Mødedato: 29.03.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

UDSAT. Medlemsforslag vedr. socialpsykiatriske bosteder

Det foreslås,

  1. at Socialforvaltningen inden sommerferien afholder en heldagskonference/heldagsmøde med deltagelse af faglige organisationer, repræsentanter for beboere og pårørende, politikere og andre relevante interessenter, men henblik på at få skabt grundlaget for en ny vision for rammerne omkring socialpsykiatriske bosteder. Der skal være fokus på nutiden, så der arbejdes med løsninger med udgangspunkt i den nuværende bygningsmasse.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

Socialpsykiatrien har haft hårde betingelser de seneste år. Der har været forfærdelige episoder med vold, trusler og drab mod ansatte. Der har været overgreb beboerne imellem. Der har været mange påbud fra Arbejdstilsynet. Og der har været flere meget kritiske rapporter fra det sociale tilsyn, senest vedr. Bofællesskaber i Nordvest. Det påvirker alt sammen beboeres og medarbejderes trivsel og udvikling.

Der er brug for en tværgående dialog som afsæt for, at Københavns kommune bliver kendt for at være visionær, og især for, at vores beboere og medarbejdere oplever en forbedring.
 

 

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro deltog under punktets behandling.

Medlemsforslaget blev vedtaget.

Til top