Etablering af samværs- og aktivitetstilbud for psykisk syge på Østerbro (Bilag)
Etablering af samværs- og aktivitetstilbud for psykisk syge på Østerbro (Bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 29. marts 2006
11. Etablering af samværs- og aktivitetstilbud for psykisk syge på Østerbro (Bilag)
SUD 122/2006 J.nr. 122/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget drøfter, om henvendelsen vedrørende
etablering af et samværs- og aktivitetstilbud på Østerbro skal overgå til
budgetforhandlingerne 2007 med et engangsbeløb
på 3,5 mill. kr. til etablering og deponering i 2007 samt fra 2008 og frem et
varigt beløb på 2,5 mill. kr. årligt til drift.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2006
Punktet blev udsat til næste møde
RESUME
Det tidligere Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalg har modtaget en henvendelse fra en gruppe borgere på
Ydre Østerbro, som ønsker at der etableres et samværs- og aktivitetstilbud for
psykisk syge i området.
På trods af en
væsentlig udvidelse af samværs- og aktivitetstilbud til psykisk syge i
København de seneste år er der fortsat lokalområder uden brede samværs- og
aktivitetstilbud – he
runder Indre og Ydre Østerbro.
Forvaltningen
vurderer, at der eksisterer et behov for et bredt anlagt samværs- og aktivitetstilbud
på Østerbro med et forventet årligt antal brugere på 100-150 psykisk syge borgere.
Udgifterne til
etablering af et samværs- og aktivitetstilbud i lejede lokaler på det centrale
Østerbro vil i 2007 medføre en engangsudgift til etablering og deponering på
3,5 mill. kr. og årlige driftsmidler på 2,5 mill. kr. i 2008 og frem.
Socialforvaltningen
har ikke, indenfor den nuværende budgetramme for 2006, mulighed for at
tilvejebringe de nødvendige midler til et samværs- og aktivitetstilbud på
Østerbro. Det foreslås derfor, at Socialudvalget drøfter om etableringen af
tilbuddet skal overgå til budgetforhandlingerne for 2007.