Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)
Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. marts 2006
5. Indstilling om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune" (Bilag)
SUD 123/2006 J.nr. 123/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget godkender
Socialforvaltningens høringssvar (Bilag 1) til Kultur- og Fritidsforvaltningen,
Københavns Ejendomme, herunder
at Socialforvaltningen
udtrykker tilfredshed med placering af
sine socialcentre på følgende adresser under forudsætning af, at det er
i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 18. maj 2006:
1. Remisevej 19 (Amager Vest)
2. Spaniensgade 25 / Lyongade
23 (Amager Øst)
3. Nørre Voldgade 15 (Det
Centrale Byområde)
4. Svendborggade 5 (Østerbro)
5. Griffenfeldsgade 44 /
Baldersgade 3 B (Nørrebro)
6. Ørnevej 55 (Bispebjerg)
7. Brønshøjvej 17-19
(Brønshøj-Husum)
8. Linde Allé 40-44 (Vanløse)
9. Gl. Køge Landevej 3 (Valby)
10. Matthæusgade 1 (Vesterbro /
Kgs. Enghave )
at Socialforvaltningen
udtrykker tilfredshed med placeringen af sin centralforvaltning i
Bernstorffsgade, Ottiliavej samt Tietgensgade
at Socialforvaltningen
tilkendegiver, at den foreliggende indstilling fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen ikke løser spørgsmålet om hensigtsmæssige borgerindgange
for handicappede, samt at Socialforvaltningen kommer med konkrete forslag til
hvordan det kan løses
at Socialforvaltningen
fastholder at ville samle socialcentret for Nørrebro bydel i Griffenfeldsgade
44 (Sct. Joseph) og Baldersgade 3B.
Der henvises til resumeet,
hvor det fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget har bedt Kultur- og
Fritidsforvaltningen om at undersøge mulighederne for at samle kulturhuse og
bibliotek på Indre Nørrebro i et fælles kulturcenter på Sct. Joseph.
at Socialforvaltningen
tilkendegiver, at forvaltningen ikke har økonomiske midler til dækning af de
ekstra udgifter som tilpasning til ny struktur af borgerindgange og centralforvaltning giver anledning til, og at
merudgifterne derfor må finansieres centralt via kommunekassen.
Tilpasning af
centralforvaltningen og borgerindgange til 10 bydele vil betyde merudgifter på
minimum 41 mill.kr. til huslejeudgifter, flytte- og ombygningsudgifter samt
etablering af 2 ekstra socialcentre.
Herudover kommer eventuelle merudgifter til drift (el, varme,
vedligehold, rengøring etc.) og dobbelt husleje.
En eventuel ændring af
bydelsgrænser, hvor gader og kvarterer flyttes mellem eksisterende distrikter,
vil medføre engangsudgifter til IT på minimum 3-5 mill.kr. som følge af omlægning
af IT-infrastrukturen.
Etablering af en
hensigtsmæssig borgerindgang for Handicapcenter Nord i et nyt privat lejemål på
Ørnevej 18 vil medføre en merudgift på minimum 51 mill.kr. (deponering og ombygningsudgifter).
Der henvises til tabellen og
uddybningen under afsnittet om økonomi.
RESUME
Socialforvaltningen har den 6. marts 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, modtaget høringsskrivelse om forslag til "Borgerindgange" og "Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns Kommune". Høringsskrivelsen og de 2 rapporter er vedlagt som Bilag 2-4. Det meget omfattende bilagsmateriale på 95 sider er ikke vedlagt, men kan naturligvis rekvireres af udvalgets medlemmer i sekretariatet.
Forvaltningernes høringsfrist er den 1. april 2006. Indstillingen om borgerindgange og centralforvaltninger med forvaltningernes/udvalgenes høringssvar skal forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget den 20. april 2006, Økonomiudvalget den 25. april 2006 og Borgerrepræsentationen den 18. maj 2006. Indstillingen udarbejdes som en fællesindstilling mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
De 2 rapporter er udarbejdet i et samarbejde med forvaltningerne. Det skal dog bemærkes, at forvaltningerne ikke har haft de endelige versioner til godkendelse eller har set det meget omfattende bilagsmateriale før selve høringsskrivelsen blev modtaget den 6. marts 2006.
For så vidt angår rapporten om "Borgerindgange" må det konstateres, at der i flere tilfælde er uoverensstemmelse mellem rapportens beskrivelse af forvaltningernes benyttelse af lokaliteter og bilagsmaterialet samt at der er usikkerhed omkring opgørelse af nogle af arealerne for lokaliteter, som Socialforvaltningen ønsker at benytte. I de bygninger, som Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvalt ningen skal dele, er der endvidere i nogle af lejemålene usikkerhed omkring fordelingen af de konkrete lokaler mellem de to forvaltninger. Socialforvaltningen vil dog arealmæssigt kunne være på de 11 adresser, som er beskrevet i rapporten om "Borgerindgange".
