Forslag til udmøntning af udvalgsbeslutning om fordeling af 4,7 mill. kr. til kriminalitetsforebyggende tiltag blandt unge
Forslag til udmøntning af udvalgsbeslutning om fordeling af 4,7 mill. kr. til kriminalitetsforebyggende tiltag blandt unge
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. marts 2006
4. Forslag til udmøntning af udvalgsbeslutning om fordeling af 4,7 mill. kr. til kriminalitetsforebyggende tiltag blandt unge
SUD 126/2006 J.nr. 126/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget drøfter de i indstillingen fremlagte
forslag.
RESUME
FAU besluttede d. 12. oktober
SOF
har på sit møde d. 18. januar 2006 drøftet FAU's beslutning. På mødet afgav udvalget
følgende bestilling: Udvalget ønskede en
indstilling fra forvaltningen, der skitserer flere valgmuligheder.
De
4,7 mill. kr. i puljen er et engangsbeløb. Dvs. at pengene udelukkende er til
disposition i 2006.
I
praksis betyder det at pengene – selvom de besluttede forslag iværksætte
hurtigst muligt – i store træk vil skulle bruges i sidste ½ år af 2006.
Forvaltningens
forslag er koordineret med de forslag, der som en del af budgetprocessen for
2007, vil blive fremlagt under overskriften: "Innovation og konsekvens i
forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge".
Fra
de samlede forslag i "Innovation og konsekvens i forhold til kriminelle og
kriminalitetstruede unge" er udvalgt hele del 1 og de forslag fra del 2, som
kan iværksættes hurtigt og i den relativt korte periode. Som et andet kriterium
ved udvælgelsen er der lagt vægt på, at aktiviteterne vil kunne afsluttes med
udløbet af bevillingsperioden. Dvs. med udgangen af 2006.
I
pkt. 7 præsenteres alternative forslag fra del 2 af "Innovation og konsekvens i
forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge". Forslagene er alternativer
til de elementer af del 2, som forvaltningen har valgt at pege på.
Forvaltningen
finder det ikke hensigtsmæssigt at afsætte midlerne for en etårig periode, hvor
initiativerne først startes op for derefter at blive stoppet igen efter kort
tid. Derfor foreslås, som alternativ til brug af hele puljen i 2006, at puljen
fordeles over 2 år med 2,4 mill. kr. i 2006 og 2,3 mill. kr. i 2007. I denne
model medtages kun forslag fra "Innovation og konsekvens i forhold til
kriminelle og kriminalitetstruede unge" del 1. Dvs. "Natteravnene, "Den korte
snor" og en styrkelse af projekt "Unge i dommervagten."
Såfremt
en eller flere af de igangsatte aktiviteter skulle blive besluttet
permanentgjort i forbindelse med budgetprocessen for 2007, betyder det, at
tidspunktet for iværksættelse af forslagene vil være fremrykket med ca. ½ år.
SAGSBESKRIVELSE
1. Indledning.
Hovedsigtet
med de nye initiativer, der ligger i budgetforslaget "Innovation og konsekvens
i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge" er at påbegynde en
proces, der gør det muligt at komme tidligt på banen i flere sager,
·
at målrette undersøgelsesarbejdet,
·
at skabe nye
handlemuligheder, der understøtter formålet og
·
at tage de
indledende skridt til en "dokumentationsfunktion" der løbende dokumenterer
arbejdet og nyudviklingerne på området vedr. kriminelle og kriminalitetstruede
unge.
Et
andet hovedsigte med initiativerne er at bidrage til at øge trygheden i
lokalområderne.
I
det følgende beskrives initiativer der foreslås iværksat for den afsatte pulje
på 4,7 mill. kr.
2. Forslag til understøttelse af
tryghedsskabende initiativer i lokalområderne.
Det
foreslås at der tages initiativ til at intensivere og formalisere samarbejdet
med "Natteravnene", som synligt og på frivilligt grundlag arbejder med at skabe
tryghed i lokalområderne.
Det
foreslås endvidere at "Natteravnenes" arbejde understøttes gennem samarbejde
med organisationer, der har erfaring med at arbejde i lokalområder, hvor
etniske minoriteter er dominerende. Fx "Nørrebronx".
