Mødedato: 29.03.2006, kl. 20:15

Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)

Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 29. marts 2006

 

 

5.      Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)

 

SUD 123/2006  J.nr. 123/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens høringssvar (Bilag 1) til Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, herunder

 

at Socialforvaltningen udtrykker tilfredshed med placering af  sine socialcentre på følgende adresser under forudsætning af, at det er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 18. maj 2006:

1.      Remisevej 19 (Amager Vest)

2.      Spaniensgade 25 / Lyongade 23 (Amager Øst)

3.      Nørre Voldgade 15 (Det Centrale Byområde)

4.      Svendborggade 5 (Østerbro)

5.      Griffenfeldsgade 44 / Baldersgade 3 B (Nørrebro)

6.      Ørnevej 55 (Bispebjerg)

7.      Brønshøjvej 17-19 (Brønshøj-Husum)

8.      Linde Allé 40-44 (Vanløse)

9.      Gl. Køge Landevej 3 (Valby)

10. Matthæusgade 1 (Vesterbro / Kgs. Enghave )

 

at Socialforvaltningen udtrykker tilfredshed med placeringen af sin centralforvaltning i Bernstorffsgade, Ottiliavej samt Tietgensgade

 

at Socialforvaltningen tilkendegiver, at den foreliggende indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke løser spørgsmålet om hensigtsmæssige borgerindgange for handicappede, samt at Socialforvaltningen kommer med konkrete forslag til hvordan det kan løses

 

at Socialforvaltningen fastholder at ville samle socialcentret for Nørrebro bydel i Griffenfeldsgade 44 (Sct. Joseph) og Baldersgade 3B.

 

Der henvises til resumeet, hvor det fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget har bedt Kultur- og Fritidsforvaltningen om at undersøge mulighederne for at samle kulturhuse og bibliotek på Indre Nørrebro i et fælles kulturcenter på Sct. Joseph.

 

at Socialforvaltningen tilkendegiver, at forvaltningen ikke har økonomiske midler til dækning af de ekstra udgifter som tilpasning til ny struktur af borgerindgange og  centralforvaltning giver anledning til, og at merudgifterne derfor må finansieres centralt via kommunekassen.

 

Tilpasning af centralforvaltningen og borgerindgange til 10 bydele vil betyde merudgifter på minimum 41 mill.kr. til huslejeudgifter, flytte- og ombygningsudgifter samt etablering af 2 ekstra socialcentre.  Herudover kommer eventuelle merudgifter til drift (el, varme, vedligehold, rengøring etc.) og dobbelt husleje.

 

En eventuel ændring af bydelsgrænser, hvor gader og kvarterer flyttes mellem eksisterende distrikter, vil medføre engangsudgifter til IT på minimum 3-5 mill.kr. som følge af omlægning af IT-infrastrukturen. 

 

Etablering af en hensigtsmæssig borgerindgang for Handicapcenter Nord i et nyt privat lejemål på Ørnevej 18 vil medføre en merudgift på minimum 51 mill.kr. (deponering og ombygningsudgifter).

 

Der henvises til tabellen og uddybningen under afsnittet om økonomi.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2006

Kontorchef Henrik Dencker og Specialkonsulent Lissi Sig deltog under punktet

 

Udvalget stemte om indstillingens sidste 5 at-punkter.

 

Indstillingens 2. at blev tiltrådt med følgende afstemning:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Mikkel Warming, Ø

X

 

 

 

Rikke Lauritzen, Ø

X

 

 

 

Frank Hedegaard, F

X

 

 

 

Susan Hedlund, A

X

 

 

 

Lars Rasmussen, A

X

 

 

 

Morten Westergaard, A

X

 

 

 

Margrethe Wivel, B

 

X

 

 

 

Leslie Arentoft, V 

X

 

 

 

Peter Schlüter, C

X

 

 

 

Wallait Khan, U

X

 

 

 

Finn Rudaizky, Y

 

 

X

 

RESULTAT

10

0

1

0

 

Et enigt udvalg tog følgende forbehold vedr. indstillingens 2. at: "Vedtagelsen af indstillingens 2. at sker med det forbehold, at der kan findes en tilfredsstillende løsning for både Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. problematikken Griffenfeldsgade"

 

 

Indstillingens 3. at blev tiltrådt med følgende afstemning:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Mikkel Warming, Ø

X

 

 

 

Rikke Lauritzen, Ø

X

 

 

 

Frank Hedegaard, F

X

 

 

 

Susan Hedlund, A

X

 

 

 

Lars Rasmussen, A

X

 

 

 

Morten Westergaard, A

X

 

 

 

Margrethe Wivel, B

 

X

 

 

 

Leslie Arentoft, V 

 

 

X

 

Peter Schlüter, C

X

 

 

 

Wallait Khan, U

X

 

 

 

Finn Rudaizky, Y

X

 

 

 

RESULTAT

10

0

1

0

 

Indstillingens 4. at og 5. at blev tiltrådt af et enigt udvalg.

 

Indstillingen blev med ovennævnte bemærkninger tiltrådt.

 

 

Finn Rudaizky (Y) havde følgende protok olbemærkning:

"Finn Rudaizky finder det uheldigt, at den nye foreslåede placering af Socialcentre på kun 10 steder i byen, medfører at borgere på Christianshavn, Kgs. Enghave, Ryvang, Amagerbro og Ydre Nørrebro fremover kun vil få et decentralt socialcenter"

 

Frank Hedegaard (F) ønskede protokolbemærkning fra mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 2. november 2005 videreført:

"SF mener, at der i en ny struktur fortsat vil være behov for 2 lokalcentre på Amager."