Socialforvaltningen udtaler sig derfor kun i sit høringssvar om selve adresserne for borgerindgange, idet det samtidig understreges som en forudsætning, at det godtgøres ved en egentlig gennemgang af de faktiske lokaliteter mellem Socialforvaltningen og Københavns Ejendomme, herunder også sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen i "dele-bygninger", at Socialforvaltningen har fået tildelt det nødvendige areal til kontorbrug m.v., som Socialforvaltningens borgerindgange skal kunne rumme.
Der er heller ikke i rapporterne beskrevet nogen finansieringsmodel for de øgede udgifter, som forvaltningerne vil få som følge af tilpasning til ny struktur, og der er desuden en vis usikkerhed omkring de økonomiske tal, herunder fremgår der i pkt. 6 (totaløkonomi) i rapporten om "Borgerindgange" en årlig husleje for Socialforvaltningen på 25, 4 mill. kr., medens huslejen i en tidligere tabel i rapporten er opgjort til 22, 9 mill. kr.
Socialforvaltningen råder ikke over midler til dækning af merudgifter som følge af tilpasning til ny struktur, hvorfor Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i indstillingen til Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget må anføre, at beløbene skal finansieres centralt via kommunekassen. Det er nærmere uddybet i afsnittet om økonomi.
Nørrebro –
Griffenfeldsgade 44
Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 2. marts 2006 tiltrådt et medlemsforslag om Kulturhus på Indre Nørrebro. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal undersøge mulighederne for at samle kulturhuse og bibliotek på Indre Nørrebro i et fælles kulturcenter. Specifikt skal muligheden for at samle aktiviteterne på Sct. Joseph (Griffenfeldsgade 44) undersøges.
Socialforvaltningen har over for Kultur- og Fritidsforvaltningen fastholdt at ville samle socialcentret for Nørrebro bydel i Griffenfeldsgade 44 og Baldersgade 3B. Om den nærmere begrundelse henvises sagsbeskrivelsen nedenfor og Socialforvaltningens svar af 21. marts 2006, der vedlægges som Bilag 5.
Handicapcentre
I rapporten om "Borgerindgange" fremgår det af pkt. 1.2, at Socialforvaltningen i forbindelse med den samlede lokaleøvelse har ønsket mulighederne for bedre lokaler til Handicapcenter Nord og Handicapcenter Vest undersøgt. Københavns Ejendomme understreger dog i rapporten, at det ikke er en del af øvelsen omkring fordelingen af de eksisterende lokalcentre.
Socialforvaltningen har i sit høringssvar fastholdt, at der i den samlede lokaleøvelse skal indgå en løsning for 2 handicapcentre, da begge centre i dag har lokaleforhold, der ikke er tilfredsstillende for hverken brugere eller medarbejdere. Det drejer sig om:
1. at Handicapcenter Nord skal
samles på én af de nævnte adresser i rapporten om "Borgerindgange", dvs. enten
Ørnevej 18 eller Ørnevej 55
2. at Handicapcenter Vest og
Socialcenter Vesterbro / Kgs. Enghave skal indgå i en mulig fremtidig løsning
omkring samling af flere kommunale lejemål i bygningen Vesterbrogade 123, som
Københavns Kommune har tilbud om at overtage efter AF i 2007
Det er uddybet nærmere i sagsbeskrivelsen nedenfor.
Der er i høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen også beskrevet behovet for at få tilført økonomiske midler til brug for etablering af Handicapcenter Nord i et nyt privat lejemål på Ørnevej 18. Det er uddybet i afsnittet om økonomi.
SAGSBESKRIVELSE
1. Socialcentre
Omlægning
til nye bydele vil strække sig over en lang implementeringsperiode, og bør
derfor ske med størst mulig hensyntagen til, at borgerne ikke generelt kommer
til at opleve forvirring og usikkerhed omkring placeringen af deres i forvejen
kendte lokalcenter.
Socialforvaltningen
har vurderet, at en placering af fremtidige decentrale socialcentre på mere end
8 adresser vil indebære merudgifter i størrelsesorden 10 mill. kr. pr. center
som følge af mistede stordriftsfordele.
Der vil ikke på sigt kunne opretholdes en faglig bæredygtighed på mere
end 8 adresser, medmindre antallet af medarbejdere udvides.
