B-sag. Ansøgning til pulje om styrket indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne og ungdomspsykiatrien”.

2. at Socialudvalgets indtægts- og udgiftsbudget forhøjes med 8.800.000 kr. i perioden fra september 2018 til december 2021, jf. Økonomiafsnittet.

Problemstilling

Flere og flere børn og unge kæmper med psykisk mistrivsel, og der er behov for at sætte ind med en tidlig indsats til disse børn og unge med henblik på at udrede og behandle dem på den mindst indgribende måde. For mange børn og unge vil det være tæt på deres nærmiljø. Den tidlige og nære indsats skal sikre, at børn og unge samt deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, uddannelse og arbejde. I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der afsat 213,6 mio. kr. til afprøvning af en fremskudt regional funktion, som skal styrke den tidlige indsats til børn og unge med psykisk mistrivsel eller tegn på psykisk lidelse. Formålet med den fremskudte funktion er således at sikre tidlige tværsektorielle indsatser til de børn og unge, der som udgangspunkt ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men har behov for en intensiv indsats i nærmiljøet.

Løsning

Socialforvaltningen har i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og seks andre kommuner (Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje Tåstrup Kommune, Lyngby Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune og Bornholms Kommune) søgt om støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Støtten er søgt til projekt ”Styrket tidlig indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel”. Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve en model for en koordineret fælles funktion, der sikrer en tidlig og nær indsats for børn og unge i betydelig psykisk mistrivsel.

Projektets primære målgruppe er børn og unge i betydelig psykisk mistrivsel eller med tegn på enten spiseforstyrrelse, selvskade, angst, depression eller ADHD. I udgangspunktet er der tale om børn og unge som ikke har behov for behandling i psykiatrien. Projektets sekundære målgruppe er fagprofessionelle fra de involverede kommunale og regionale tilbud, som arbejder med børn og unge inden for den primære målgruppe.

Kernen i projektet er at styrke samarbejdet mellem de kommunale og regionale fagpersoner, der arbejder med indsatser til gavn for børn og unges psykiske trivsel. De praktiserende læger i de involverede kommuner er vigtige lokale samarbejdspartnere.

I projektet oprettes der et tværsektorielt fagligt forum, hvor konkrete sager om børn eller unge med psykisk mistrivsel kan drøftes på kommunal opfordring. Derudover gennemføres der kompetenceudvikling og opkvalificering i forhold til de opgaver, som fagpersonerne i kommunerne og regionen skal varetage i projektet. Hvor der er behov, vil de kommunale fagpersoner blive superviseret af erfarne fagpersoner fra regionen. Dele af kompetenceudviklingen vil fokusere på psykopatologi (klinisk betegnelse for psykisk sygdom eller psykisk forstyrrelse), mens andre dele vil knytte an til de fire indsatsspor, som etableres i projektet. De fire spor svarer til de fire mest almindelige former for psykiske helbredsproblemer blandt børn og unge: 1) spiseforstyrrelser, 2) selvskade, 3) angst og/eller depression og 4) ADHD.

Socialforvaltningens forebyggende tilbud rettet mod spiseforstyrrelser (ROBUS) under Center for Socialpædagogik og Psykiatri er i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen involveret i de to indsatsspor om spiseforstyrrelser og selvskade.

Indsatssporet om spiseforstyrrelser målrettes børn og unge fra 10 til 17 år, som viser tegn på spiseforstyrrelse. I sporet udvikles en intervention, som understøtter, at det kommunale frontpersonale kan lave tidlig opsporing og etablere hurtig hjælp og støtte til børn og unge indenfor målgruppen.

Indsatssporet om selvskade målrettes unge fra 13 til 17 år, som viser tegn på selvskadende adfærd samt deres forældre. I sporet udvikles en intervention, som understøtter, at det kommunale frontpersonale i skolesystemet kan lave tidlig opsporing af de unge i målgruppen. I den sammenhæng vil frontpersonalet blive klædt på til, hvordan de møder selvskadende unge. Som en del af interventionen trænes kommunale terapeuter eller psykologer desuden til at varetage det webbaserede behandlingsprogram ERITA, som de unge i målgruppen og deres forældre vil blive tilbudt.

Socialforvaltningen er opmærksom på, at projektet indebærer en risiko for opgaveglidning fra regionen til kommunerne, hvor kommunerne ender med at løse opgaver, som burde løses i den regionale psykiatri. I projektperioden vil Socialforvaltningen i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen løbende have opmærksomhed på risikoen for opgaveglidning og arbejde på at undgå, at risikoen bliver til en realitet. Bl.a. ved at sikre, at børn og unge som rettelig bør modtage tilbud i regi af den regionale psykiatri, også får det. Derudover vil der blive udviklet et evalueringsdesign, der søger at afdække forekomst og omfang af opgaveglidning. Forvaltningen ser imidlertid også projektet som en relevant mulighed for at kvalificere kommunens forebyggende indsatser på tværs af Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen for målgrupperne i de to indsatsspor, samt for at kvalificere det tværsektorielle samarbejde med regionen.

En eventuel forankring af projektet forud­sætter, at der i projektperioden kan fremvises overbevisende faglige og økonomiske resultater. Såfremt projektets resultater er lovende, og der ikke er tale om opgaveglidning fra regionen til kommunen, vil Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen undersøge mulighederne for at forankre de nye indsatser indenfor de to forvaltningers eksisterende økonomiske rammer. Det samme gør sig gældende hos de øvrige projektsamarbejdspartnere i psykiatrien og kommunerne.

Økonomi

Socialforvaltningen har modtaget på 8.800.000 kr. af puljen over en ca. treårig periode. Midlerne skal primært anvendes på frikøb af projektleder, tovholdere og projektmedarbejdere samt udgifter forbundet med uddannelse, workshops, kurser og lignende. Derudover er der blandt andet også afsat midler til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering og formidling. Socialudvalgets indtægts- og udgiftsbudget vil blive tilpasset med de tilførte midler i den førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer.

Tabel 1: Bevillingsmæssige konsekvenser

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Ansøgningen er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil Socialforvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og de resterende samarbejdspartnere igangsætte projektet.

Nina Eg Hansen                 

                                          / Lise Stidsen Vandahl