april 2008. 

Ad 1 a. Det indstilles, at Socialudvalget godkender udvalgsafsnittet (bilag 1), herunder den angivne finansiering af de tekniske bidrag på 13,5 mill. kr., der følger af Indkaldelsescirkulæret, og udgøres af henholdsvis økonomiske konsekvenser af DUT 2006-2009, effektiviseringsmanko for KS og reduceret fremskrivning af budget, samt nødvendig intern omprioritering på 4 mill.kr. til nyt omsorgssystem (IT) i hjemmeplejen og finansiering af forventet merforbrug på hjemmeplejen i 2009 på 8 mill. kr.

Finansieringsmodellen for de tekniske bidrag, som følger af Indkaldelsescirkulæret (13,5 mill.kr.), vil blive implementeret som konkrete besparelser.

b. De nødvendige interne omprioriteringer mhp. at finansiere indførelse af nyt omsorgssystem til hjemmeplejen, jf. udvalgsafsnittet udgør 4 mill.kr. Indførelse af nyt omsorgssystem finansieres ved konkrete besparelser vedr. strukturomlægninger på Handicapcentrene (S404 - 2 mill.kr.), samling af løn og personaleopgaver i Socialcentrene (S513 - 0,5 mill.kr.) samt nedlæggelse af stillinger i Centralforvaltningen (S512 - 1,5 mill.kr.).

c. Det forventede merforbrug i hjemmeplejen i 2009 på 8 mio. kr. finansieres ved konkrete besparelser vedr. Servicereduktioner i hjemmeplejen (S601 – 8 mill. kr.), og disse indarbejdes i udvalgsafsnittet (bilag 1). Servicereduktionerne forudsætter en ændring af kvalitetsstandarderne, der skal godkendes af Borgerrepræsentationen, og en høringsrunde. Det foreslås, at finansieringen af merforbruget indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Såfremt hjemmeplejen tildeles midler i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009, bortfalder de foreslåede servicereduktioner.

d. Socialudvalgets forslag til finansiering af bidrag til prioriteringsrummet, der i Indkaldelsescirkulæret er angivet til 38,4 mill. kr., og udgøres af bidrag 1, 2 og 3, vil for bidrag 1's vedkommende (9,6 mill. kr. svarende til 12,1 mill. kr. fratrukket 2,5 mill. kr. i effektiviseringsmanko for KS, der allerede er indarbejdet i rammen i Indkaldelsescirkulæret og finansieret ved konkrete spareforslag jvf. punkt 1.a) blive implementeret som procentbesparelser med henvisning til de konkrete spareforslag vedtaget i Økonomiudvalget. Finansieringsmodellen for omstilling og fornyelse af den kommunale service (bidrag 2 og 3 til prioriteringsrummet – 26,3 mill.kr.) foreslås finansieret ved konkrete besparelser som angivet i tabel 1. De endelige budgetreduktioner vedr. prioriteringsrummet vedtages først af Borgerrepræsentationen i oktober 2008.

Ad 2 Det indstilles, at Socialudvalget godkender ydelseskatalog (bilag 2) og politiske resultatmål (bilag 3).

Ydelseskataloget beskriver de 10 væsentligste ydelser på Socialudvalgets samlede budget fordelt på enhedspriser og mængder. Ydelserne dækker ca. 75 pct. af serviceudgifterne under Socialudvalget. Finansieringen af den samlede økonomiske udfordringer og omprioriteringer er ikke indarbejdet i ydelseskataloget endnu, hvorfor Socialudvalget skal bemyndige Socialforvaltningen til at tilrette ydelseskataloget jf. udvalgets beslutninger vedr. finansieringsmodellen for 2009.

< p class=MsoNormal style='margin-bottom:6.0pt;text-align:justify;line-height: 14.4pt;mso-line-height-rule:exactly'>De politiske resultatmål blev revideret vidtgående i budget 2008. I budget 2009 foreslås 4 mål taget ud i forhold til 2008 budgettet, 6 mål er reviderede, og der er foreslås indarbejdet 4 nye mål. Ændringerne fremgår af bilag 3.

ad 3. Socialudvalgets ønskeliste til budget 2009 blev kort behandlet på Socialudvalgets budgetseminar den 11. april 2009. På baggrund af drøftelserne skal Socialudvalget endeligt godkende udvalgets ønskeliste til budget 2009, samt eventuelt prioritere ønskelisten (bilag 5).