Der
henvises til notatet af 15. november 2005 om opgørelse af merudgifter ved
etablering af 2 ekstra socialcentre, der er vedlagt som Bilag 6. Som det
fremgår heraf vurderes det, at etablering af 2 ekstra socialcentre - udover
udgifter til center-lejemål - også vil betyde yderligere ansættelse af 2 ekstra
centerchefer, 2-4 ekstra teamchefer samt ca. 20 pct. flere medarbejdere og
ekstra overheadfunktioner, hvis et socialcenter skal deles i to centre, jf.
nedenfor.
Ansættelse
af flere medarbejdere, hvis et socialcenter skal deles i to
centre, vurderes
nødvendigt for at sikre fagligt bæredygtige enheder. Her tænkes blandt andet
på, at mindre enheder vil være mere sårbare end større enheder i forhold til
borgerbetjeningen, når medarbejdere har fravær på grund af ferier, sygdom,
kurser og lignende. Faglige ekspertiser og spidskompetencer vil også typisk kun
være placeret hos en eller to medarbejdere, hvorfor fravær i højere grad kan få
betydning for kvaliteten i borgerbetjeningen end for en større enhed.
Hvis
der politisk besluttes en ændring af eksisterende bydelsgrænser, vil der
yderligere være engangsudgifter til IT- omlægning af systemerne på ca. 3-5
mill.kr.
Socialforvaltningen
har i arbejdet med borgerindgangene taget udgangspunkt i 8 bydele, men i 2 af
bydelene er der placeret 2 decentrale borgerindgange, således at 10 ud af de 15
nuværende hovedadresser bibeholdes. Borgere i 5 af de nuværende 15 distrikter
vil opleve at få et fremtidigt decentralt socialcenter på en anden fysisk
forvaltningsadresse end hidtil. Det drejer sig om borgerne i de nuværende
distrikter: Christianshavn, Kgs. Enghave, Ryvang, Amagerbro og Ydre Nørrebro.
Med forbehold for den
endelige politiske vedtagelse omkring antallet af bydele og dermed antallet af
decentrale socialcentre, har Socialforvaltningen
tilkendegivet at ville placere de fremtidige decentrale socialcentre på
følgende nuværende lokaliteter:
1. Remisevej 19 (Amager Vest)
2. Spaniensgade 25 / Lyongade 23 (Amager Øst)
3. Nørre Voldgade 15 (Det Centrale Byområde)
4. Svendborggade 5 (Østerbro)
5. Griffenfeldsgade 44 / Baldersgade 3 B
(Nørrebro)
6. Ørnevej 55 (Bispebjerg)
7. Brønshøjvej 17-19 (Brønshøj-Husum)
8. Linde Allé 40-44 (Vanløse)
9. Gl. Køge Landevej 3 (Valby)
10. Matthæusgade 1 (Vesterbro / Kgs. Enghave)
Socialforvaltningen
kan derfor forlade lejemålene på følgende af Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens gamle lokalcenteradresser:
- Njalsgade 13
- Wildersgade 32
- Hans Knudsens Plads
1
- Baldersgade 24
- Midtfløjene 18
- Matthæusgade 37
- Gl. Vasbygade 49
2.
Særligt om Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg og Nørrebro
2.1. Amager Vest
I de byområder, hvor der forventes en
væsentlig befolkningstilvækst inden for de kommende år, f.eks. Amager Vest,
hvor befolkningstallet vil stige med ca. 20.000 personer op til år 2020 (fra
ca. 46.000 til ca. 66.000 indbyggere), bør placeringen af kommunale
borgerindgange, herunder Socialforvaltningens decentrale socialcenter, tænkes
ind i det nye bybillede for det pågældende område. De fremtidige decentrale
socialcentres opgaver og mange samarbejdsrelationer betyder nemlig, at
tilknytning og synlighed i nærområdet
har stor betydning for ikke mindst det opsøgende og forebyggende sociale
arbejde.
Socialforvaltningen
har derfor tilkendegivet i høringssvaret, at socialcenter Amager Vest på
Remisevej 19 ønskes medtænkt i den fremtidige byudvikling af Amager Vest.
2.2. Amager Øst
Der
ønskes nye lokaliteter til det fremtidige decentrale socialcenter i Amager Øst,
da bygningsstandarden i Lyongade er ringe, jf.
Københavns Ejendommes beskrivelse i forbindelse med kortlægningen af
borgerindgange.
