Status på kontanthjælpsreformens virkninger, herunder antallet af udsættelser

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, betyder, at unge under 30 år, der visiteres som enten uddannelses- eller jobparate, oplever en nedgang i ydelse set i forhold til satserne før 1. januar 2014. Særligt unge i alderen 25-29 år oplever en nedgang i ydelser set i forhold til de tidligere takster.

Socialudvalget har tidligere udtrykt bekymring for, om gruppen af unge borgere på kontanthjælp ville komme i risiko for udsættelse på grund af reformens ændringer i ydelsernes størrelse, og blev derfor den 7. maj 2014 orienteret om implementeringen af kontanthjælpsreformen og Socialforvaltningens muligheder for at bevilge ydelser til borgere, som fik lavere ydelser. Udvalget bestilte i forbindelse med drøftelsen den 7. maj en opfølgning på reformen med særligt fokus på udsættelser til behandling i efteråret 2014. Denne forelægges nu til udvalgets orientering.

I alt blev ca. 2.700 unge under 30 år pr. 1. februar 2014 visiteret som uddannelsesparate af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Af disse var 938 unge i alderen 25-29 år, som oplevede den største ydelsesnedgang i forbindelse med reformen.  

*Efter de tidligere regler modtog unge under 25 år 6.767 kr. pr. måned det første halve år, hvorefter ydelsen blev beskåret til niveauet for SU.
** I opgørelsen er der ikke taget højde for at der i de tre grupper kan være forsørgere og borgere med en lidelse indenfor skizofreni-spektret. som modtager en forhøjet ydelse. Forsørgeres ydelse afhænger af evt. samlevers/ægtefælles indtægtsform. De modtager mellem 5.857 kr. (samlever/ægtefælle med anden indtægt end SU, kontanthjæp og uddannelseshjæp) og 11.712 kr. /13.575 kr. (enlige forsørgere som modtager hhv. uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Unge med lidelse indenfor skizofreni-spektret modtager 10.689 kr., og 14.203 kr. hvis de er forsørgere.

Unge, der visiteres som aktivitetsparate, kan modtage et aktivitetstillæg, hvis de deltager i de fastlagte aktiviteter. Tillægget betyder, at de unge bevarer en ydelse på niveau med situationen før reformen. For at sikre at de borgere, som var i målgruppen for status som aktivitetsparat også mødte frem til visitationssamtale, lavede Socialforvaltningen en omfattende opsøgende indsats overfor kendte borgere, hvor vigtigheden af fremmødet blev formidlet.

Den indledende visitation i januar 2014 betød følgende fordeling af forvaltningens målgrupper:

Langt størstedelen af de borgere, der var visiteret uddannelsesparate og jobparate pr. 1. februar 2014 havde i Socialforvaltningens alene en sag i modtageenheden. Blandt de uddannelsesparate udgjorde modtageenheden 83 %, og blandt de jobparate udgør modtageenheden 95 %.

Status på reformens konsekvenser

Det er ikke muligt for Socialforvaltningen at opgøre, hvor mange af de unge uddannelses- og jobparate, der siden 1. januar 2014 har haft problemer i relation til at fastholde deres bolig. BIF-SOF enheden, som understøtter samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen, har undersøgt forløbet for de i alt 25 unge i alderen 25-29 år, som oprindelig blev visiteret som uddannelsesparate pr. 1. februar 2014, og som havde en sag i en af Socialcenter Københavns 4 voksenenheder. 14 heraf har haft skift i indtægt:

-          8 er efterfølgende omvisiteret til aktivitetsparat, og oplever derfor ikke indtægtsnedgang i det omfang, de deltager i de fastsatte aktiviteter

-          4 er startet i ordinær uddannelse og dermed overgået til SU

-          1 er under revalidering

-          1 er i arbejde

De resterende 11 er fortsat visiteret som uddannelsesparate. 3 er forsørgere og oplever derfor en mindre indtægtsnedgang end de øvrige, fordi de modtager tillæg som forsørger.

Det kan konstateres, at ingen af de 25 har måttet forlade deres bolig i perioden fra den 1. februar 2014 til slutningen af august 2014 på grund af indtægtsnedgangen, og der foreligger ikke ansøgninger om støtte til husleje. En enkelt er flyttet som følge af en sag om husorden, og har i den forbindelse indgivet ansøgning om indskudslån.

Herudover har enheden lavet en stikprøve på 10 % af de 551 unge uddannelsesparate i alderen 25-29 år, som forvaltningen ikke havde kendskab til ved implementeringen af kontanthjælpsreformen. Ingen af de unge i stikprøven har siden den 1. januar 2014 været varslet udsat af deres bolig, og forvaltningen har fortsat ikke kendskab til dem.

Desuden er meldingen fra de almene boligorganisationer og almene boligorganisationers gældsrådgivninger, at reformens virkninger ikke har kunnet ses i form af flere udsættelser eller flere henvendelser om rådgivning.

Socialforvaltningen har ikke modtaget et større antal ekstra ansøgninger om enkeltydelser til husleje i forbindelse med reformens implementering.

Status på udsættelser i 1. halvår 2014

Socialforvaltningen har den 24. september 2014 modtaget tal for antallet af effektuerede udsættelser i Københavns Kommune i 1. halvår 2014 fra Domstolsstyrelsen. Der var 275 udsættelser i 1. halvår 2014. Såfremt der er et tilsvarende antal udsættelser i 2. halvår, vil antallet på årsplan være 550, og det vil udgøre en svag stigning på 2,2 % i forhold til 2013.

Der er tale om så svagt et udsving, at der vanskeligt kan drages større konklusioner på denne baggrund. Der er mulighed for, at stigningen udlignes i løbet af 2. halvår.

Socialforvaltningen kan aktuelt ikke lave en opgørelse over aldersfordelingen på udsatte i 1. halvår 2014.

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.