Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. august 2007

 

 

18.      Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen

SUD 336/2007  J.nr. 336/2007

 

 

 

Økonomiforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har udarbejdet en budgetanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Analysen er bestilt af ØU 6. februar 2007 (ØU 53/2007).

 

Beslutning

Økonomiforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, 1.          at Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget tager budgetanalysen af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen til efterretning. 2.          at budgetanalysens resultater indgår i budgetforhandlingerne for 2008 i relation til hjemmeplejeområdet.

 

Problemstilling

Økonomiudvalget har besluttet, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen skal udarbejde en budgetanalyse af de to forvaltningers hjemmeplejekorps. Baggrunden er, at begge forvaltninger har haft merforbrug på hjemmeplejeområdet de seneste år. Endvidere er Københavns Kommunes timepriser for praktisk hjælp de højeste i 6-bynøgletallene for budget 2007 - dog er timeprisen for personlig hjælp under gennemsnittet. I 2006 var merforbrugene 40,6 mio. kr. for Sundheds- og Omsorgsudvalget og 48,3 mio. kr. for Socialudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalgets hjemmeplejebudget i 2006 var ca. 890 mio. kr., mens Socialudvalgets hjemmeplejebudget i 2006 var ca. 195 mio. kr.

 

LØsning

Analysen fokuserer på en sammenligning af timepriserne internt i hver af de to forvaltninger og de to forvaltninger imellem. Som analysedesign er anvendt en benchmarkmodel udviklet af McKinsey for KL, Socialministeriet og Finansministeriet.

Det skal pointeres, at analysen udelukkende undersøger forskelle i timepriser, dvs. forskelle i hjemmeplejens omkostninger pr. leveret time. Dermed fokuseres ikke på visitationspraksis, som er en anden udgiftsdrivende faktor. Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har dog begge iværksat tiltag for at forbedre visitationspraksis.

Analysens hovedkonklusion er, at der er effektiviseringspotentialer i både Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Effektiviseringspotentialerne er baseret på potentialet ved at opnå det gennemsnitlige effektivitetsniveau.

Benchmarkingen af hjemmeplejeenhederne internt i hver af de to forvaltninger viser, at der er et effektiviseringspotentiale på 34,2 mio. kr. i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og et effektiviseringspotentiale på 3,6 mill. kr. i Socialforvaltningen. I potentialeberegningerne er der søgt taget forbehold for forskellige opgørelsesmetoder i de to forvaltninger.

Socialforvaltningen har derudover gået skridtet videre i forhold til at vurdere effektivitetspotentialet udfra en gennemsnitsbetragtning. Socialforvaltningen har derfor også valgt at vurdere effektiviseringspotentialet set ud fra best practice, hvor det forudsættes at Socialforvaltningens distrikter kan blive ligeså effektive som det distrikt med de laveste omkostninger pr. leveret time. Hvis denne tilgang vælges er der et yderligere effektiviseringspotentiale på mellem 15,7 og 26,7 mio. kr. Endelig viser en sammenligning af de to forvaltninger, at hvis Socialforvaltningen bliver lige så effektiv som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der et effektiviseringspotentiale på 23,9 mio. kr. i Socialforvaltningen. Samlet set er der således et effektiviseringspotentiale i Socialforvaltningen på mellem 1,5 og 11 pct. i forhold til regnskab 2006.

Det skal bemærkes, at der er tale om et teknisk effektiviseringsestimat.  I forbindelse med analysen er der således ikke foretaget en vurdering af, om potentialet kan realiseres i praksis. 

Analysen peger på de faktorer, hvor der er størst effektiviseringspotentiale i de to forvaltninger, og den bidrager med inspiration til, hvordan effektiviteten øges. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har begge igangsat initiativer med henblik på at effektivisere hjemmeplejen.

Socialforvaltningen har som led i genopretningsprojektet igangsat en lang række initiativer til forbedring af kvaliteten og effektiviteten i hjemmeplejen. I den forbindelse arbejdes bl.a. med implementering af nyt omsorgssystem, styrkelse af økonomistyringen, forbedring af rekrutteringssituation og sygefravær samt leder- og kompetenceudvikling. Derudover samarbejder Socialforvaltningen med KL's konsulentvirksomhed om en effektivitetsanalyse, der har til formål at beregne effektiviseringspotentialet samt opstille anbefalinger for en realisering af effektiviseringsgevinsterne. På baggrund af analysens foreløbige konklusioner har Socialforvaltningen igangsat en analyse af behovet for at definere en del af hjemmeplejens indsats som socialpædagogisk bistand. Dette for at sikre, at Socialforvaltningens indsats bliver defineret ud fra en balanceret vurdering af effektivitet og målgruppens komplekse behov. KL's konsulentrapport skal behandles i Socialudvalget d. 26. september 2007.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder bl.a. med forbedring af rekrutteringssituation og sygefravær, styrkelse af økonomistyringen samt styrkelse af sammenhængen mellem visiteret, planlagt og leveret tid.

Der er overensstemmelse mellem disse initiativer og de områder, hvor analysen peger på potentielle effektiviseringer.

 

Økonomi

Implementering af forvaltningernes initiativer til effektivisering forventes at bidrage til at nedbringe merforbruget på hjemmeplejeområdet.

Socialforvaltningen er enig i, at der er et effektiviseringspotentiale i forhold til hjemmeplejens forbrug. Socialforvaltningen har tidligere anslået effektiviseringsgevinsterne som følge af hjemmeplejens genopretningsprojekt til 22 mill. kr. i 2008 (jf. SUD 175/2007). Genopretningsprojektet vedrører både hjemmeplejens udførerdel og visitationsdel, idet det bemærkes, at forventningen til visitationsdelen har været anslået til 2,5 mio. kr. Benchmarkanalysen, som denne indstilling vedrører, fokuserer udelukkende på udførerdelen.

 

Socialforvaltningen forventer et merforbrug i 2008 på hjemmeplejeområdet på 46,5 mio. kr., hvorfor Socialudvalget har indmeldt et budgetønske på 24,5 mio. kr. til budget 2008.

 

En fuld implementering af effektiviseringsgevinsterne vil forudsætte en lang række initiativer, herunder investeringen i et omsorgssystem til at understøtte hjemmeplejens styring, planlægning og ledelsesinformation. Det er derfor Socialforvaltningens vurdering, at effektiviseringspotentialet vil kunne indfases over en treårig periode (2008-2010).

 

Det er Socialforvaltningens vurdering, at effektiviseringspotentialet på mellem 15,7 og 26,7 mill. kr. på udførerdelen alene er vanskeligt at realisere. Endvidere er effektiviseringsniveauet ikke ønskeligt, idet KL's analyse viser, at nogle af de mest effektive distrikter på indirekte brugertid ikke anvender tilstrækkelig tid på dokumentation og kompetenceudvikling. Det er Socialforvaltningens vurdering, at et effektiviseringspotentiale på 22,0 mio. kr. på både udførerdelen og visitationsdelen er realistisk samt overholder en række af lovgivningens krav til bl.a. dokumentation og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling.

 

Da denne benchmarkanalyse viser et effektiviseringspotentiale på mellem 15,7 og 26,7 mio. kr. vedrørende udførerdelen alene, kan der dog arbejdes videre med at identificere yderligere effektiviseringsmuligheder.

 

Videre proces

 

 

Bilag

1.           Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen

2.          Kommissorium til timeprisanalyse af hjemmeplejen

 

 

 

Claus Juhl                    Lene Sillasen                                          Anette Laigaard