I rapporten om
"Borgerindgange" er beskrevet en løsning, som umiddelbart synes at kunne være
egnet for Amager Øst. Såfremt Sundhedsforvaltningens Pensions- og Omsorgskontor
samlokaliseres med et Borgerservicecenter i området, vil Amager Øst
eventuelt kunne placeres på Amagerbrogade 150, hvor Pensions- og Omsorgskontoret
i dag har lokaler. Det vil dog muligvis kræve en dispensation fra bydelsgrænsen,
da Amagerbrogade 150 umiddelbart synes at ligge på den side af Amagerbrogade
(bydelsgrænsen går ned igennem Amagerbrogade), der ligger i Amager Vest, mens
socialcentret skal betjene borgere i bydelen Amager Øst.
Socialforvaltningen har i
høringssvaret tilkendegivet at være interesseret i drøftelser om Amagerbrogade
150, hvis dette lejemål bliver ledigt.
2.3. Bispebjerg
Den løsning, som
Københavns Ejendomme peger på vedrørende Ørnevej 55 i rapporten om
"Borgerindgange" og i bilagsmaterialet, betyder, at socialcenter Bispebjerg
placeres på etager i bygningen, som medfører anslåede ombygningsudgifter på
ikke under 100.000 – 150.000 kr. Socialforvaltningen har – som det også fremgår
af rapporten - peget på en anden løsning, som vil medføre betydeligt færre udgifter
for forvaltningen.
Socialforvaltningen har
derfor i sit høringssvar særligt bemærket, at løsningen omkring socialcentrets
placering ikke er acceptabel på grund af de betydelige ombygningsudgifter,
medmindre Socialforvaltningen tilføres økonomiske midler til dækning af
merudgifterne.
2.4. Nørrebro
Socialforvaltningen
har i høringssvaret tilkendegivet at ville samle socialcentret for Nørrebro
bydel i Griffenfeldsgade 44 – hvor det nuværende lokalcenter Indre Nørrebro
ligger – samt en mindre enhed i Baldersgade 3B, hvor hjemmeplejen for Ydre
Nørrebro og en del af børnefamilieteamet placeres.
Kultur-
og Fritidsudvalget har imidlertid på sit møde den 2. marts 2006 tiltrådt et
medlemsforslag om Kulturhus på Indre Nørrebro. Af medlemsforslaget fremgår, at
Kultur- og Fritidsforvaltningen er blevet bedt om at undersøge mulighederne for
at samle kulturhuse og bibliotek på Indre Nørrebro i et fælles kulturcenter.
Specifikt skal muligheden for at samle aktiviteterne på Sct. Joseph
(Griffenfeldsgade 44) undersøges.
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har i den anledning bedt om Socialforvaltningens
bemærkninger.
Socialforvaltningen
fastholder at ville samle socialcentret for Nørrebro bydel i Griffenfeldsgade
44 og Baldersgade 3B. Baggrunden er blandt andet, at der ved at fastholde én af
de eksisterende lokalcenteradresser i Indre og Ydre Nørrebro som nyt
socialcenter for bydelen tages størst mulig hensyn til, at borgerne i den nye bydel
ikke generelt kommer til at opleve forvirring og usikkerhed omkring placeringen
af deres i forvejen kendte lokalcenter. Der ønskes også en samlokalisering med
Børne- og Ungdomsforvaltningens sundhedsplejersker.
Der
er også hensynet at tage til medarbejderne, der har en meget presset dagligdag,
hvor tilpasning til de nye forvaltningsopgaver allerede fylder meget. Flytning
til andre lokaliteter vil binde mange ressourcer til planlægning og
implementering samt til flytning af samtlige sager. Det vurderes, at disse
ressourcer ikke er til stede.
Herudover
er Griffenfeldsgade 44 efter en BR-beslutning den 28. februar 2002 ombygget for
24 mill.kr., da lokalcenter Indre Nørrebro fly
ttede til lokalerne i forbindelse
med bydelsforsøgets afvikling. Ombygningen skete netop med henblik på at
indrette bygningerne til det kontorbrug, som lokalcenter Indre Nørrebro havde behov
for. Det er vurderingen, at borgerne her oplever en borgerbetjeningsenhed, der
fremstår med et lyst og venligt miljø.
Socialforvaltningen
ønsker derfor ikke at flytte til Blågårds Plads, som også vil være for småt til
socialcenter, da der er behov for ca.
3. Handicapcentre
Socialforvaltningen har i
forbindelse med arbejdet omkring borgerindgange tilkendegivet, at der i den
samlede lokaleøvelse ønskes undersøgt
mulighederne for bedre lokaler til Handicapcenter Nord og Handicapcenter Vest.