Ad 4. Socialudvalgets bidrag til investeringskatalog 2009 blev kort behandlet på Socialudvalgets budgetseminar den 11. april 2009. På baggrund af drøftelserne skal Socialudvalget endeligt godkende udvalgets bidrag til investeringskatalog (bilag 5).

Endelig foreslås flg. løsning på de 2 budgetproblemstillinger:

Ad 5 Det indstilles, at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om at godkende, at den stigende profil i spareforslagene: "Opsigelse af kontrakt med LEV", "Etablering af opgangsfællesskaber", "Hjemtagning af pladser, der i dag købes", samt "Udbudsrunde på behandling af stofafhængige" fra budget 2008 kan indgå i Socialudvalgets finansiering af prioriteringrummet til budget 2009. Den samlede stigning er på 5,4 mill.kr. Såfremt Økonomiudvalget godkender dette, vil flg. spareforslag bortfalde: S405 Serviceniveautilpasninger på institutioner til voksne handicappede (2,4 mill.kr.), S406 Tilpasning af serviceniveauet til 6-byniveau på konkrete institutioner for handicappede børn (2,0 mill.kr.), S206 Nedlæggelse af produktionsskole (0,4 mill.kr.), S306 Færre køb af omsorgsophold til alkoholikere (0,3 mill.kr.) samt S307 Besparelse på støttekontaktpersoner (0,3 mill.kr.)

Ad 6 Det indstilles, at Socialudvalget godkender, at såfremt Socialudvalgets IT-investeringsforslag – den store IT-pakke (I501), som indgår i Investeringskatalog 2009, ikke vedtages finansieret udenfor Socialudvalget ramme af Økonomiudvalget, foretages en uomgængelig intern omprioritering af 7 mill.kr. mhp. at dække uomgængelige udgifter til udskiftning af 4 KMD-IT-systemer (Udskiftning af Børne- og ungesystemet, samt 4 sociale systemet). Den uomgængelige udgift finansieres ved S302 Nedlæggelse af værested for hjemløse (1,6 mill. kr), S304 Nedlæggelse af botilbudspladser for hjemløse (1,9 mill. kr), og S201 differentiering af takster på bocentrene (3,5 mill. kr) (bilag 6).

Ad 7 Det indstilles, at Socialudvalget godkender, at det forventede merforbrug i hjemmeplejen i 2009 på 8 mio. kr. finansieres ved S601 Servicereduktioner i hjemmeplejen, og at finansieringen indarbejdes i udvalgsafsnittet (bilag 1), samt at finansieringen af merforbruget indgår i budgetforhandlingerne for 2009. Såfremt hjemmeplejen tildeles midler i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009, bortfalder spareforslag S601.

Hertil kommer de mere tekniske bidrag til budgetforslaget:

Ad 8 Socialudvalget anmodes om at godkende Socialudvalgets investeringsoversigt, som indgår som en del af budgetbidraget (bilag 7)

Ad 9 Socialudvalget anmodes om at godkende Socialudvalgets takstbilag, som indgår som en del af budgetbidraget (bilag 8)

Der vedlægges opdateret oversigtsnotat fra Budgetseminaret om finansiering af økonomiske udfordringer.  

 

Økonomi

Se ovenstående

 

Videre proces

Socialudvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2009 fremsendes til Økonomiforvaltningen efter Socialudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen samler bidragene fra samtlige fagudvalg til Københavns Kommunes budgetforslag 2009. Budgetforslaget forelægges Økonomiudvalget den 10. juni 2008.

 

Bilag

Bilag 1 – Budgetforslag 2009 – udvalgsafsnit

Bilag 2 – Budgetforslag 2009 – ydelseskatalog

Bilag 3 – Budgetforslag 2009 – politiske resultatmål

Bilag 4 – Budgetforslag 2009 – ønskeliste

Bilag 5 – Budgetforslag 2009 – bidrag til investeringskatalog

Bilag 6 – Budgetforslag 2009 – forslag til finansiering af uomgængelig intern omprioritering til udskiftning af 5 KMD-IT-systemer, som ophører drift.

Bilag 7 – Budgetforslag 2009 – investeringsoversigt

Bilag 8 – Budgetforslag 2009 – takstbilag

Bilag 9 – Opdateret oversigtnotat fra Budgetseminar

         Adm. Direktør Anette Laigaard

                                                         / Direktør Sven Bjerre

 


 

Til top