 

 

 

RESUME

Socialforvaltningen har den 6. marts 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, modtaget høringsskrivelse om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune". Høringsskrivelsen og de 2 rapporter er vedlagt som Bilag 2-4. Det meget omfattende bilagsmateriale på 95 sider er ikke vedlagt, men kan naturligvis rekvireres af udvalgets medlemmer i sekretariatet.

 

Forvaltningernes høringsfrist er den 1. april 2006. Indstillingen om borgerindgange og centralforvaltninger med forvaltningernes/udvalgenes høringssvar skal forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget den 20. april 2006, Økonomiudvalget den 25. april 2006 og Borgerrepræsentationen den 18. maj 2006. Indstillingen udarbejdes som en fællesindstilling mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

 

De 2 rapporter er udarbejdet i et samarbejde med forvaltningerne. Det skal dog bemærkes, at forvaltningerne ikke har haft de endelige versioner til godkendelse eller har set det meget omfattende bilagsmateriale før selve høringsskrivelsen blev modtaget den 6. marts 2006.

 

For så vidt angår rapporten om "Borgerindgange" må det konstateres, at der i flere tilfælde er uoverensstemmelse mellem rapportens beskrivelse af forvaltningernes benyttelse af lokaliteter og bilagsmaterialet samt at der er usikkerhed omkring opgørelse af nogle af arealerne for lokaliteter, som Socialforvaltningen ønsker at benytte. I de bygninger, som Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen skal dele, er der endvidere i nogle af lejemålene usikkerhed omkring fordelingen af de konkrete lokaler mellem de to forvaltninger. Socialforvaltningen vil dog arealmæssigt kunne være på de 11 adresser, som er beskrevet i rapporten om "Borgerindgange".

 

Socialforvaltningen udtaler sig derfor kun i sit høringssvar om selve adresserne for borgerindgange, idet det samtidig understreges som en forudsætning, at det godtgøres ved en egentlig gennemgang af de faktiske lokaliteter mellem Socialforvaltningen og Københavns Ejendomme, herunder også sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen i "dele-bygninger", at Socialforvaltningen har fået tildelt det nødvendige areal til kontorbrug m.v., som Socialforvaltningens borgerindgange skal kunne rumme.

 

Der er heller ikke i rapporterne beskrevet nogen finansieringsmodel for de øgede udgifter, som forvaltningerne vil få som følge af tilpasning til ny struktur, og der er desuden en vis usikkerhed omkring de økonomiske tal, herunder fremgår der i pkt. 6 (totaløkonomi) i rapporten om "Borgerindgange" en årlig husleje for Socialforvaltningen på 25, 4 mill. kr., medens huslejen i en tidligere tabel i rapporten er opgjort til 22, 9 mill. kr.

 

Socialforvaltningen råder ikke over midler til dækning af  merudgifter som følge af tilpasning til ny struktur, hvorfor Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i indstillingen til Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget må anføre, at beløbene skal finansieres centralt via kommunekassen. Det er nærmere uddybet i afsnittet om økonomi.

 

Nørrebro – Griffenfeldsgade 44

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 2. marts 2006 tiltrådt et medlemsforslag om Kulturhus på Indre Nørrebro. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal undersøge mulighederne for at samle kulturhuse og bibliotek på Indre Nørrebro i et fælles kulturcenter. Specifikt skal muligheden for at samle aktiviteterne på Sct. Joseph (Griffenfeldsgade 44) undersøges.

 

Socialforvaltningen har over for Kultur- og Fritidsforvaltningen fastholdt at ville samle socialcentret for Nørrebro bydel i Griffenfeldsgade 44 og Baldersgade 3B. Om den nærmere begrundelse henvises sagsbeskrivelsen nedenfor og  Socialforvaltningens svar af 21. marts 2006, der vedlægges som Bilag 5.

 

Handicapcentre

I rapporten om "Borgerindgange" fremgår det af pkt. 1.2, at Socialforvaltningen i forbindelse med den samlede lokaleøvelse  har ønsket mulighederne for bedre lokaler til Handicapcenter Nord og Handicapcenter Vest undersøgt. Københavns Ejendomme  understreger dog i rapporten, at det ikke er en del af øvelsen omkring fordelingen af de eksisterende lokalcentre.

 

Socialforvaltningen har i sit høringssvar fastholdt, at der i den samlede lokaleøvelse skal indgå en løsning for 2 handicapcentre, da begge centre i dag har lokaleforhold, der ikke er tilfredsstillende for hverken brugere eller medarbejdere. Det drejer sig om: 

 

1.      at Handicapcenter Nord skal samles på én af de nævnte adresser i rapporten om "Borgerindgange", dvs. enten Ørnevej 18 eller Ørnevej 55

2.      at Handicapcenter Vest og Socialcenter Vesterbro / Kgs. Enghave skal indgå i en mulig fremtidig løsning omkring samling af flere kommunale lejemål i bygningen Vesterbrogade 123, som Københavns Kommune har tilbud om at overtage efter AF i 2007

 

Det er uddybet nærmere i sagsbeskrivelsen nedenfor.

 

Der er i høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen også beskrevet behovet for at få tilført økonomiske midler til brug for etablering af Handicapcenter Nord i et nyt privat lejemål på Ørnevej 18.  Det er uddybet i afsnittet om økonomi.

 


 

Til top