Handicapcenter Nord er i
dag placeret på 2 adresser, nemlig Lærkevej 3 og 20, hvilket ikke giver
optimale forhold for borgerbetjeningen af handicappede brugere.
Kørestolsbrugere må f.eks. i dag benytte adgangsrampen på Ørnevej 55
(bibliotekets indgang) for at kunne komme ind i handicapcentret.
Handicapcenter Vest er i
dag placeret i Valdemarsgade 6-8 i 2 bygninger og på 7 etager, som ikke giver
de bedste adgangsforhold for brugerne, ligesom der mangler reserverede
parkeringsforhold for brugerne. Der er endvidere ikke kantineforhold for
medarbejderne i bygningen, hvorfor de må spise på kontorerne eller i
mødelokaler, eller når det passer ind i netværkets arbejdet med brugerne, i cafeen.
3.1. Handicapcenter
Nord
Socialforvaltningen har
for så vidt angår Handicapcenter Nord (i dag beliggende på Lærkevej 3 og 20)
peget på 2 løsninger:
Ørnevej 55
En løsning på Ørnevej 55
vil give mulighed for placering af såvel Socialcenter Bispebjerg som
Handicapcenter Nord på denne lokalitet, dog således at handicapcentrets
netværkscafé fortsat indtil videre må forblive i Lærkevej 3. Her ligger også
LAVUK, som er en klub for udviklingshæmmede, der også bruger lokaliteterne i
aftentimerne.
En løsning, hvor
handicapcentret samles på Ørnevej 55 vil dog betyde, at der skal etableres
handicapvenlige adgangsforhold fra indgangen Lærkevej 20, herunder et udvendigt
elevatortårn, der koster ikke under 600.000 kr.
Løsningen vil også betyde,
at netværkscafeen bliver adskilt fra handicapcentret, idet den må forblive i
Lærkevej 3 af pladsmæssige grunde. Handicapcentret har dog vurderet, at dette
ikke i sig selv vil medfører væsentlige gener for brugerne. En samlet løsning
for hele handicapcentret er imidlertid klart at foretrække for brugerne, jf.
nedenfor om lejemålet på Ørnevej 18.
Herudover vil
handicapcentret mangle noget depotplads,
som der skal skaffes plads til i Ørnevej 55.
Københavns Ejendomme har i
deres forslag til lokaleøvelse for Ørnevej 55, der er beskrevet i rapporten om
"Borgerindgange" og bilagsmaterialet,
peget på en løsning som betyder, at ejendommen fyldes op af
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Socialforvaltningens socialcenter Bispebjerg. Der bliver kun plads til
handicapcentret inden for samme areal, som de har i dag.
Det betyder altså, at
Københavns Ejendomme for så vidt angår Ørnevej 55 ikke peger på en løsning, der
samler handicapcenter Nord på én adresse.
Københavns Ejendomme
forslag til lokalefordeling på Ørnevej 55 er ikke en tilfredsstillende løsning
for Socialforvaltningen, medmindre Københavns Ejendomme kan støtte forslaget
om, at Handicapcenter Nord samles på én adresse i det private lejemål på
Ørnevej 18, og Socialforvaltningen samtidig tildeles økonomiske midler til
dækning af ombygningen, deponeringen og eventuel forhøjelse af huslejeudgiften
i forhold til handicapcentrets nuværende huslejeniveau for Lærkevej 3 og 20.
Det vil med en samling af
handicapcentret på Ørnevej 18 være muligt for kommunen eventuelt at bortsælge
Lærkevej 3, samt at skabe lidt mere plads for de borgerindgange, som placeres
på Ørnevej 55 (det er samme bygning som Lærkevej 20).
Ørnevej 18
En løsning, hvor handicapcentret
bliver samlet i et nyt privat lejemål på Ørnevej 18 vil give mulighed for at
indrette f.eks. hele stueetagen fra "grunden af" og dermed tage særlige hensyn
til indretningen og faciliteter for handicappede brugere.
Det private lejemål skal
dog ombygges for ca. 10 mill. kr. og der skal erlægges et deponeringsbeløb på
ca. 41 mill. kr. Københavns Ejendomme har oplyst i rapporten om
"Borgerindgange", at det må forventes, at en del af ombygningsudgiften kan
finansieres over huslejen. Den nuværende
årlige husleje (før ombygning) ligger ifølge prospektet f
or lejemålet i
nogenlunde samme størrelsesorden, som handicapcentret i dag betaler for
Lærkevej 3 og 20.
Der ligger en
produktionsskole i ejendommens 1. sal, som udfører værkstedsarbejder, hvorfor
nogen støj må påregnes. Handicapcentret er dog fortsat interesseret i
lokaliteterne, da der ikke er konstateret væsentlige støjgener ved gennemgangen
af bygningen.
