Revisionsprotokollat om økonomistyringen af døgninstitutioner
Revisionsprotokollat om økonomistyringen af døgninstitutioner
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. august 2007
4. Revisionsprotokollat om økonomistyringen af døgninstitutioner
SUD 339/2007 J.nr. 339/2007
Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte revisionsbemærkning og anbefaling fra Revisionsdirektoratet.
INDSTILLING
OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til løsninger 2. at Socialudvalget sender denne indstilling og udvalgets beslutning som besvarelse af revisionsprotokollatet til Revisionsdirektoratet |
Problemstilling
Revisionsdirektoratet har gennemført en større undersøgelse af økonomistyringen af døgninstitutioner og har herunder afgivet to revisionsbemærkninger og tre anbefalinger.
Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte revisionsbemærkning og anbefaling fra Revisionsdirektoratet.
Løsning
Revisionsbemærkninger
a.
Revisionsdirektoratet
finder det beklageligt, at der i Socialforvaltningen har været en mangelfuld
styring. Der har været et budgetmæssigt merforbrug på 11,6 mio. kr. på
funktion 5.23.1 i 2006, som hovedsageligt skyldes, at MR Børn havde fejludmeldt
en ekstra rammebevilling til socialcentrene på 27,3 mio. kr.
Socialforvaltningens
bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen beklager, at der har været fejl i rammestyringen på budgetsiden, og der er siden iværksat flere tiltag for at korrigere dette faktum: Etablering af et team internt i kontoret til at udvikle værktøjer og procedurer, der minimerer fejlrisikoen, forvaltningens projekt Aktivitetsbaseret økonomistyring, og Økonomiforvaltningens projekt om et nyt budgetmodul i KØR)
Det er dog ikke fejludmeldingen, som er årsag til merforbruget. Merforbruget skyldes som anført i protokollatets pkt. VII et merforbrug på Socialcentrenes køb af pladser, som fejlagtigt dækkes ind af den omtalte fejlbudgetudmelding i forbindelse med 3. budgetudmelding til socialcentrene og dermed giver en ikke retvisende oktoberprognose.
--------------------
b. Revisionsdirektoratet finder det ligeledes beklageligt, at det periodiserede budget for funktion 5.23.1 i 2006 ikke var retvisende og dermed ikke lever op til principperne i Københavns Kommunes Budget- og regnskabshåndbog afsnit 4.1.1. vedrørende månedsopdeling af det aktuelle budget.
Revisionsdirektoratet henstiller, at Socialforvaltningen afklarer, hvordan der opstilles et retvisende periodiseret budget for funktion 5.23.1, der tager hensyn til fordelingen af ressourcer via den aktivitetsbaserede budgetmodel. Derudover henstilles det, at Socialforvaltningen afklarer, hvordan der i prognoserne og regnskabet gives forklaringer på et givent mer-/mindreforbrug på døgninstitutionsområdet i henhold til den aktivitetsbaserede budgetmodel.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
---------------
Anbefalinger
a. Revisionsdirektoratet anbefaler,
at Borgerrepræsentationens ny Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige
behov bør fremme en differentieret styring af døgninstitutionsområdet gennem de
kontraktlignende aftaler med institutionerne.
Socialforvaltningens
bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen er enig i anbefalingen og vil arbejde videre med de kontraktlignende aftaler – også til gavn for differentieringen af døgninstitutionsområdet.
Socialforvaltningen arbejder løbende med tilpasning af området Døgninstitutioner for Børn og unge for at sikre, at der løbende udbydes de efterspurgte pladser. Aktuelt implementeres rapporten Omstilling af det samlede tilbud på dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet, hvor netop specialisering og målgruppeinddeling implementeres.
------------------
b. Revisionsdirektoratet anbefaler, at kontraktstyringen forbedres,
ved at kontrakten anvendes som et redskab til at forbedre dialogen mellem
forvaltningen og de decentrale institutioner. Dette muliggør, at parterne kan
stabilisere deres gensidige forventninger til ansvar, opgaveløsning, økonomiske
rammer, faglig udvikling etc.
Socialforvaltningens
bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen er enig i Revisionsdirektoratets anbefaling om styrkelse af dialogen mellem forvaltningen og de decentrale institutioner. Forvaltningen har taget initiativ til en række tiltag, som skal sikre videreudvikling af dialogen – nemlig gennem:
· Årligt dialogmøde mellem institutionen og forvaltningen
· Årlig døgninstitutionskonference, hvor også børnefamilieteamschefer indbydes
· Nedsættelse af koordinationsudvalg til tættere sparring med forvaltningen
Forvaltningen har dog samtidig en opgave i og et behov for en samlet overordnet koordinering af hele området – hvor også rådgivnings- og forebyggelsesindsatsen indgår, og hvor socialcentrenes børnefamilieteams spiller en central rolle.
-------------------
c. Revisionsdirektoratet anbefaler, at de økonomiske incitamenter i den aktivitetsbaserede budgetmodel og takstfastsættelsen i den interne budgetfordelingsmodel løbende vurderes i forhold til utilsigtede konsekvenser for differentieringen af området og den fremtidige udvikling af fagligheden. Generelt bør taksterne i den interne budgetfordelingsmodel løbende tages op til genforhandling mellem forvaltningen, socialcentrene og institutionerne, fx hvert tredje år.
Socialforvaltningens
bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen er enig i Revisionsdirektoratets anbefaling om en løbende vurdering af utilsigtede konsekvenser for differentieringen og den faglige udvikling af den aktivi-tetsbaserede budgetfordelingsmodel.
Revisionsdirektoratets anbefaling om genforhandling af taksten eksempelvis hvert 3. år begrænses af forvaltningens rolle med at fordele budgettet. Men forvaltningen er opmærksom på problemstillingen og vil forsøge at opnå en tilsvarende virkning gennem mulighed for tilkøbsydelser, hvor den enkelte institution får mulighed for at aftale særlige behandlingsforløb og prisen herfor med køber – dog inden for et sæt spilleregler, som forvaltningen aktuelt har taget skridt til at udarbejde og som forventes indført senest med virkning fra 1. januar 2008.
I tilknytning hertil bemærkes, at Revisionsdirektoratet i afsnit IX om målopfyldelse og evaluering opstiller en mulig modsætning mellem udvikling af institutionernes faglig-hed og dokumentation af effekter. Forvaltningen mener, at effektmålingsprojektet tværtimod vil stimulere institutionerne til yderligere faglig udvikling. Forvaltningen har da også noteret sig, at Revisionsdirektoratet ikke har fundet grundlag for at give forvaltningen anbefalinger om dette emne.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre
proces
Protokollatet og besvarelsen vil indgå i Revisionsdirektoratets
revisionsberetning, som i udkast behandles af Socialudvalget i oktober 2007, og
indgår i Økonomiudvalgets revisionsbetænkning, som behandles af
Borgerrepræsentationen i december 2007. Revisionsdirektoratet foretager
opfølgning og rapporterer herom i årsrevisionsprotokollatet for 2007. Udvalget
behandler dette i august 2008.
Bilag