Rapport om fleksible åbningstider på kommunens institutioner
Rapport om fleksible åbningstider på kommunens institutioner
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. august 2007
9. Rapport om fleksible åbningstider på kommunens institutioner
SUD 312/2007 J.nr. 230/2007
Et
udvalg under Økonomiforvaltningen med deltagelse af de 7 forvaltninger har skrevet
en rapport med forslag og visioner for mere fleksible åbningstider på kommunens
institutioner. Det er besluttet, at bidragene skal i høring i de respektive
udvalg.
Beslutning og beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender forvaltningens bidrag, som det fremgår af afsnit 3.5, til rapporten om visioner for mere fleksible åbningstider på kommunes institutioner. |
Problemstilling
I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af indstillingen om 'Plan for åbenhed på Rådhuset' den 16. maj 2006 (ØU 168/2006) blev der vedtaget et medlemsforslag om: At samtlige forvaltninger inden årets udgang for Borgerrepræsentationen fremlægger forslag og visioner til mere fleksible åbningstider på kommunens institutioner. Arbejdsgruppen i Økonomiforvaltningen har besluttet, at de respektive forvaltningers indlæg skal til høring i fagudvalgene inden den fælles rapport forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Løsning
Socialforvaltningen anbefaler, at udvalget tiltræder Socialforvaltningens bidrag til den samlede rapport. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke p.t. er efterspørgsel efter mere fleksible åbningstider i forvaltningen.
Forvaltningen har ved vurderingen heraf særligt lagt vægt på, at åbningstiderne netop er blevet udvidet til aftenåbning på rådgivningscentrene og at man forlængede åbningstiden på socialcentrene i 2001. Samtidig kan akutte sociale sager varetages uden for normal åbningstid af Den Sociale Døgnvagt.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningernes bidrag er samlet i en fælles rapport, der skal forelægges Økonomiudvalget den 7. august 2007 og BR den 30. august 2007.
BILag
Bilag 1.: Forvaltningernes samlede rapport om fleksible åbningstider
Bilag 2.: Socialudvalgets beslutning i mødet 20. juni 2007
Annette Laigaard / Jens Elmelund