Mødedato: 29.10.2014, kl. 16:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Fordeling af økonomisk hjælp til julearrangementer 2014

Se alle bilag
Socialudvalget skal uddele midler til grupperinger, der udfører frivilligt socialt arbejde til afholdelse af julearrangementer for mennesker med særlige sociale vanskeligheder

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget godkender, at puljen til støtte af julearrangementer 2014 fordeles som angivet i bilag 1

Problemstilling

Socialforvaltningen annoncerer hvert år i københavnske lokalaviser og på kommunens hjemmeside om, at Socialudvalgets vil uddele julehjælp 2014. Formålet med annonceringen er at indkalde ansøgninger om økonomisk hjælp til julearrangementer.

Den økonomiske støtte kan bevilges til grupper, sociale tilbud eller organisationer, der udfører frivilligt socialt arbejde til
afholdelse af julearrangementer for mennesker med sociale vanskeligheder.

Der er 352.117 kr.
til uddeling i 2014.

Løsning

Der er modtaget 54 ansøgninger, hvor af 4 er modtaget efter udløb af ansøgningsfristen. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb er ikke indstillet til støtte.

Socialforvaltningens forslag til fordeling er sket under hensyntaget til, at støtten fordeles så ligeligt som muligt mellem ligeartede aktiviteter. Støtten ydes efter følgende retningslinjer for tildeling af støtte:
  • Støtten ydes alene til gennemførelse af ikke-private julearrangementer, der gennemføres af f.eks. institutioner, frivillige sociale organisationer, bosteder, grupper og foreninger.
  • Støtten ydes til gennemførelse af julearrangementer for mennesker med sociale vanskeligheder.
  • Støtten kan ikke udbetales som kontante beløb til enkeltpersoner.
  • Der kan ikke ydes støtte til aflønning eller anden honorering af frivillige eller en organisations ansatte, der forestår julearrangementernes gennemførelse.
  • Ved støttens fordeling tilstræbes det, at der kan afholdes så stort et antal arrangementer som muligt for at sikre størst mulig bredde i arrangementerne.
  • Ansøger er forpligtet til at aflægge særskilt regnskab for det bevilligede beløbs anvendelse i året efter arrangementets afholdelse.
  • Modtagere af julehjælp 2013, der ikke har afleveret regnskab, vil som udgangspunkt ikke komme i betragtning.
  • Julearrangementer, der finder sted juleaften, prioriteres højest, men at gode arrangementer der finder sted i ugerne op til jul eller de øvrige juledage, også kan komme i betragtning.

Socialforvaltningen indstiller på den baggrund forslag til fordeling af de 352.117 kr., som angivet i det til indstillingen vedlagte bilag.

Økonomi

Se vedlagte bilag 1.

Videre proces

Socialforvaltningen vil orientere ansøgerne om Socialudvalgets beslutning umiddelbart efter udvalgets møde.
Anette Laigaard

                    / Gitte Bylov Larsen

Beslutning

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Henrik Appel Esbensen (A) forlod lokalet, inden udvalgets behandling af dagsordenpunktet, idet han havde erklæret sig inhabil.

Indstillingen blev godkendt.

Til top