""Natteravnene"
er en forening af frivillige ansvarlige voksne mennesker, der kan og vil
fremstå, som gode "rollemodeller" for lokalområdet børn og unge."
"Natteravnene
er synlige de observerer og hjælper. Natteravnene skal ikke lægge en dæmper på
de unge, opdrage eller blande sig fysisk i uroligheder." (Citater fra "Natteravnenes"
hjemmeside.)
"Natteravnene"
er organiseret med et landssekretariat, som støtte for lokalforeningerne, der
er organiseret, som selvstændige juridiske enheder efter et fælles koncept.
Støtten består bla. i uddannelsesprogrammer for de frivillige.
Den
typiske lokale forening består af mellem 20 – 40 frivillige og dækker "en
bebyggelse" eller et tilsvarende specifikt lokalområde..
Økonomien
kommer fra flere kilder, men først og fremmest fra private. Den primære kilde
er "Fonden for Socialt Ansvar", som driver "Natteravnenes" landssekretariat.
Lokalforeningerne
i Lundtoftegade og i Raghnhildsgade søgte i 2005 i alt 30.000 kr
. af
frivillighedsmidlerne. Ansøgningerne blev imødekommet.
Det
intensiverede samarbejde med "Natteravnenen" foreslås konkretiseret til at SOF
for det første indgår en samarbejdsaftale med "Natteravnenes" landssekretariat
med henblik på at opmuntre til etablering af lokalafdelinger relevante steder i
byen.
For
det andet at der etableres en koordinatorfunktion i 2006 med henblik på at
sikre en løbende konstruktivt samarbejde med lokalafdelingerne i København. Det
foreslås at stillingen placeres i SSP regi.
For
det tredje at der sættes midler af i 2006 til at understøtte "Natteravnenes"
arbejde gennem samarbejde med organisationer, der har erfaring med at arbejde i
lokalområder, hvor etniske minoriteter er dominerende. Fx "Nørrebronx".
Det
bemærkes at der ikke er behov for at afsætte særskilte midler til
lokalafdelingernes almindelige arbejde, idet de som hidtil vil kunne søge
frivillighedsmidler.
3. Forslag, som retter sig mod unge under den
kriminelle lavalder. (12 – 14 år).
3.1."Den korte snor" (Målrettet hurtigt
udredningsarbejde)
Efter at have identificeret
de 25 mest uroskabende børn og unge i København gennemføres løbende et særlig
grundigt, systematisk og hurtigt udredningsarbejde med henblik på at iværksætte
"den rigtige" indsats for den enkelte unge.
De unge identificeres i et
samarbejde mellem Børnefamilieteamene, Den Sociale Døgnvagt, SOF's
gadeplansinstitutioner og politiet.
I dag er der ofte ikke tid
til at gennemføre udredningssarbejdet tilstrækkelig grundigt og hurtigt i de
mest vanskelige sager. Og grundighed og hurtighed i udredningsarbejdet er en
absolut forudsætning for at kunne etablere den rigtige fremadrettede indsats.
Den nødvendige hurtighed og
grundighed sikres ved et dobbeltgreb: Udredningsfunktionen i
Børnefamilieteamene styrkes samtidig med at en bydækkende Udrednings- Analyse-
og Coachingenhed, forankret i en af de bydækkende institutioner fx "Vilde
læreprocesser" eller "Spydspidsen", tilbyder konkret støtte til
Børnefamilieteamene til gennemførelse af udredningsarbejdet i forhold til den
enkelte unge.
En væsentlig foranstaltning
i forhold til disse unge er tildeling af en kontaktperson. I de sværeste sager
kan det være vanskeligt at finde en egnet person. Den bydækkende Udrednings-
Analyse- og Coachingenhed tilbyder derfor også Børnefamilieteamene hjælp med at
finde den rigtige kontaktperson til de svære børn og unge. Udrednings- analyse-
og Coachingsenheden tilbyder også Børne- familieteamet hjælp med at coache
kontaktpersonen med henblik på at få den størst mulige effekt i arbejdet med
den enkelte unge.
De 4 til 5 mest belastede
Børnefamilieteams tildeles ekstra personaleressourcer til gennemførelse af
udredningsarbejdet i 2006. Der tilbydes samtlige Børnefamilieteams konkret
støtte fra den bydækkende Udrednings- Analyse- og Coachingsenhed til gennemførelse
af udredningsarbejdet samt til at finde og "coache" de kontaktpersoner, der
kobles til den enkelte unge i 2006.