Socialforvaltningen er
interesseret i denne løsning for handicapcenter Nord, idet Socialforvaltningen
dog ikke har finansiel dækning til at indgå et sådant lejemål uden kommunal
tilførsel af midler, f.eks. gennem de deponeringsmidler, der bliver frigjort
som følge af afhændelse af en række lokaliteter i de tidligere FAF lokalcentre,
jf. nedenfor om de afledede økonomiske konsekvenser.
3.2. Handicapcenter
Vest
Vesterbrogade 123
Socialforvaltningen ønsker
for så vidt angår handicapcenter Vest (i dag beliggende Valdemarsgade 6-8) en
mulig løsning på Vesterbrogade 123 sammen med f.eks. et borgerservicecenter, socialcenter Vesterbro og et pensions- og
omsorgskontor i samme bygning. Parkeringsforholdene vil her være gode for
handicapcentrets brugere. Geografisk set
vil placeringen endvidere være god i forhold til det byområde, som handicapcentret
skal dække, nemlig Vesterbro, Valby, Kgs. Enghave, Indre By og Christianshavn.
Matthæusgade 37
Der er i rapporten om
"Borgerindgange" også peget på Matthæusgade 37 som mulig løsning for
Socialforvaltningen.
For så vidt angår
Matthæusgade 37 har Socialforvaltningen
foretaget en gennemgang af bygningen. Bygningen vurderes ikke at være
egnet til handicapcenter, da parkeringsforholdene er endnu dårligere end i
Valdemarsgade 6-8 og elevator- og trappeforholdene desuden ikke er
handicapegnede. Der er endvidere kun ét handicaptoilet, som er placeret på 1.
sal. Der vil altså være tale om meget betydelige ombygningsudgifter, hvis
Matthæusgade 37 skal bruges til handicapcenter – penge som Socialforvaltningen
ikke råder over.
Gl. Vasbygade 49
Der er i rapporten om
"Borgerindgange" også peget på Gl. Vasbygade 49 som mulig løsning for
Socialforvaltningen.
Gl. Vasbygade 49 er den
bygning som lokalcenter Kgs. Enghave hidtil har været placeret i. Bygningen
vurderes at være egnet til handicapcenter, hvis der foretages visse
ombygninger, f.eks. vedrørende dagtilbudsaktiviteter, netværk, kunstskole,
køkkenfaciliteter m.v..
Centerrådsformanden og et
medlem af centerrådet har beset Gl. Vasbygade 49 og finder bygningen meget
egnet til handicapcenter. De finder desuden som brugere, at det vil være en ønskesituation at få sit
eget hus.
Der er dog tale om en
årlig husleje, som er ca. 1 mill. kr. højere end den husleje Handicapcenter
Vest i dag betaler for Valdemarsgade 6-8. Socialforvaltningen har ikke
finansiel dækning for tildeling af et højere huslejebeløb til handicapcentret.
Det overvejes desuden for
tiden i forvaltningen, hvordan handicapcentrene skal være organiseret på
børneområdet, hvorfor en flytning til lokaliteter i Gl. Vasbygade, der kan vise
sig arealmæssigt at blive for store, ikke er
hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt.
4. Masterplan for
centralforvaltninger
Socialforvaltningen har i
sit høringssvar udtrykt tilfredshed med, at centralforvaltningen placeres i
Bernstorffsgade, Ottiliavej samt Tietgensgade.
Det er samtidig tilkendegivet, at Socialforvaltningen forventer senere at
opsige de 2 lejemål i Tietgensgade 31, når den endelige placering af
centralforvaltningen kommer på plads i forbindelse med Adoptionsafsnittet
overgang til regionen den 1. januar 2007.
MILJØVURDERING
Sagstypen
er ikke omfattet af Socialudvalget positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Københavns Ejendomme har i
sin høringsskrivelse bedt forvaltningerne om at redegøre for afledte økonomiske
konsekvenser af lokaleøvelserne for borgerindgange og centralforvaltninger. Der
er i rapporten anført en totaløkonomisk oversigt over foreslåede
lokaleløsninger, men rapporterne forholder sig ikke specifikt til de enkelte
forvaltningers mulighed for at finansiere de foreslåede lokaleløsninger.
Socialforvaltningen råder
ikke over midler til dækning af nedenstående merudgifter, der er en konsekvens
af tilpasning af borgerindgange og centralforvaltning til ny struktur. Kultur-
og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen må derfor i indstillingen til
Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget anføre, at beløbene skal
finansieres centralt via kommunekassen.
