Mødedato: 29.08.2007, kl. 20:15

Ansøgning fra Fundamentet om fast driftstilskud

Ansøgning fra Fundamentet om fast driftstilskud

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 29. august 2007

 

 

8.      Ansøgning fra Fundamentet om fast driftstilskud

SUD 310/2007  J.nr. 224/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Værestedet Fundamentet har søgt om fast driftstilskud på 1,1 mill.kr. Socialudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget ikke imødekommer ansøgningen fra Fundamentet.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2007

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Værestedet Fundamentet har sendt en ansøgning til Socialudvalget om fast driftstilskud på 1,1 mill.kr. (bilag 1). Forvaltningen finder at Fundamentet er et godt og relevant supplement til Kommunes sociale indsats over for udsatte grupper, men har ikke mulighed for at finde den nødvendige finansiering. Derfor indstiller forvaltningen at Socialudvalget opfordrer Fundamentet til at sende ansøgningen til § 18 frivilligt socialt arbejde primo september 2007.

 

Løsning

Værestedet Fundamentet har sendt en ansøgning til Socialudvalget om fast driftstilskud på 1,1 mill.kr. Fundamentet har siden 1998 fået tilskud via § 18 midler til frivilligt socialt arbejde. I 2006 modtog Fundamentet 649.000 kr. og i 2007 har Fundamentet samlet modtaget 695.000 kr. i støtte heraf er 170.000 kr. bevilget i forbindelse med ekstrauddelingen af 2.mill. kr. rettet mod integrationsarbejde og 20.000 kr. i forbindelse med ekstrauddeling af overførte midler fra 2006 til 2007. 

 

Beskrivelse af Fundamentet

Værestedet fundamentet blev oprettet 1998. Dets målgruppe er alkohol og stofmisbrugere, hjemløse og kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte mennesker i svære livssituationer. Fundamentet består af et værested og en rådgivning. Værestedstedets formål er:

·        At yde hjælp og forebyggelse for udstødte og marginaliserede grupper

·        At drive et hjemligt inspireret sted, hvor disse mennesker kan komme og få fagligt kvalificerede tilbud, aktiviteter, samtale, omsorg og almindeligt samvær.

 

Rådgivningens formål er:

·        At optimere rådgivningen til udsatte brugere, der henvender sig i Fundamentet, herunder telefonrådgivning.

·        At støtte og motivere brugerne i et fastholdelsesforløb i deres udvikling fra udsat/udstødt til et positivt forløb.

·        At samarbejde med Kommunale instanser for få et så optimalt forløb for brugerne som muligt.

 

På en gennemsnitlig dag er der ca. 35 brugere i værestedet. Værestedet og rådgivningen har åbent kl. 15 – 21 alle ugens dage undtagen onsdag. Der er ansat 1 fuldtids socialrådgiver og en 29 timers pædagog til at dække dette tidsrum sammen med de frivillige. I det første halvår af 2006 var der: 3.557 brugere i alt, fordelt på 303 unikke brugere.

 

Baggrund for ansøgningen

Fundamentet søger midler til at ansætte en medarbejder mere, da de to lønnede ansatte nu er meget hårdt belastet med et så højt antal daglige brugere. For at håndtere det store arbejdspres, måtte Fundamentet i foråret 2007 ændre åbningen til delvist lukket om tirsdagen, hvor kun brugere efter aftale med personalet kan blive hjulpet.

 

Forvaltningens indstilling

Forvaltningen finder, at Fundamentet er et godt og relevant supplement til Københavns Kommunes tilbud til udsatte grupper. For det første fordi, det er det eneste tilbud af sin art på Amager, for det andet, fordi der ikke er andre tilbud, som har åbent på samme tidspunkt som Fundamentet, for det tredje, fordi der bliver udført en socialpædagogisk indsats af høj kvalitet.

 

Økonomi

Socialforvaltningen har ikke mulighed for at anvise finansiering inden for bevillingsområdet stofafhængige.

 

Videre proces

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen vil Fundamentet modtage et afslag på ansøgningen, som også indeholder en opfordring til at søge § 18 midler til frivilligt socialt arbejde.

 

Bilag

1.      Ansøgning fra Fundamenet

2.      Socialudvalgets beslutning i mødet 20. juni 2007

 

 

         Anette Laigaard                              /                     Jens Elmelund


 

Til top