4. Forslag, som retter sig mod unge mellem 15 og 17
år.
4.1. Målrettet systematisk udredningsarbejde.("Unge i
dommervagten")
SOF er primus motor i SSP
projektet "Unge i dommervagten", som skal sikre en særlig målrettet social
indsats over for de ca. 100 unge (og deres familier), som årligt fremstilles i
dommervagten. Projektet er startet op pr. 01.12.05.
Socialcenteret er, som en
del af projektet forpligtet til at aflægge den unge og familien besøg indenfor
3 dage efter varetægtsfængslingen samt til at udarbejde en foreløbig handleplan
indenfor 7 dage.
For at understøtte en så høj
grad af målopfyldelse, som muligt tilføres de 4 til 5 mest belastede
Børnefamilieteams i 2006 ekstra ressourcer til at gennemføre besøg og udarbejdelse
af handleplaner indenfor de nævnte stramme tidsrammer for ca.50 unge.
5. Unge over den kriminelle lavalder dvs. mellem 15 –
17 år i øvrigt.
5.1 Job-aftalen.
Mellem 60 og 80 meget
belastede unge får i dag årligt et jobtilbud igennem Spydspidsen. Der er tale
om unge, som ikke kan følge et normalt skoleforløb.
Det foreslås at finde
yderligere 20 unge, som hører hjemme i målgruppen, men som er knapt så
belastede – dvs. unge, som stadig (helt eller delvist) følger et skole- eller uddannelsesforløb
– og give dem et fritidsjobtilbud.
De 4 til 5 mest belastede
Socialcentre tildeles i 2006 medarbejderressourcer til at ansætte
fritidsjobkonsulenter for de unge fx med placering i deres Ungerådgivning.
Fritidsjobkonsulenterne - og
de unges kontaktpersoner – tilbydes coaching af Spydspidsen i forhold til,
hvordan man finder og vedligeholder kontakten med arbejdsgiverne.
5.2. Systematisk opfølgning på de unge, der har gennemgået et
Spydspidsforløb.
Formålet med Spydspidsen er
at støtte de meste udsatte unge i København via praktikforløb på almindelige
arbejdspladser kombineret med intensiv personlig støtte.
Målgruppen er unge mellem 15
og 17 år, som er udskilt af skolesystemet, og som ikke kan gøre brug af
ungdomsuddannelserne.
Praktikforløbet er en
mellemstation for den unge, der skal modnes og motiveres til at fortsætte i
regulært arbejde eller uddannelse.
Muligheden for at gennemføre
et Spydspidsforløb er lovgivningsmæssigt begrænset til unge under 18 år. I
nogle tilfælde må det anbefales, at fortsætte den personlige støtte til den
unge for at lette overgangen til voksensystemet.
Det anbefales derfor at der
afsættes ressourcer til at ansætte faste kontaktpersoner i Spydspidsen, som kan
følge og støtte de unge i op til ½ år efter afslutningen af
Spydspidsforløbet
således at de konsekvent fastholdes i uddannelse og/eller arbejde.
Der vil i 2006 være tale om
opfølgning på ca. 25 unge over ½ år efter afslutning af Spydspidsforløbet.
5.3 "Back-up funktionen"
Målgruppen er unge, som
tidligere har brugt trusler og vold og som Socialcentrene bedømmer kan
profitere af - i op til et år efter det fyldte 18 år - at modtage en form for
"efterværn", hvor de bliver fulgt tæt og hvor man sikre at overgangen til
voksenverdenen bliver så ordentlig, som mulig. Det indebærer ikke mindst at
sikre at kontakten til arbejdsmarkedet og til uddannelsessystemet bliver
etableret og fastholdt.
Specielt for unge, som har
været igennem et "Ungdomssanktionsforløb" er der erfaring for at det er
risikabelt at drosle ned på støtten til den unge i "fase
De 4 til 5 mest belastede
Børnefamilieteams tildeles i 2006 ekstra ressourcer til at gennemføre et
"efterværnsforløb" af indtil ½ års varighed for i alt 10 – 15 unge.