Det drejer sig om følgende
udgifter:
Tabel:
Udgiftstype |
Skønnet ca. udgift |
Forøget huslejeudgift
for tilpasning til 10 bydele |
Min. 10. mill.kr |
Eventuelt øgede
driftsudgifter (el, varme, vedligehold, rengøring etc.) |
Kendes ikke |
Eventuelt dobbelt
husleje for lejemål, der forlades af Socialforvaltningen |
Kendes ikke |
Flytte- og
ombygningsudgifter for tilpasning af centralforvaltning og 10 borgerindgange |
Min. 9-10 mill.kr. |
Etablering af 2 ekstra
socialcentre ved tilpasning til 10 bydele |
Min. 21 mil.kr. |
Engangsudgifter til IT,
hvis bydelsgrænser ændres |
Min. 3-5 mill.kr. |
Etablering af
Handicapcenter Nord i nyt privat lejemål på Ørnevej 18 – deponering |
41 mill.kr. |
Etablering af
Handicapcenter Nord i nyt privat lejemål på Ørnevej 18 – ombygningsudgifter |
Min. 10 mill.kr. |
< o:p>
1. Borgerindgange
1.1. Huslejeudgifter
Socialforvaltningen råder
ikke over økonomiske midler, der kan finansiere
de forøgede huslejeudgifter, som lokaleøvelsen for borgerindgange
medfører. Samlet for Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er beløbet på ca.
10 mill. kr., men den forøgede huslejeudgift er ikke opgjort pr. forvaltning.
Det skal bemærkes, at der
i pkt. 6 i rapporten om "Borgerindgange" er en fejl i tabellen, da
Socialforvaltningens fremtidige årlige husleje er opgjort til ca. 25, 4 mill.
kr., medens samme udgift i en tidligere tabel er opgjort til 22, 9 mill. kr.
Der er desuden anført et medarbejderantal på 1.505, medens det i en tidligere
tabel er opgjort til 1.131 (som er det korrekte cirka-tal).
Socialforvaltningen råder
ikke over økonomiske midler til dækning af eventuelle øgede driftsudgifter
vedrørende lejemålene. Der tænkes her blandt andet også på, at forvaltningen
formentlig i de standardlejekontrakter, som Københavns Ejendomme (KEjd) vil
benytte for lejemål, der nu skal indgås mellem forvaltningerne og KEjd, vil
pålægge lejer (Socialforvaltningen) den indvendige vedligeholdelsespligt for
det lejede.
Der må derfor i
forbindelse af indgåelse af lejemålene foretages en gennemgang af lejemålene
med henblik på registrering af den vedligeholdelsesstandard, som forvaltningen
overtager, således at uforudsete udgifter ikke pålignes
Socialforvaltningen. Flere af
forvaltningens lejemål fremstår nemlig nedslidte og i en ikke alt for god
vedligeholdelsesstand.
Det skal i den forbindelse
bemærkes, at Socialforvaltningen overtager
lejemål med en "behersket" vedligeholdelsesstandard, medens andre forvaltninger
overtager nye lejemål, der er nyistandsatte. Det synes ikke særligt
rimeligt.
Københavns Ejendomme har i
rapporten oplyst, at der er afsat budget til kompensation af regulering fra
nuværende husleje til ny standardhusleje
(markedsleje) for lejemålene. Det fremgår imidlertid ikke, at eventuelle øgede
lejer-forpligtelser også dækkes via dette budget.
1.2. Dobbelthusleje
Socialforvaltningen råder
ikke over midler til dækning af eventuel dobbelthusleje i opsigelsesperioden
for de 7 lejemål i de tidligere FAF-lokalcentre, som Socialforvaltningen som
følge af tilpasning til ny struktur fraflytter. Der skal selvfølgelig
tilstræbes en begrænsning af dobbelthusleje, men med implementering af 3
forvaltninger i nye borgerindgange er det næppe muligt at undgå dobbelthusleje
i et vist omfang.
1.3. Flytte- og
ombygningsudgifter
Socialforvaltningen råder
ikke over midler til dækning af skønnede flytte- og ombygningsudgifter i
forbindelse med tilpasning til nye borgerindgange på ca. 2,5 mill. kr.
vedrørende flytteudgifter og ca. 2,5 mill. kr vedrørende ombygningsudgifter.
Da
flere af centrene er en sammenlægning af to centre og dermed flere medarbejdere
samlet i lokaliteterne og deraf følgende anden lokaleanvendelse vil der f.eks.
være behov for;
- etablering
af flugtveje i kontorer, der tidligere ikke er benyttet til klientkontakt.
