Psykiatriaftalen 2007-2010 forsøgsprojekt om isolerede sindslidende i eget hjem
Psykiatriaftalen 2007-2010 forsøgsprojekt om isolerede sindslidende i eget hjem
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. august 2007
21. Psykiatriaftalen 2007-2010 forsøgsprojekt om isolerede sindslidende i eget hjem
SUD 328/2007 J.nr. 328/2007
Socialudvalget
skal tage stilling til, om Københavns Kommune skal deltage i forsøgsprojektet
"Isolerede sindslidende i eget hjem". Projektet udbydes af Styrelsen for Specialrådgivning
under Socialministeriet.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå kontrakt med Styrelsen for specialrådgivning og social service, om Københavns Kommunes deltagelse i forsøgsprojektet "Isolerede sindslidende i eget hjem". |
Problemstilling
København Kommune er blevet inviteret til at deltage i et forsøgsprojekt vedr. isolerede sindslidende i egen bolig. Projektet er igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service (Styrelsen), som en del af Psykiatriaftalen for 2007-2010. Med forbehold for politisk godkendelse meddelte forvaltningen i juni måned Styrelsen, at man gerne vil deltage i projektet. Derfor skal Socialudvalget nu tage stilling til, om man vil deltage i projektet og bemyndige forvaltningen til at indgå kontrakt med Styrelsen herom (se bilag 1).
Løsning
Målet for forsøgsprojektet "Isolerede sindslidende i eget hjem" er, via et metodeudviklingsprojekt i tre kommuner og efterfølgende formidling af erfaringer og resultater:
- At kommunerne bliver opmærksomme på de mest isolerede sindslidende
- At der kommunerne udvikler værktøjer, der kan hjælpe med at forebygge og håndtere de problemer, der karakteriserer målgruppen
- At disse værktøjer er tilgængelige og bruges i kommunerne.
Målet for indsatsen er, at psykisk syge borgeres isolation brydes og at borgerne får kontakt til henholdsvis de sociale og de behandlingsmæssige tilbud. Formålet med projektet er at udvikle metoder til at sikre disse borgere en forbedret livskvalitet via de sociale- og behandlingsmæssige tilbud.
Projektet skal skabe større opmærksomhed om borgernes problemstillinger og en bedre og mere integreret indsats. Sigtet er at finde frem til de psykisk syge borgere og skabe en god kontakt. Derudover skal det tværsektorielle samarbejde omkring den enkelte sikres. Målet er endvidere, at den enkelte borger har mindre risiko for at glide ud af systemet i forhold til den opfølgende og forebyggende indsats. Projektet skal således via nye metoder modvirke, at psykisk syge er isolerede i en sådan grad, at han eller hun lever uden den nødvendige hjælp.
Målsætningerne på borgerniveau skal konkretiseres via et forløb med en arbejdsgruppe i hver af de 3 projektkommuner. Arbejdsgruppen skal afdække de tilsigtede resultater af projektet nærmere. Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde redskaber for dokumentation og effektmåling. Se bilag 2 for en uddybning af projektets indhold.
Socialforvaltningen vurderer, at der er tale om et relevant projekt, som Socialforvaltningen bør deltage i. På den baggrund indstilles det, at Socialudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå kontrakt med Styrelsen herom (se bilag 1).
Økonomi
Styrelsens udgifter til projektet for 3 kommuner finansieres af satspuljemidler med et anslået samlet beløb på 7.761.500 kr. i perioden 2007-2010. Deltager Socialforvaltningen i projektet, vil det ikke medføre udgifter for Københavns Kommune, hverken i projektperioden eller efterfølgende. Det forventes at det forvaltningens ugentlige ressourceforbrug ved fremskaffelse af sagsakter, koordineringsopgaver, forberedelse af arbejdsgruppemøder mv. vil blive på i alt 8,4 timer pr. uge over hele projektforløbet. Kommunen kan forvente at modtage en direkte kompensation fra Styrelsen for dette ressourcetræk.
Videre
proces
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Socialforvaltningen indgå kontrakt med Styrelsen om projektet (se bilag 1).
Bilag
2. Projektbeskrivelse fra Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service "Isolerede sindslidende i eget hjem"
/