6. Dokumentation.
6.1. Dokumentation af iværksatte aktiviteter.
Der udarbejdes en rapport med
dokumentation og erfaringsopsamling på de løbende aktiviteter, som er igangsat
indenfor rammerne af puljen på 4,7 mill. kr.
7. Alternative
forslag.
De ovenfor skitserede
forslag er forvaltningens forslag til udmøntning af puljen på 4,7 mill. kr. til
kriminalitetsforebyggende tiltag.
Socialudvalget har ønsket at
faa alternative forslag at välge imellem. Herunder er derfor opstillet
alternative forslag til udmøntning til en del af puljen – forslagene er hentet
fra budgetoplägget til budget 2007 "Innovation og konsekvens".
De alternative forslag kan
erstatte forvaltningens alternative forslag.
7.1."Gadeplanskompetence"
Formål: at sikre at
gadeplansmedarbejdere/frontmedarbejdere tilføres kompetencer, der sætter dem i
stand til at hæve det faglige niveau i deres arbejde med børn og unge, der
bruger vold og trusler om vold.
Som en særlig opgave kan et
antal særligt udvalgte frivillige tilbydes at få del i undervisningen. I denne
forbindelse tænkes bla. på unge, der tidligere har hørt hjemme i målgruppen.
Dermed bidrager SOF konstruktivt til at højne niveauet i dette arbejde.
Kompetenceudviklingsforløbet
gennemføres for 25 teammedarbejdere, gadeplansmedarbejdere og relevante
frivillige i 2006.
7.2 "Ungdommens stemme"
Formål: at sikre at de unge,
der deltager i aktiviteterne kommer til orde med deres egne ord: Hvordan
vurderer de udbyttet af deltagelse i aktiviteterne? Føler de sig forstået og
hjulpet etc?,
Man får en menneskeligt
vedkommende dokumentation af de unges erfaringer og man giver samtidig de unge
en chance for at blive "hørt" af både andre unge, interesserede voksne,
politikere og professionelle.
Metode: 15 dybtgående
interviews, som giver de unge lejlighed til at udtale sig om hvordan det er at
blive udsat for SOF's aktuelle bestræbelser i 2006. Erfaringerne samles i en
publikation, som distribueres til relevante aktører på området, som kan bruge
denne viden i det daglige arbejde.
Der spørges i interviewene
til børnenes eget bud på, hvordan man skal hjælpe dem til at komme videre i
deres liv.
Alle interviews foretages af
en journalist med erfaring i behandling af personfølsomme oplysninger på etisk
forsvarlig måde.
7. 3. "Pigeproblematikken".
Meget tyder på, at flere
piger end tidligere kan finde på at bruge trusler om vold overfor både andre
"vilde piger" og overfor mere almindelige børn, unge og voksne – som oftest
fordi pigernes samlede sociale situation er kaotisk og problematisk.
Selvom disse vilde piger
udgør en relativt lille gruppe, i forhold til hvor mange drenge, der har samme
opførsel, vurderer flere af forvaltningens institutioner og frontmedarbejdere
samstemmende, at disse piger skaber utryghed på gaden og i skolerne.
Aktiviteten har til formål
at sikre at piger mellem 12 og 18 år med den beskrevne adfærd tilbydes et
relevant tilbud der sikrer, at denne opførsel bringes til ophør.
Med hjælp fra
Børnefamilieteams, Den Sociale Døgnvagt og politiet udvælges 7 piger i 2006 på
baggrund af de afhøringer der er foretaget af politiet under tilstedeværelse af
medarbejdere fra Den Sociale Døgnvagt.
De foranstaltninger efter
servicelovens regler, der etableres for pigerne følges nøje i 2006 af den
særlige pigemedarbejder for at analysere om foranstaltningen virker.
I de tilfælde, hvor
foranstaltningen ikke virker efter hensigten finder pigemedarbejderen og
sagsbehandleren i fællesskab et tilbud, som bedre matcher pigens behov.
Pigemedarbejderen analyserer
og beskriver, hvad der virker og hvad der ikke virker i forhold til pigerne.
På denne måde vil man i
løbet af relativt kort tid kunne skabe sig et overblik over problemets omfang
samt et grundlag for nytænkende bud på hvordan pigerne skal behandles.