-
nedrivning af skillevægge, da lokaler i det nye center skal anvendes til andre
personalegrupper, der ikke skal have enkeltmandskontorer, f.eks. hjemmeplejens
personale.
- etablering
af yderligere enkeltmandskontorer, for at der bliver plads til alle.
-
behov for flere modtagelser, for at optimere tilgangen for borgerne samt
-
nødvendig etablering af personalefaciliteter
1.4. Antal nye bydele
samt evt. ændring af bydelsgrænser
Socialforvaltningen har
etablerings- og driftsudgifter på ca. 10 mill. kr pr. center, der skal oprettes
udover 8 bydele. Med en eventuel politisk godkendelse i Borgerrepræsentationen
af 10 bydele er der anslået en merudgift på ca. 21 mill. kr. Der vil desuden
være en engangsudgift på 3-5 mill. kr. til omlægning af IT, hvis de eksisterende
bydelsgrænser samtidig fraviges.
Socialforvaltningen råder
ikke over midler til dækning af disse udgifter.
1.5. Etablering af Handicapcenter Nord i nyt privat
lejemål på Ørnevej 18
Socialforvaltningen har i sit
høringssvar fastholdt, at der i den samlede lokaleøvelse for kommunens
borgerindgange skal indgå, at Handicapcenter Nord samles på én adresse, enten
Ørnevej 18 (nyt privat lejemål) eller Ørnevej 55 (samme ejendom som
socialcenter Bispebjerg).
Socialforvaltningen råder ikke
over midler til dækning af udgifter ved etablering af handicapcentret på
Ørnevej 18. Social
forvaltningen skal derfor til brug for indgåelse af lejemålet
have tilført ca. 41 mill. kr. til deponering af de deponeringsmidler på ca. 104
mill. kr., der frigives ved at blandt andet Socialforvaltningen forlader en
række lejemål, jf. rapporten om borgerindgange.
Herudover skal
Socialforvaltningen have tilført ca. 10 mill. kr. til ombygning af Ørnevej 18,
jf. rapporten om "Borgerindgange", eller
have tilført midler til dækning for forhøjelse af huslejen, hvis ombygningsudgiften
skal finansieres over huslejen
2. Masterplan for
centralforvaltninger (SOF og BIF) i Bernstorffsgade, Ottiliavej og Tietgensgade
Socialforvaltningen og
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner samlet at have flytte- og
ombygningsudgifter på 4 - 5 mill. kr., herunder flytteudgifter på 2-2,5 mill.
kr. og ombygningsudgifter på 2-2,5 mill.kr.
Forvaltningerne råder ikke
over midler til dækning af de ovenstående merudgifter, hvorfor Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i indstillingen til Kultur- og
Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget må angive, at beløbene skal finansieres
centralt via kommunekassen.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Hovedsamarbejdsudvalget
har den 17. marts 2006 drøftet høringen fra Københavns Ejendomme, herunder
rapporterne om "Borgerindgange" og
"Masterplan for lokalisering af de centrale forvaltninger i Københavns
Kommune".
HSU
kan tilslutte sig princippet i forvaltningens høringssvar om at bibeholde 10 af
de eksisterende lokalcenteradresser som nye borgerindgange samt at merudgifter
som følge af tilpasning til ny struktur skal finansieres centralt via
kommunekassen.
HSU
forudsætter desuden, at Socialforvaltningen tildeles det nødvendige areal til
kontorbrug m.v. i forhold til antal medarbejdere, der skal arbejde i
borgerindgangene. Hvis tilpasning til nye borgerindgange medfører større
køreafstande for udgående medarbejdere, forudsætter HSU endvidere, at
merudgiften hertil afholdes centralt via kommunekassen.
Endeligt
anser HSU det for vigtigt, at der etableres handicapvenlige adgangsforhold i
alle borgerindgange.
BILAG
Bilag
1: Socialforvaltningens høringssvar
til Københavns Ejendomme
Bilag
2: Høringsskrivelse af 3. marts 2006
fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, til de
administrerende direktører
Bilag
3: Rapport om "Borgerindgange"
Bilag
4: Masterplan om lokalisering af de
centrale forvaltninger i Københavns
Kommune
Bilag 5: Socialforvaltningens svar af 21. marts 2006 til
Kultur- og Fritidsforvaltningen om socialcenter for Nørrebro bydel i
Griffenfeldsgade 44 (Sct. Joseph)
Bilag 6: Notat af 15. november 2005 om merudgifter ved etablering af 2 ekstra socialcentre
Grethe Munk /
Sven Bjerre