8. Forslag om fordeling af puljen over 2 år.
Som alternativ til brug af
hele puljen i 2006 foreslås det at puljen fordeles over 2 år med 2,4 mill. kr.
i 2006 og 2,3 mill. kr. i 2007. Fordelen ved denne model er, at de igangsatte
aktiviteter får længere tid at virke i. Til gengæld vil det være færre
aktiviteter, som kan sættes i værk. Det
foreslås i den forbindelse, at aktiviteterne i "Innovation og konsekvens i
forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge" vælges. Dvs.
"Natteravnene", "Den korte snor" og en styrkelse af projekt "Unge i
Dommervagten" jf. pkt. 2, 3 og 4.1 ovenfor.
ØKONOMI
De enkelte tiltag, deres indhold, kapacitet samt økonomi er sammenfattet i nedenstående tabel. (Tabel 1) for så vidt angår de forslag til udmøntning af puljen, som forvaltningen har valgt at pege på.
De alternative forslag er beskrevet i tabel 2.
Såfremt et eller flere af de
alternative forslag vælges skal der findes tilsvarende "besparelser" blandt
forslagene i tabel 1.
Tabel 1. Kriminalitetsforebyggende tiltag. Økonomi og sammenfatning vedr. 2006.
Tiltag |
Indhold
og kapacitet |
Økonomi |
Tryghed i lokalområderne |
|
|
"Natteravnene" |
Udvidet
samarbejde med "Natteravnene" mfl. |
0,600
mill. |
12 – 14 årige. |
|
|
"Den
korte snor". |
Udredningsarbejde
i forhold til de 25 mest uroskabende unge i ½ år |
1,6
mill. |
15 – 18 årige |
|
|
"Unge
i Dommervagten" |
Hjemmebesøg
indenfor 3 dage og foreløbig handleplan indenfor 7 dage for ca. 50 unge i ½ år |
0,200
mill. |
"Innovation og konsekvens" del 1 i alt |
|
2,4 mill. kr. |
15 – 18 årige i øvrigt |
|
|
"Jobaftalen" |
Jobkonsulenter
for 20 unge i ½ år |
0,800
mill. |
Opfølgning
på "Spydspidsforløb" |
Faste
kontaktpersoner til opfølgning på "Spydspidsforløb" for 25 unge i ½ år |
0,600
mill. |
"Back-up
funktionen" |
Tæt
opfølgning til 10 – 15 unge i målgruppen i ½ år |
0,800
mill. |
Dokumentation og formidling |
|
|
Dokumentation
af igangsatte aktiviteter |
Udarbejdelse
af rapport for forløbet af ½ året |
0,100
mill. |
"Innovation og konsekvens" del 2 i alt |
|
2,3 mill kr. |
"Innovation og konsekvens" del 1 og
del 2 i alt |
|
4,7 mill. |
Såfremt forvaltnings indstilling vedtages i fuldt omfang betyder det at der i 2006 kan rettes et individuelt tilbud til ca. 25 unge i alderen 12-14 år og ca. 70 individuelle tilbud til unge over denne alder. Fordelingen af individuelle tilbud på de enkelte tiltag fremgår af anden kolonne i tabellen. Dertil kommer de mere gruppeorienterede tilbud, som "Natteravnene" repræsenterer.
Økonomien i de alternative forslag ser ud som følger:
Tabel 2 Alternative
forslag. Økonomi og sammenfatning vedr. 2006.
"Gadeplanskompetence" |
Kompetenceudvikling for 25 gadeplansmedarbejdere |
0,7mill. kr. |
"Ungdommens stemme" |
Interviews med unge ca. 15 unge deltagere. |
0,2 mill. kr. |
"Pigeproblematikken" |
Udvælgelse og opfølgning på 7 "Vilde piger" |
0,2 mill. kr. |
Hvis modellen med fordeling
af puljen med 2,4 mill. kr. i 2006 og 2, 3 mill. kr. i 2007 vælges, vil
"Natteravnene", "Den korte snor" og "Unge i Dommervagten" kunne iværksættes
ubeskåret i 2006 jf tabel 1. I 2007 vil der være 100.000 kr. mindre til
disposition. Disse midler foreslås taget fra "Den korte snor", som derfor i
2007 vil få tildelt 1,5 mill. kr.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk / Sven Bjerre